Trommesæt

trommesætUanset hvilken slags musik man lytter til, vil trommeslageren stort set altid spille den vigtigste rolle. Trommesættets mange lyde arbejder i alle frekvensområder, og instrumentet danner det fundament, som resten af musikken bygges på. Ikke alene holder trommeslageren takten. Det er også det instrument, alle andre musikere læner sig op ad, og som dermed holder musikken sammen.

Jeg vil på denne side fortælle dig alt om trommesæt, og til sidst vil jeg vise dig de bedste trommesæt på markedet.

Trommesættets dele

trommesæt

Trommesættet består af mange forskellige dele, og det er op til den enkelte trommeslager at sammensætte sit ideelle trommesæt. Der findes dog en rækker standarder for, hvilke dele der normalt indgår i et trommesæt. Dem vil jeg fortælle mere om i det følgende. Hvis du er i tvivl om, hvad jeg snakker om, så kan du støtte dig til trommesættet vist på billedet til højre for teksten.

Lilletrommen: lilletrommen ses ofte som værende den vigtigste del af trommesættet, da denne giver sangen sit back beat. Lilletrommer fås i mange forskellige størrelser og materialer. Lilletrommen er en af de få elementer, der stort set altid går igen, uanset hvilken trommeslager, man har med at gøre. Det er typisk lilletrommens karakteristiske lyd, som definerer den enkelte trommeslagers lyd, da den kan stemmes på så mange forskellige måder og producere en nærmest uendelig mængde lyde.

Stortrommen: som navnet antyder, er stortrommen den største del af trommesættet og omtales ofte som musikkens puls. Stortrommen arbejder typisk i det særligt dybe frekvensområde, men til visse genrer kan man bruge mindre stortrommer, som man stemmer højere hvilket giver en anderledes lyd.

Tammerne: antallet og størrelsen af tammer er typisk det, der adskiller det ene trommesæt fra det andet. Mange standard trommesæt indeholder tre tammer: to hængetammer og én gulvtam. Det er dog meget udbredt kun at spille med én hængetam og én gulvtam – og dette er typisk standardopsætningen for trommeslagere, som spiller jazz eller klassisk rock. Det er dermed ikke sagt, at man ikke kan have fem eller endda seks tammer. Det er kun fantasien – og pladsen, der sætter grænser 🙂
Tammerne har skind på begge sider, og det tonale forhold mellem disse er særlig vigtigt, når man stemmer trommerne efter lige præcis den lyd, man går efter.

Bækkenerne: bækkenerne er mindst lige så alsidige i størrelse og karakter, som tammerne: de fås i helt små størrelser som 8” i diameter, men kan nemt komme op og måle hele 24” i diameter. Der findes mange forskellige typer af bækkener, og hver af disse typer tjener forskellige formål. De tre mest almindelige bækkener, som indgår i stort set alle trommesæt, er dog hi-hatten, crash bækkenet og ride bækkenet.

Crash bækkener måler typisk mellem 14” og 20” i diameter, og disse giver den eksplossive lyd, som ofte bruges til at starte en ny del af sangen eller til at ende en fill. Mange trommeslagere inden for hårde genrer, herunder hard rock, heavy metal og mere ekstreme metal-genrer, bruger ofte crash bækkenet som et ride bækken for at få ekstra kraft i lyden.

Ride bækkener måler typisk mellem 18” og 22” og kaldes ofte for ”omkvæd-bækkenet”. Bækkenet har fået dette navn, da det giver en højere og mere fyldig lyd end en hi-hat. Det resulterer i, at mange trommeslagere skifter fra at spille på hi-hatten til at spille på ride bækkenet i sangens omkvæd. Ride bækkener er meget forskelligt produceret: nogle ride bækkener hamres tyndere end andre, så man også kan bruge dem som store crash bækkener. Andre er meget tykke, men har til gengæld en højere volume og egner sig derfor bedre til bestemte former for musik.

Hi-hatten placeres ofte til venstre for lilletrommen, og hi-hatten bruges ofte til at holde takten. Unikt for hi-hatten er, at den monteres på et specielt stativ, som gør, at man kan betjene den med foden. Dette gør det muligt stadig at bruge hi-hatten, selv hvis hænderne er optagede med at spille på tammerne eller på ride bækkenet. Hi-hatten er en af de mest centrale dele af trommesættet, og stort set alle trommeslagere har mindst én hi-hat i deres trommesæt.

Hardwaren: hardwaren omfatter alle holdere, ben og stativer i trommesættet. Hardwaren er ofte en af de mest oversete elementer, da mange udelukkende fokuserer på at få et vellydende trommesæt i form af trommerne. Derfor bliver hardwaren ofte overset, fordi trommeslagere glemmer dens kvalitet. Et godt sæt hardware kan gøre en verden til forskel. Stativerne skal være i stand til at kunne løfte tunge ride bækkener og stå fast – lige gyldigt hvor hårdt man spiller på dem. Ligeledes skal ben og tamholdere være i stand til at holde trommerne på plads. Langt det meste hardware er produceret på en sådan måde, at man kan justere både højde og vinkler på stort set alle dele.

back to menu ↑

Trommesættets størrelse

Trommer kommer i et væld af størrelser; tammer vil ofte være mellem 8” og 18” i diameter, imens stortrommer typisk er mellem 18” og 24” i diameter. Lilletrommer er typisk enten 13” eller 14” i bredden og måler typisk mellem 4” og 8” i dybden. Til rock musik vil man typisk benytte sig af brede, dybe trommer for at give en større, mere fyldig og dybere lyd. Jazz-trommeslagere benytter sig derimod ofte af små, kompakte trommer.

Jo dybere trommen er, desto længere tid tager det for lyden at nå ned til resonansskindet og tilbage igen. Det betyder, at dybere trommer ofte har et langsommere respons end kortere trommer. Dybe trommer kan altså give en dybere, tungere lyd, men de vil typisk ikke have lige så høj volumen som korte trommer.

Trommens bredde har også stor indflydelse på trommens lyd, da denne øger mængden af luft i trommen, som lydbølgerne kan skubbe rundt uden at nedsætte trommens respons. Brede trommer giver dermed også en dybere lyd, og det er op til den enkelte trommeslager at vurdere, hvilken lyd er mest tiltalende.

Klik her for at se udvalget af trommesæt

back to menu ↑

Trommernes materiale

Gennem tiden har man eksperimenteret med alle mulige former for materialer, herunder akryl, fiberglas og endda beton. Men langt de fleste trommer fremstilles i dag af enten træ eller metal. Siden de fleste trommesæt fremstilles af træ, er det ofte kun lilletrommen, der fremstilles af metal. Jeg kender dog alligevel til enkelte trommesæt, hvor samtlige tammer og stortrommen udelukkende er lavet af metal. De fleste trommer fremstilles i flere lag, hvor de inderste lag har den største effekt på lyden: mange fabrikanter fremstiller derfor trommer med én slags træ i midten og en anden slags træ som det yderste lag – ofte af æstetiske årsager. Nedenfor gennemgåes nogle af de mest almindelige materialer.

Ahorn er en af de mest populære træsorter til at fremstille trommer af højere kvalitet. Træet har en varm tone, der forstærker de udviklede frekvenser, hvilket gør ahorntrommer særligt egnet til, at man stemmer dem dybt.

Birk er en meget tæt og holdbar træsort. Tonen er lidt mere aggressiv end hos ahorn, da birk også i høj grad forstærker de høje frekvenser, hvilket giver en mere sprød lyd med mere anslag. De forstærkede lave frekvenser giver dermed en god balance, så lyden ikke bliver skinger.

Bøg benyttes ikke så ofte, men materialet har nogle særlige egenskaber: det er lige så hårdt som birk, men overfladen er mere ru, og man vil kunne få en dybere lyd ud af bøgetrommer. Hvis man vil have styrken fra birk, men beholde den dyb, varme lyd af ahorn, er bøg et godt alternativ.

Mahogni var engang standard materialet for fremstilling af trommer, men den dyre træsort er desværre ikke så almindelig længere. Enkelte producenter tilbyder stadig mahogni trommesæt, men materialet er langt fra at være industriens standard. Træet har en meget stærk low-end, hvilket giver en ekstremt rig og varm tone, som man ofte forbinder med mange vintage trommer. Ligeledes har mahogni en forstærket mellemtone, hvilket giver trommerne en smule ekstra punch.

Poppel er relativt holdbart og har traditionelt set været brugt som ”fyld” mellem andre lag i trommer. Nu om dage benyttes poppel ofte til at fremstille trommesæt til begyndere, men dette betyder dog ikke, at man ikke kan få det til at lyde godt. Rent lydmæssigt minder poppel mest om en blanding mellem birk og ahorn, da de – både de høje og de lave frekvenser – forstærkes en lille smule.

Stål har nogle af de mest karakteristiske egenskaber, da lyden er meget lys, har langt sustain og en meget gennemtrængende lyd. Specielt når man spiller rimshots. Mange lilletrommer fremstilles af stål netop for materialets evne til at trænge igennem lydmuren. Derudover er det normalt for begyndersæt at inkludere en stållilletromme, da de ofte kan produceres billigere end f.eks. birk eller ahorn.

Messing giver den samme lyse, sprøde lyd som stål, dog med en lidt varmere tone, da materialet forstærker de lavere frekvenser, hvilket giver lyden mere bund og balance.

back to menu ↑

Valg af trommesæt

Når man vælger et trommesæt, er det vigtigt, at man har en ide om, hvilken form for musik man ønsker at spille. Der findes ingen ”love” omkring, hvilke trommer der kan bruges til hvad, men hvis man vil spille rock og ønsker en stor, fyldig lyd med masser af bund og punch, vil man ofte være dårligt tjent ved at købe et jazz sæt med en 18” stortromme. Trommernes materiale har selvfølgelig en stor indflydelse på lyden, men det er primært trommernes respektive størrelser, samt måden man stemmer sættet på, der har den største effekt på lyden.

Derudover er det vigtigt at vurdere, om sættets størrelser giver en udfordring på andre måder; hvis man er ude og købe juniors første trommesæt, er det som regel en god ide at undersøge mulighederne for at justere de forskellige deles vinkler og højder. Langt de fleste trommesæt har hardware, som muliggør, at man nemt kan justere trommernes – og bækkenernes vinkel, såvel som sænke dem, hvis de sidder for højt. Det er derfor en god ide at undersøge, om størrelsen kan komme til at passe. Ligeledes kan manglen på kontrol over højder og vinkler udgøre et problem, hvis trommerne ikke kan komme højt nok op, og man derfor ikke kan føle sig komfortabel, imens man spiller.

back to menu ↑

At stemme trommesættet

Mange er ikke klar over det, men trommer skal faktisk stemmes. At stemme trommer er ikke så simpelt som at stemme en guitar eller en bas. Men der findes værktøj, som kan være til hjælp, hvis man ikke har erfaring med det. Man stemmer trommerne for ændre tonen. Altså hvis denne skal være højere eller dybere. Man kan også fjerne de fleste uvelkomne overtoner ved at stemme trommerne. Som tidligere nævnt har det tonale forhold mellem top – og bundskindet en stor indflydelse på lyden, og viden om dette tonale forhold kan give trommeslageren mere kontrol over lyden.

Nogle gange er det dog ikke tilstrækkeligt blot at stemme trommesættet, og man kan føle sig nødsaget til at dæmpe det for at fjerne overtoner. Der findes flere forskellige gør-det-selv metoder for at dæmpe trommer, men det bedste resultat opnås dog ofte ved brug af bestemte produkter, som er specielt designet til at dæmpe trommer. Den mest udbredte form for dæmpning er at lægge en pude eller et tæppe ind i stortrommen, da de fleste trommeslagere ønsker, at denne skal have en mere kort og kontant lyd. Det er et trick, som de fleste trommeslagere bruger for at få mere kontrol over lyden, men det er dog vigtigt, at man ikke dæmper trommerne for meget, da dette ”kvæler” lyden. Derudover er det vigtigt at huske på, at man ikke kan redde dårligt stemte trommer ved at dæmpe dem.

back to menu ↑

Jeg anbefaler disse trommesæt

I det følgende vil jeg vise dig nogle af markedets bedste trommesæt. Fælles for alle trommesæt er, at kvaliteten er virkelig god samtidig med, at prisen er til at overse. Jeg har både fundet junior trommesæt samt et rock-, jazz- og et allround trommesæt. Der er altså noget for enhver genre og alder.

George Hennesey junior trommesæt til børn i alderen 3-6 år

Dette junior trommesæt fra George Hennesey er et super begyndersæt. Trommerne er af fin kvalitet, og du skal give et beskedent beløb for sættet.

899 DKK
George Hennesey junior trommesæt til børn i alderen 5-10 år

Dette trommesæt er også til barnet men er større end det forrige. Dette trommesæt indeholder eksempelvis også en gulvtam, en ekstra tam og en hi-hat. Anbefales til børn mellem 5 og 10 år.

1399 DKK
George Hennesey Begynder/Allround trommesæt

Hvis du er i tvivl om hvilken musikgenre, du helst vil spille, så vil dette allround sæt være det perfekte køb. Trommerne har en størrelse, der gør, at du både kan spille pop, rock, jazz og blues.

1799 DKK
Yamaha RBL-SCB rock trommesæt

Dette trommesæt er perfekt til trommeslageren, som ønsker at spille rock og eventuelt andre hårde genrer. Trommerne har en størrelse, der gør dem ideelle til genren.

5999 DKK
Yamaha RBL-SCB jazz trommesæt

Til sidst har vi et super lækkert jazz trommesæt fra Yamaha. Kvaliteten er virkelig god, og hardwaren er ligeledes ikke til at klage over.

5999 DKK
back to menu ↑

Spørgsmål & rådgivning

Som altid er du mere end velkommen til at fange os på mail eller livechat. Vi giver gratis og uforpligtende rådgivning ved køb af musikinstrumenter. Vi plejer at svare mails inden for et par timer, og hvis vi er online på livechatten, kan du få svar med det samme.

We will be happy to hear your thoughts

Leave a reply