Guitarforstærker

GuitarforstærkerEnhver guitarist, som ikke bare vil spille foran et begrænset publikum, må bruge andre midler for at få sin musik hørt. Her kommer guitarforstærkeren ind i billedet. En guitarforstærker er et meget vigtigt redskab for guitaristen. På samme måde som en el-guitar og guitarpedaler, så er forstærkeren med til at skabe guitaristens egen lyd.

Af denne årsag findes der også mange forskellige guitar forstærkere, og ligeledes er der tonsvis af indstillingsmuligheder på hver eneste forstærker. Derfor kan to guitarister faktisk spille på to ens forstærkere, men alligevel lyde meget anderledes. Simpelthen fordi de har brugt forstærkeren og pedalerne til at lave deres egen lyd.

Hvad er en guitarforstærker?

Du ved med stor sandsynlighed hvad en guitarforstærker er. I hvert fald hvad den grundlæggende gør. Den gør det nemlig muligt at spille højt på din guitar. Højere end du vil være i stand til uden. Men lad os se lidt nærmere på guitarforstærkeren.

En guitarforstærkers funktion er at forstærke det svage signal, som kommer fra guitarens pickup. Dette signal bliver sendt fra guitaren ind i forstærkeren, som derefter modulerer og behandler dette signal. Ydermere kan den også direkte ændre på lyden. Dette gøres for eksempel ved, at forstærkeren går ind og ændrer og/eller fremhæver visse frekvenser ved hjælp af det, der kaldes equalization. Dette fungerer på samme måde, som når man hjemme på sit stereoanlæg og skruer op og ned for bassen og/eller diskanten. Her går man altså direkte ind og ændrer på frekvenserne, således at man fremhæver nogle frekvenser mere end andre. Derudover er der ofte også indbyggede effekter i forstærkeren, som giver de samme muligheder, som guitarpedaler også tilbyder. Typiske effekter man kan finde på en guitarforstærker er: rumklang (reverb), forvrængning (distortion eller overdrive), tremolo og til tider også delay (gentagelser af den/de spillede tone/toner som er forsinket).

En guitarforstærker har typisk to forstærkende kredsløb. Det første kredsløb er det, som kaldes forforstærkeren (pre-ampen). Dette kredsløb forstærker guitarens signal, så det er kraftigt nok til at gå videre til det næste kredsløb, som er effektforstærkeren eller udgangsforstærkeren (power-amp). Her kommer signalet ud til højttalerenhederne, som gengiver og forstærker signalerne som vibrationer (lyd). Og derved kan publikum høre, hvad der spilles.

back to menu ↑

Guitarforstærkerens historie

Oprindeligt blev hele konceptet og ideen bag forstærkere ikke opfundet til guitaren. Faktisk blev ideen til det, som senere hen blev til den moderne guitarforstærker, opfundet som økonomiske strømforsyninger, der kunne sættes til stikkontakten. Dette skyldtes, at datidens batterier var meget tunge og svære at genoplade, og herigennem fik man så en mere jævn og smart tilgang til problemet. De elektrolytiske kondensatorer var hermed opfundet, men det var ikke før i 1930’erne og 1940’erne at selve guitarforstærkeren slog igennem.

Gennembruddet skyldtes, at der i disse årtier var en stor popularitet omkring musik fra Hawaii. Og denne musik indebar en forstærket lap steel guitar. Herfra tog det fart, og inden der var gået særligt langt tid, havde forstærkeren indtaget sin rolle i alle genrer. Måske mest interessant er dens indtog i rockmusikken, hvor man i 1950’erne begyndte at lege med muligheden om at overstyre sin forstærker. Dette gjorde, at man pressede forstærkeren til absolut yderste og derved ”opdagede”, at man kunne få en mere rå og kantet lyd end den typiske rene (clean) lyd. Dette blev kaldt for distortion, og siden 1960’erne har det været en vigtig del af lydbilledet for mange musikgenrer såsom rock, pop, punk og heavy metal.

back to menu ↑

Forskellige typer guitarforstærkere

Overordnet skelner man mellem 5 forskellige slags guitarforstærkere. Hver især har deres helt egen lyd, opbygning og funktioner. Lad os se lidt nærmere på dem.

Rørforstærker (tube amp): denne er den mest kendte forstærker blandt guitarister. Modsat transistoren foretrækker mange guitarister lyden af en rørforstærker, da den har en tendens til at være mere rå i lyden. Mange kalder dem også for old school forstærkere, selvom de stadig bliver produceret. Årsagen til det er fordi, det primært var indtil midt 70’erne, de blev produceret. Herefter tog transistor forstærkerne over på grund af pris og stabilitet. Mange guitarister mener også, at nye rørforstærkere ikke er ligeså gode i lyden, som de var i gamle dage (blandt andet på grund af at komponenterne inde i forstærkerne dengang, er ulovlige at bruge ved produktion i dag), og derfor er der en tendens til, at guitarister (særligt i rock og metal) spiller på gamle rørforstærkere. Eksempler på disse “gode gamle” rørforstærkere er Marshall JCM800 og Mesa Boogie Mark III.

Transistor forstærker (solid-state amp): transistor forstærkerne er dem, som i midten af 70’erne begyndte at dominere markedet. De var billigere at producere, og de var mere stabile end rørforstærkerne. Ofte med rørforstærkere var problemet, at hvis bare en enkelt komponent gik i stykker, var forstærkeren umulig at bruge, indtil alt var blevet fikset. Her var transistoren lidt mere hårdfør. Desværre, for mange guitarister, var problemet ved denne forstærker dog, at den ofte blev for blød i lyden. Alt efter hvilken genre man spiller/spillede, var dette enten positivt eller negativt. Jazz guitaristerne elskede den, men de fleste rock og metal guitarister var ikke særligt begejstret for lyden. Der er dog altid undtagelser, og en af disse var guitaristen Dimebag Darell fra metal bandet Pantera, som faktisk spillede på en transistor forstærker. Et eksempel på en transistor forstærker er en Roland Jazz Chorus.

Hybrid forstærker: en hybrid forstærker bruger dele fra både rørforstærkeren og transistor forstærkeren. Disse forskelle ligger i henholdsvis pre-ampen og power-ampen. Her, alt efter model og mærker, er en af dem altså en transistor del og den anden en rør del. Det er ikke så normalt igen, men nogen foretrækker denne form for lyd. Som det gør sig gældende for alle forstærkere, så handler det i sidste ende om smag og behag.

Modelling forstærker: en type forstærker som igennem mange år ikke eksisterede er modelling forstærkeren. I takt med at teknologien udvikler sig, er man begyndt at lave det nogle kalder for ”falske” forstærkere. Det er i virkeligheden ”ægte” forstærkere, som er simulerede. Førhen var kvaliteten alt for ringe, og meget få benyttede sig af dem, Men som tiden er gået, har teknologien udviklet sig så meget, at de har fået stor succes og lyder nu som den ægte vare. Faktisk har man foretaget blindtests med mange af verdens bedste og mest prominente guitarister. De kunne ikke høre forskel på den rigtige og den “falske” vare. En modelling forstærker giver guitarister utrolig mange muligheder. Først og fremmest har man et arsenal af forskelle forstærkere samlet i én boks. Det betyder, at man ikke behøver eje 20 forskellige forstærkere for at få tyve forskellige forstærkers lyde. Ydermere er vægten også en fordel i forbindelse med modelling forstærkere. Mange guitarister får ryg problemer af at slæbe forstærkere i løbet af deres karriere, men denne type forstærker vejer næsten ingenting. Slutteligt har man også utroligt meget kontrol af lyd og effekter. Feedback kan reduceres og direkte fjernes, så man kun står tilbage med en knivskarp lyd. Der er musikgenrer i dag, som har så stor fokus på denne rene lyd, at de udelukkende spiller med modelling amps. En genre som for eksempel progressiv metal (særligt Djent) benytter sig af dem. Eksempler på bands er Tesseract og Periphery. Et eksempel på en modelling amp er Axe-FX af Fractal Audio Systems.

Akustisk guitarforstærker: akustiske forstærkere adskiller sig lidt fra de ovennævnte typer. På trods af at de akustiske guitarforstærkere oftest er transistorer, så skiller den sig særligt ud ved, at de ikke skal farve. Det vil altså sige, at den skal gengive den akustiske guitars lyd så præcis som muligt, uden at tilføje dens eget præg på lyden i sidste ende. Disse forstærkere er derfor yderst ofte meget kraftfulde, da de derfor har mere ”headroom” at give af, og derfor begynder forstærkeren ikke at forvrænge. Forvrængning skaber nemlig distortion, og det er det sidste, man ønsker til en akustisk guitar. Af selv samme grund er det derfor også mest normalt, at mixeren i den akustiske guitar forstærker er yderst sparsom. Det skal være guitaren (og guitarens pickup), som er i centrum, og forstærkeren skal blot hjælpe med at trække lydniveauet op og ikke andet end det. I moderne forstærkere er der dog ofte rumklang og kompression, som musikeren kan vælge at benytte sig af. Et eksempel på sådan en akustisk guitarforstærker er Roland AC-60.

Comboforstærker eller half-/full stack forstærker

Det er vigtigt at kende forskellen på en guitar combo og et guitar half-/fullstack. Det er sådan, at når lydsignalet kommer fra pickuppen i guitaren, så ryger det ind i forstærkerens hoved (head), hvor det bliver behandlet. Dette er dog ikke nok for at få skabt lyd, og derfor skal ethvert hoved også have et kabinet tilsluttet med en højttalerenhed inde i. Det er det samme koncept, som gælder for musikanlæg.

Forskellen på en combo og et half-/fullstack er, at i en combo (som navnet også antyder) er begge dele kombineret. Inde i disse er der både et hoved og et kabinet. Et eksempel på dette er en Marshall DSL 401. Half-/fullstacket består af 2 dele. Først har man hovedet og derefter et (half) eller to (full) kabinetter. Et hoved + et kabinet = halfstack. Et hoved + to kabinetter = full stack. Har man to kabinetter, har den ene mere bund end den anden, men disse spiller ofte meget højt, og derfor er det sjældent at se guitarister spille med fullstack – medmindre de spiller stadion koncerter. De fleste kan sagtens klare sig med et halfstack. Et eksempel på et hoved er Marshall JCM800 head. Et eksempel på et kabinet er Marshall 1960A/Marshall 1960B.

back to menu ↑

Valg af guitarforstærker

Når man skal ud og købe sin første guitarforstærker, så er det utroligt vigtigt, at man får overvejet de forskellige typer. Særligt rørforstærkeren og transistor forstærkeren. Medmindre man spiller akustisk guitar, kan den akustiske guitarforstærker godt udelades (en akustisk guitar kan også sagtens køre over de andre. Man skal dog være opmærksom på, at de kan ændre mere på lyden end den akustiske guitarforstærker). Modelling og hybrid forstærkere er typisk meget dyre, og derfor kan det anbefales ikke at kigge på disse typer som de første. Ofte er det disse typer forstærkere, guitarister kaster sig over, når de har fået et større behov og flere penge på lommen (det nyeste Axe-FX II system koster eksempelvis omkring de 15.000 DKK). Ligesom så meget andet er det bedste råd, at prøve tingene af inden man køber. Det er gode og dårlige modeller og ligeledes gode og dårlige eksemplarer indenfor hver eneste model. Tag en guitar i hånden og plug den til forstærkeren.

Herefter er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser. Skal forstærkeren være med mange effekter, eller skal den være meget basic? Måske har en forstærker uden effekter en bedre lyd, men du skal bruge effekterne – vil du så have mulighed for at supplere forstærkeren med guitarpedaler, eller skal det hele absolut være at finde i selve forstærkeren?

Dernæst er det naturligvis vigtigt at prøve og se, om man bedst kan lide transistor- eller rørforstærkeren. Er man på jagt efter den runde, bløde og varme transistor lyd, eller er man mere på jagt efter den rå, mere kantede og lidt tungere tone, som man kan få ud af en gammel forvrænget Marshall forstærker? For slet ikke at tale om hvor højt den kan spille! Er det realistisk at købe en forstærker, som først lyder godt, når den er skruet højt op, og når den kan blæse et stadion op, og give dig høreskader inden for en uge? Dette kan være problemet for mange unge og nye guitarister. Et Marshall fullstack ser super cool ud – det er jo det rockguitaristerne, som er stjerner, benytter sig af! Problemet her er blot, at de spiller så ufatteligt højt, at ingen kan holde det ud, medmindre du spiller på store stadions!. Derfor er det rigtige valg måske i stedet for at kigge hen mod en combo, som kan give det ønskede resultat for halv så meget volumen. Oftest cranker (forvrænger) små forstærkere nemlig hurtigere end store, og naturlig forvrængning er at foretrække 9/10 gange mod en forvrængning som simuleret effekt.

Men det er ikke nødvendigt at prøve en guitarforstærker, før du køber den. Der findes anmeldelser af alle de forstærkere, der findes på markedet. Og derudover vil jeg længere nede på siden vise dig de guitarforstærkere, som jeg kan anbefale.

back to menu ↑

Jeg anbefaler disse guitarforstærkere

Ja, jeg har udvalgt nogle af markedets bedste guitarforstærkere. Jeg har fundet nogle forskellige typer frem og i forskellige prisklasser. Fælles for dem alle er dog, at kvaliteten er i top samtidig med, at du får rigtig meget for pengene.

Fender standard guitarforstærker

Her har vi fat i Fenders fantastiske Mustang-serie. Og denne forstærker giver dig rigtig mange muligheder for at lave din helt egen lyd. Der er tale om en 20W forstærker, som passer perfekt til stuen, værelset og øvelokalet.

959 DKK
Marshall DSL rørforstærker

Hvis du kræver mere af din forstærker, så skal du uden tvivl overveje Marshals legendariske DSL-serie. Det er en af verdens bedste rørforstærkere, og denne er en 40W forstærker.

5936 DKK
Acus One akustisk guitarforstærker

Uden tvivl en af markedets bedste akustiske guitarforstærkere. Forstærkeren har både indgang til instrument og mikrofon. Derudover er lyden helt fantastisk, og forstærkeren kan bruges til alle slags strengeinstrumenter.

3299 DKK
Marshall mikro guitarforstærker

Hvis du skal ud at rejse, kan du med fordel have denne batteridrevne forstærker med i bagagen. Den kan på ingen måde sammenlignes med almindelige forstærkere, men i en kortere periode kan den være et godt alternativ.

289 DKK

Klik her for at se udvalget af guitarforstærkere

We will be happy to hear your thoughts

Leave a reply