Spansk guitar

spansk guitarDen spanske guitar er den mest kendte type guitar. Først og fremmest fordi den har eksisteret i rigtig mange år. Men også fordi den ikke kræver en guitarforstærker. Det betyder, at du altid kan spille på den. Både ved bålet, i stuen, på værelset, på gaden – ja, overalt kan man bruge en spansk guitar. Guitarens klang og lyd har afgjort også stor betydning for dens popularitet.

Den spanske guitar kaldes også for en klassisk guitar. Det gør den, fordi klassisk musik på guitar, spilles på en spansk guitar. Som nybegynder er det ofte den klassiske guitar, du først lærer at spille på. En af årsagerne til det er, at man spiller meget klassisk musik på en spansk guitar. Og netop klassisk musik kræver, at man har styr på teknikken. Derfor vil du fra starten af lære at spille korrekt, hvilket gør livet lettere, når du måske senere skifter over til at spille på el-guitar eller western guitar.

Jeg startede selv ud med at spille på spansk guitar – og klassisk musik. Det betød også, at jeg hurtigt fik lært svære, men meget vigtige teknikker. Det gør man ikke på samme måde, når man spiller på de andre typer af guitarer. Man er i hvert fald ikke på samme måde bevidst om det. Idag spiller jeg kun på westernguitar, men jeg er meget glad for, at jeg startede ud med den spanske guitar. Det udvidede både min musikhorisont og min teknik.

Hvad er en spansk guitar?

En spansk guitar kendetegnes ved at have en bred hals og nylon strenge. Derudover har guitaren også en varm, mørk, fyldig og rund klang/lyd i modsætning til eksempelvis westernguitaren, som har en mere metallisk lyd.

Den klassiske guitar består groft sagt af de samme dele, som alle andre typer af guitarer. Lyden dannes ved strengenes vibrationer. Herefter opfanger lydhullet vibrationerne, som skaber en lyd.

Der er dog stor forskel på, hvilke materialer guitar-delene er lavet af. Der er også stor forskel på størrelsen og formen af hver enkelt del. Eksempelvis har en klassisk guitar i nogle tilfælde en hals, der er næsten dobbelt så bred som en el-guitars.

Strengene er også længere på en klassisk guitar. Man siger, at længden fra stolen til sadlen ofte er 650 mm på en spansk guitar, samtidig med at længden kun er 644 mm på westernguitarer. Og hvad betyder det så for lyden? Jo, det betyder, at bassen og sustainen er kraftigere på en spansk guitar.

Sidst men ikke mindst er guitarens krop mindre og derfor nemmere at håndtere, i modsætning til andre guitarer.

Vigtigt: put ikke stålstrenge på en spansk guitar. Stålstrengenes høje spænding vil ødelægge guitaren. Nylonstrenge har en spænding mellem 35-40 kg, hvorimod stålstrengenes spænding er mellem 70-90 kg.

back to menu ↑

Instrumentets historie

Vi ved faktisk ikke ret meget om den klassiske guitars oprindelse. I hvert fald ikke ret meget om hvad der skete før 1500-tallet. Det eneste vi ved er, at guitaren, i en eller anden form, har eksisteret i lang tid. Vi ved nemlig, at hittitterne så tidligt som 1400 år før kristi fødsel spillede på et strengeinstrument, som bestod af en lang hals samt en krop.

Vihuela tabulatur

Vihuela tabulatur fra 1554

Vi skal helt frem til 1500-tallet, før vi med sikkerhed kan snakke om en decideret klassisk guitar. I Spanien havde man opfundet et instrument ved navn vihuela. Dette instrument blev mest brugt af højtstående personer, men der fandtes også et lignende instrument, guiterra, som blev brugt af den almindelige befolkning. I midten af 1500-tallet var de to instrumenter blevet samlet til et. Instrumentet havde 8 strenge. Instrumentet blev populært. Ikke kun i Spanien, men også i udlandet. Og heraf kom navnet, spansk guitar.

Før guitaren blev opfundet, var luthen det mest populære strengeinstrument. Men den spanske guitar var nemmere at spille på, og derfor steg guitarens popularitet op igennem 1700- og 1800-tallet. I starten af 1800-tallet fik guitaren nu 6 strenge, og den begyndte at forme sig til det instrument vi kender idag.

Den spanske guitar er idag en af de mest populære guitarer. Dog har der været en tendens til, at guitaren i løbet af de sidste 10 år er blevet anset som værende mindre “cool” og “kedelig” at spille. Personligt synes jeg det er ærgerligt. For der er ingen tvivl om, at guitaren har noget unikt. Du kan ikke gemme dig bag effekter, distortion, pedaler og andre former for “support”. Ved at spille på en spansk guitar får du musikken i dens mest naturlige og smukke form. Dermed ikke sagt at man ikke kan være en dygtig guitarist, når man spiller el-guitar og westernguitar. Det kan man. Men der er noget særligt naturligt og unikt over en klassisk guitar.

Guitarens stilperioder

Gennem tiden er vi stødt på forskellige stilperioder, som hver især har præget musikken. I nogle perioder har musikstykker/melodier været meget romantiske, samtidig med de i andre perioder har været barske og komplekse. Jeg vil kort komme ind på de vigtigste stilperioder:

  • Renæssancen: en periode fra det 14. til det 17. århundrede hvor guitaren faktisk blev brugt ligesom idag. Guitaren havde en tilbagetrukken rolle og prøvede at give fylde til sangere og musikgrupper. Musikken var meget kompleks, tung og mindede faktisk meget om den musik, man spillede på luthen. De største guitarister i denne periode var Alonso Mudarra, Miguel de Fuenllana og Guillaume de Morlaye.
  • Barokken: en periode fra det 1600-tallet og til 1750´erne. I denne periode begyndte man at eksperimentere med musik konstellationer, og hvordan man spillede på instrumenter. Musikken i barokken var mere kompleks og mere omfattende i forhold til musikken i renæssancen. En af de største guitarister overhovedet levede under barokken. Nemlig Gaspar Sanz. Francesco Corbetta og Robert de Visée var også nogle vigtige guitarister under perioden.
  • Klassisk og romantik: en periode fra 1780´erne og til 1850´erne. Denne periode har virkelig sat sine spor, og meget af musikken idag er også inspireret af denne periode. Carl Maria von Weber og Niccolò Paganini er nogle af tidens mest bemærkelsesværdige guitarister.
  • Den moderne periode: en periode fra slutningen af 1800-tallet og frem til idag. Denne periodes musik kendetegnes ved at have genrer uden det tonale forhold. Altså musik der ikke har et tonalt centrum omkring en grundtone. Mange komponister i denne periode prøver også på at inddrage musikeren aktivt i musikstykket.
back to menu ↑

Forskellige typer spanske guitarer

Vi skelner overordnet mellem 2 typer af spanske guitarer. Det er vigtigt, at du kender til forskellene, da du kommer til at stå over for valget af guitar. Lad os se lidt nærmere på dem.

Flamenco guitar

Flamenco guitaren er jo netop beregnet og bygget til at spille flamenco musik. Når man spiller flamenco på guitar, bruger man en helt speciel teknik (den tager desuden meget lang tid at mestre). Og denne teknik kan man beskrive, som en form for tapping. Man prøver altså at få skabt nogle korte og meget høje lyde. En flamenco guitar har derfor en tyndere top, som ofte er fremstillet i lyse træsorter (f.eks. gran). Derudover bruger man også mest cypress, ahorn og rosentræ til kroppens sider, bagsider og forsider. Disse træsorter giver nemlig den ru lyd, som kendetegner flamenco musikken.

Ofte har flamenco guitarer også nogle såkaldte tap plader, som simpelthen beskytter guitaren fra guitaristens negle. Noget andet specielt ved flamenco guitarer er, at strengenes afstand til gribebrættet ikke er ret stor. Og hvorfor så det? Det hænger sammen med, at man skal kunne spille meget hurtigt, og have let ved at få fat i strengene. På grund af den lave afstand vil akkorder på en flamenco guitar også lyde kradsende. Simpelthen fordi strengene rammer gribebrættet hurtigere i forhold til en klassisk guitar.

Hvis vi har fat i en eksklusiv flamenco guitar, så vil strengeholderen også være placeret lavere og mere flad, da det gør det nemmere at bruge flamenco teknikker.

Overordnet kan man sige at flamenco guitaren er let og specielt designet til at spille flamenco musik.

Klassisk guitar

Den klassiske guitar (også kaldet spansk guitar) skiller sig først og fremmest ud fra flamenco guitaren ved at blive fremstillet i andre træsorter. For eksempel er toppen på en spansk guitar ofte fremstillet af cedertræ eller gran. Og ser vi på guitarens krop, så er den ofte af palisander, da denne træsort er meget tæt og holdbar. Derfor giver palisander også en dyb, men høj og resonerende lyd. Guitarens hals er ofte af enten cedertræ eller mahogni, og halsen er tykkere end flamenco guitarens.

Med hensyn til strengenes højde og strengeholderen, så er det faktisk bare modsat som ved flamenco guitaren. En spansk guitar vil altså have en større afstand mellem strenge og gribebræt – og en højere strengeholder. Det giver nemlig nogle rene og lange toner.

Desuden finder du ikke de såkaldte tap plader på en klassisk guitar, da de dæmper guitarens lyd. Det er man ikke interesseret i her.

back to menu ↑

Valg af klassisk guitar

Valget af guitar er en meget vigtig beslutning, da du først og fremmest kommer til at bruge en del penge på instrumentet. Men det er altså også et instrument, du kommer til at spille på de næste mange år.

Det er ikke nemt at vælge guitar. Der er mange forskellige aspekter og faktorer, som påvirker din beslutning. Men det er heller ikke et umuligt valg. Læs med og bliv klogere på hvilken guitar du skal have fat i.

Allerførst skal du gøre dig tanker om, hvilken type guitar du skal have fat i. Vi skelner mellem flamenco guitaren og den klassiske guitar. Hvis du aldrig har spillet guitar før, bør du gå efter en klassisk guitar.

Hvis du havde vundet i Lotto, ville du sandsynligvis ikke have noget imod at bruge 30.000 kroner på en guitar. Faktum er bare, at det er få der vinder i Lotto, og det er få, der har råd til at bruge 30.000 kroner på en guitar.

Vi kan starte ud med at tænke over, hvad en fabrikant gør for at få en guitar ned i pris – f.eks. fra 30.000 kroner og ned til 2.000 kroner. Tænk over om du sagtens kan leve med, at din guitar måske ikke er håndlavet og af den bedste kvalitet. Overordnet er der nemlig to former for guitar konstruktioner. Den ene er fabriksfremstillet, og den anden er håndlavet. Guitaren til 30.000 kroner er ofte håndlavet, samtidig med at den billige guitar er fabriksfremstillet. Fabriksfremstilling betyder, at de er lavet i hånden, men ved brug af samlebånd. Den dyre guitar til 30.000 kroner er under hele processen blevet lavet i hånden. F.eks. har kunden valgt træsorter, design og andre materialer. Herefter vil instrumentmageren skære træet til og konstruere en guitar, som lever op til kundens ønske. Det er pisse dyrt (undskyld sproget), men det kan fandme også være alle pengene værd.

Fabrikanten gør også guitaren billigere på andre måder. Det første en producent vil gøre for at få guitaren ned i pris er, at lave kroppens forside ud af plywood i stedet for solidwood. Forskellen ligger i at solidwood kan vibrere, og lyden/klangen bliver derfor bedre, som tiden går. Plywood vil aldrig blive bedre med tiden.

Kroppens sider og bagside vil også være elementer, man forsøger at spare på. Den bedste træsort til siderne og bagsiden er altid palisander. I og med siderne og bagsiden fungerer som en reflektor, er de ikke de vigtigste dele på guitaren.

Det er vigtigst at have en god forside. Så hvis du kan finde penge til det, så køb en guitar med en forside af solidwood, enten af gran eller ceder. Kroppens sider og bagside er ikke nær så vigtige.

Et andet element fabrikanter sparer penge på, er lydhullet. På dyre guitarer har man gjort meget ud af at indgravere fine designs. Det har ingen betydning for lydkvaliteten, og derfor kan du sagtens spare penge på det punkt.

Et sidste element der kan sænke prisen, er guitarens hoved. F.eks. kan fabrikanten spare mange penge på at bruge et mindre godt stemmeskrue-system.

Noget meget vigtigt, som vi ikke har snakket om endnu, er, at guitaren skal være let at spille på. Det er derfor vigtigt, at du kan holde strengene nede – specielt med dine svage fingre (lillefingeren). Hvis strengenes afstand fra gribebrættet er for stor, vil det også give dig problemer.

Mærker

Jeg vil også kort nævne de fabrikanter af klassiske guitarer, som jeg synes er bedst. Mine erfaringer siger mig, at de altid sælger guitarer af god kvalitet, og du skal derfor ikke være bange for at købe deres guitarer:

  • A&L
  • Alhambra
  • Antonio Picado
  • Armin Hanika
  • Chateau
  • Francisco Esteve
  • Saez Marin
  • Santana – efter min mening verdens bedste fabrikant af spanske guitarer. Jeg spiller selv på en Santana guitar.
  • Sant guitars
  • Yamaha

Som konklusion på dette afsnit vil jeg give dig min anbefaling. Hvis du er nybegynder, vil jeg altid anbefale at købe en billig guitar til et par tusinde kroner. Men guitaren skal stadig være af god kvalitet – ellers har man det med at miste interessen.

Husk på at du altid kan opgradere til en bedre guitar. – Og det kommer du helt sikkert til, hvis du falder for instrumentet 🙂

back to menu ↑

Jeg anbefaler disse spanske guitarer

For at gøre valget af spansk guitar lettere, har jeg samlet nogle af markedets bedste guitarer. Der burde være en guitar for alle budgetter. Fælles for dem alle er, at kvaliteten er fantastisk, og lyden/klangen er virkelig god.

Santana guitar til nybegynder

Hvis du vil prøve kræfter med at spille guitar, så vil jeg anbefale at købe denne guitar fra Santanas B8-serie. Guitaren er i en fin kvalitet og sælges til en meget lav pris. Desuden medfølger guitartaske og tuner.

1199 DKK
Yamaha guitar til den erfarne

Hvis du er en erfaren guitarist, så vil jeg i stedet anbefale denne spanske guitar fra Yamahas populære CG-serie. Guitarens klang og lyd er fantastisk - og materialevalget er virkelig godt.

3933 DKK
Santana børneguitar (7-9 år)

Hvis du har et barn, der vil prøve guitaren af, så kan du billigt komme igang med denne børneguitar fra Santanas B7-serie. Det er en 3/4-størrelse hvilket passer til børn i alderen 7-9 år.

1199 DKK
Venstrehånds guitar fra Sant Guitars

Dette er en venstrehåndsguitar, som er i en fin kvalitet. Passer perfekt til en nybegynder. Men hvis du har spillet guitar i mange år, bør du finde en guitar i bedre kvalitet.

999 DKK

Klik her for at se udvalget af spanske guitarer

We will be happy to hear your thoughts

Leave a reply