Bækkener

bækkenerBækkenerne er som regel det første element, der skiftes ud, når en trommeslager går fra et begyndersæt til mere professionelt udstyr.

Bækkenet kan ikke stemmes, og man kan derfor ikke gøre meget ved lyden, og derfor er det vigtigt at anskaffe sig et sæt bækkener, som bare lyder, som de skal.

Jeg vil i det følgende give dig de redskaber og den viden, som er nødvendig for at kunne vælge nogle gode bækkener.

Bækkenets materialer

Messing: Messing bruges primært til bækkener til begyndere. Messingbækkener fremstilles ofte af 38” zink og 62” kobber, og lyden er ofte varm og har ikke lige så høj volume som hvis de er fremstillet af bronze.

B8 Bronze: Nogle bækkener fremstilles af B8 bronze, som består af 8” tin og 92” kobber. Disse er ofte egnet til begyndere eller lettere øvede trommeslagere. Lyden er meget lys, og dette har medført, at nogle trommeslagere foretrækker bækkener af B8 bronze frem for de dyrere bækkener af B20 bronze. Enkelte bækkenmærker specialiserer sig i at fremstille professionelle bækkener af denne legering.

B20 Bronze: Denne legering bruges primært til dyrere, mere fine bækkener. Langt de fleste professionelle bækkener fremstilles af B20 bronze, herunder Zildjians eftertragtede A Custom og K serier. Legeringen er mere fleksibel end for eksempel B8 bronze, hvilket gør det nemmere for bækkenproducenter at håndhamre dem, som er fremstillet af B20 bronze.

back to menu ↑

Forskellige typer bækkener

Der findes en række forskellige typer bækkener, og som trommeslager er det vigtigt at kunne kende forskel på disse. Lad os se lidt nærmere på dem:

Ride bækken

Et ride bækken måler typisk mellem 18” og 22” i diameter, men nogle måler hele 24”, og i meget sjældne tilfælde op til 26”. Det har ofte en relativt lys lyd, når det spilles med trommestikkens tip. Denne mere fokuserede lyd gør, at man ofte spiller musikkens underdelinger på ride bækkenet for at skabe mere rytme i musikken. Denne lyd kaldes bækkenets ping.

Ride bækkenets ping bør være proportionelt med bækkenets wash – alt efter hvilken type musik, man spiller. Bækkenets wash udgøres af den underlæggende, mørkere lyd, der opbygges, når man spiller på bækkenet i længere tid. Hvis der er for meget wash, mangler bækkenet definition/fokus, specielt ved høj volumen og højt tempo. Hvis der derimod er for lidt wash, kommer bækkenet til at lide ”tørt”. Denne tørre lyd efterspørges dog af nogle trommeslagere, særligt inden for jazz genrerne.

Ride bækkenet har ofte en større klokke end andre bækkener, og hos ride bækkenet er klokkens lyd langt mere defineret/fokuseret og mere klar. Nogle ride bækkener kan også bruges som store crash bækkener, hvis de ikke er for tykke, og dette er særligt udbredt inden for rock og metal.

Crash bækken

Et crash bækken måler typisk mellem 14” og 20” i diameter. Crash bækkener bruges ofte til at starte en ny del af sangen: for eksempel ved omkvædets begyndelse. Bækkenet bruges primært til at accentuere, men inden for hårdere genrer er det normalt at spille kontinuerligt på crash bækkenet, som var det et ride bækken. Dette gøres for at give sangen ekstra energi. Denne type er de mest udbredte bækkener, og det er meget normalt for de fleste trommeslagere at have mange af disse til forskellige formål.

China bækken

De absolut mest voldsomme bækkener er uden tvivl et china bækken. Disse fås i stort set alle størrelser, lige fra 8” til hele 22” i diameter. Lyden kan bedst beskrives som værende ekstremt eksplosiv og meget beskidt. Enkelte jazz trommeslagere sætter nitter i dem, og bruger dem som ride bækkener for at opnå en mere kaotisk og beskidt lyd. China bækkener er dog meget udbredte i særligt hård rock og de fleste grene inden for metal genren. De bruges ofte som crash bækkener, ofte til at afslutte en intens fill. De seneste par år er china bækkener ofte blevet karakteriserende for den tunge, brutale lyd i metalcore break downs. China bækkener er meget unikke og kan bruges til at eksperimentere i stort set alle genrer med varierende resultater.

Splash bækken

Splash bækkener udgør den mindste type, da de kun måler mellem 6” og 12” i diameter. De minder om små crash bækkener, dog med højere pitch og langt kortere sustain. De bruges ofte til at accentuere eller i forbindelse med fills, og de er særligt udbredte i enkelte former for jazz og progressiv metal.

back to menu ↑

Valg af bækkener

Når man skal ud og vælge bækkener, er det først og fremmest vigtigt at tænke på, hvor godt de forskellige bækkener passer til den genre af musik, som man spiller. Derudover er det vigtigt at tænke på, om de passer godt sammen med hinanden. Man vil helst undgå, at ét af bækkenernes volumen er væsentligt lavere end de andres, eller at dets tone simpelthen ikke passer med de andres.

Nogle trommeslagere har flere forskellige sæt af bækkener. Nogle sæt til live brug, og andre til studiet. Årsagen til dette er, at bækkener som lyder godt live, ikke nødvendigvis lyder godt i studiet, og dette er vigtigt at tage i betragtning, når man skal vælge, hvilke man vil købe. Nogle lyder dog fantastisk i stort set alle situationer og til næsten al slags musik.

Når man spiller live, er det ofte nødvendigt at have bækkener, som kan skære igennem lydmuren, men som ikke overdøver resten af bandet. Her er tykkere bækkener særligt populære, da de har en højere volumen og ofte en lysere tone. Zildjians A Custom serie er et godt eksempel på bækkener, som egner sig særligt godt til live brug. I studiet foretrækker mange lydteknikere dog tyndere produkter med en dybere tone, da disse ikke har lige så høj volumen, hvilket gør det nemmere at mixe et samlet trommespor, da bækkenerne ikke i samme grad kan høres i de andre mikrofoner.

back to menu ↑

Spilleteknik

Det ser muligvis sejt ud, når din yndlingstrommeslager hænger sine bækkener højt oppe og virkelig tæsker igennem på dem. Mange glemmer dog, at de mest kendte trommeslagere er sponsoreret af forskellige selskaber, og derfor skal de ikke selv ud at købe nye bækkener, når de ødelægger dem.

Ens spilleteknik er afgørende for, om ens bækkener kommer til at holde i 5 måneder eller 50 år. Bækkenets kant er den tyndeste del, og det er derfor vigtigt at tænke på, hvilken vinkel man rammer bækkenet fra. Hvis man hænger bækkenerne meget højt og slår ”ind i dem”, er der større chance for, at de revner og i sidste ende flækker fuldstændigt. Hvis man derimod vinkler bækkenerne en smule ind imod sig selv, mindskes kraften en smule, og bækkenet kan holde meget længere. Der findes dog nogle trommeslagere, som vinkler deres bækkener for meget, så det ender med at gå ud over lyden, da bækkenet bliver sværere at ramme ordentligt.

back to menu ↑

Jeg anbefaler disse bækkener

For at gøre valget af bækkener nemmere, har jeg herunder udvalgt markedets bedste. Du finder både et ride bækken, crash bækken, china bækken og et splash bækken.

Ride bækken fra Zildjian

Dette 20″ medium ride bækken har en klar lyd med en fyldig og varm undertone. Produktet er fra Zildjians velkendte A-Custom serie og er blandt verdens bedste.

2589 DKK
Crash bækken fra Zildjian

Hvis du er på udkig efter et vellydende crash bækken med en varm, mørk tone samt en flydig klang. Ja, så skal du have fat i dette 16″ vidunder fra Zildjian.

1945 DKK
China bækken fra Zildjian

Med dette 18″ kan du godt reservere garagen de næste måneder. For programmet kommer nemlig til at stå på eksplosiv musik med dette fantastiske china bækken. Produktet har en lang holdbarhed samt en fantastisk klang.

2199 DKK
Splash bækken fra Zildjian

Zildjians 10″ A-Custom splash bækken er noget af det bedste, du finder på markedet. Det har en lækker, kort splash lyd, som kan bruges af alle trommeslagere.

1059 DKK
We will be happy to hear your thoughts

Leave a reply