El-bas

elbasInden for al slags musik har hvert instrument sin egen rolle. I et rock band er det dog ofte nogle bestemte instrumenter, som får lov til at dominere. Her tænkes der særligt på guitaren og sangeren. Men man kan faktisk gå så langt at sige, at en el-bas er vigtigere. Dette skyldes, at ethvert stykke musik skal have noget bund – et ”fundament”. Og her er en elektrisk bas sammen med trommerne det, der holder kedlen i kog.

Se udvalget af el-basser

De to instrumenter er rytmegruppen og afgørende for musikken. Det er disse instrumenter, som eksempelvis får guitaristen til at lyde bedre og være i stand til at føre sig frem. Også derfor er bassen et uhyre vigtigt instrument. Af denne grund er dygtige bassister også utroligt respekterede i musikbranchen (også selv der findes ufattelig mange jokes om bassister!).

Testvindere: De 4 bedste el basser

Jeg vil gøre det let for dig at vælge el-bas. Herunder har jeg udvalgt nogle af markedets bedste produkter. Fælles for alt herunder er, at kvaliteten er i top samtidig med, at prisen er i bund. Held og lykke med købet!

Cort Action el-bas for nybegynder og let-øvet
Cort Action el-bas for nybegynder og let-øvet
Her får du en super lækker el-bas fra Cort. Bassen har en fantastisk klang og er vildt lækker at spille på. Bassen har en keramisk pickup og kan bruges til alle slags genrer.
1.595 DKK
Sire Marcus Miller el-bas for øvet og erfaren
Sire Marcus Miller el-bas for øvet og erfaren
Hvis du har spillet på instrumentet i et godt stykke tid, så har du brug for en bas med gang i. Denne Sire Marcus Miller er en ekstremt god bas. Du får ikke noget bedre til de penge.
4.198 DKK
Sire Marcus Miller el-bas til professionel
Sire Marcus Miller el-bas til professionel
Er du på udkig efter créme de la créme, så er denne V7 Vintage Alder-4 det bedste valg. Det er de færreste, der har prøvet en bas, der kan måle sig med denne. De varmeste anbefalinger er givet videre.
5799 DKK

Klik her for at se udvalget af el-basser

Instrumentets historie

I 1930’erne opstod den første elektriske bas – også kaldet elektrisk bas guitar. Navnet skyldes, at el bassen er bygget ud fra mange af de samme principper som el guitaren. Men den har dog sine særlige elementer, som er forskellige fra el guitarens. Den blev bygget af Paul Tutmarc, som allerede var en kendt lap steel guitarbygger. Årsagen til den nye form for bas blev opfundet, var simpelthen af praktiske årsager. Igennem lang tid havde folk svært ved at transportere de store kontrabasser rundt omkring i verden, og yderligere var kontrabassen et svært instrument at lære, da den ikke havde nogle bånd. Faktummet at den ikke havde nogle bånd gjorde, at det for nybegyndere var svært at spille rent.

Dette fik den nye el-bas dog lavet godt og grundigt om på. For det første var den nye bas ikke lige så stor (og til tider klodset) som kontrabassen. Dette medførte, at man nu havde nemmere ved at transportere instrumentet samtidig med, at man nu også havde mulighed for at bevæge sig nemmere og mere flydende på en scene. Netop dette medførte også den næste revolution af el bassen: den horisontale hals. Den horisontale hals forbedrede armens bevægelighed, og derved kunne musikeren nemmere få adgang til sine toner rundt omkring på gribebrættet.

Lyd og spil på en el-bas

Den elektriske bas er placeret som en guitar på musikerens krop. Herfra sidder den fast i en rem (gerne med straplocks så remmen ikke falder af instrumentet). Dette gør, at musikeren er i stand til at bevæge sig alt efter lyst, og dette gør det naturligvis meget sjovere at være til koncert – både for musiker, såvel som for publikum. En bas plukkes som regel (spilles med fingrene, i en plukkende bevægelse), spilles med plekter eller slappes (strengene slås hårdere an).

Alle disse teknikker er en normal del af en bassists tekniske repertoire, men samtidig bruges teknikkerne til forskellig musik/lyd og spil. Valg af teknik afhænger nemlig af den lyd, man vil opnå. Plukkes strengene, er lyden typisk varmere og mere rund frem for, hvis den spilles med plekter. Det er ofte i lidt hårdere genrer, såsom rock og heavy metal, at bassisterne bruger plekter. Derfor ser man også ofte, at heavy metal bassister udelukkende spiller med plekter for at få den ønskede effekt og lyd.

En bassists venstrehånd spilles meget lignende en guitarists. Dog er halsen på en bas længere og strengene tykkere end på en guitar. Derfor kan det nemt føles sværere at spille hurtigt på en bas frem for på en guitar. Men som med alt andet er det noget, en bassist lærer hen af vejen i takt med at man udvikler sig på sit instrument. Ligesom med el guitaren er el bassen tilsluttet en forstærker, hvor det elektriske signal fra el bassens pickup forstærkes og bliver sendt ud igennem højttalere, således at publikum kan høre lyden. Også ligesom med el guitaren er det muligt at tilføje effektpedaler, som ændrer signalet mellem bas og forstærker. Det er dog ikke så almindeligt som på guitar, og derfor ser man ofte en bassist blot have én pedal – en tuner (til at stemme bassen).

Instrumentets opbygning

Som tidligere nævnt har el-bassen en konstruktion meget lignende guitaren. Dette er ikke tilfældigt, da det er herfra, den har sin oprindelse. De vigtigste forskelle på en el-bas og en el-guitar er, at el-bassen blot har fire strenge. Disse fire strenge er stemt præcis ligesom guitarens fire dybeste strenge (E,A,D,G), men el bassens strenge er meget tykkere og derved dybere og mere fyldige i lyden. Dernæst er el bassens hals længere end guitarens. Dette skyldes, at lange strenge vibrerer langsommere end normale strenge, og denne effekt giver en dybere tone. Det er netop den dybe, solide og tykke tone, man er ude efter i en bas, da den skal danne fundamentet for bandets musik – og i særdeleshed for at holde rytmen sammen med trommeslageren.

En el-bas består som udgangspunkt af tre overordnede dele (main parts). Disse dele er kroppen, halsen og hovedet.

Kroppen er det sted på bassen, hvor lyden resonerer. Det består oftest af et eller to stykker træ, som enten er limet eller boltet sammen. Herpå findes også sadlen. Sadlen er den del, hvorpå strengene i bunden sidder fast. Der findes forskellige former for sadler alt efter model og fabrikant, men modsat en guitar, så ses det yderst sjældent (hvis nogensinde), at der bliver tilføjet en vibrato arm el-bassens saddel. Yderligere er pickupperne monteret på kroppen, lige under strengene. En bas har typisk en eller to pickupper, og det er dem, der sørger for at opfange de vibrationer, som strengene sender af sted.

El-basser er typisk det som hedder solid-body. Det vil sige, at kroppen er lavet ud af et stykke træ, som ikke er udhulet. Det betyder, at resonansen er meget svag, og at bassen nærmest er umuligt at høre, hvis den ikke er sat til en forstærker. Netop dét er en stor forskel fra en el-bas til en kontrabas (selvom en kontrabas også kan være monteret med et pickup system). Derudover kan man på bassens krop også finde tone- og volumekontrol knapperne. Her kan man dreje for at skrue op og ned for lydniveauet (helt præcist justerer man hvor meget gain, der skal lukkes ud til forstærkeren). Disse knapper “leger” bassisterne ofte med, for at skabe en lyd, som er deres helt egen, eller som matcher den musik, de spiller. Stille stykker ønskes måske med lidt mindre tone (= lidt varmere) end et hårdt rock stykke. Intet er rigtigt eller forkert dog, og det er op til musikeren at tage valget. Som det sidste kan man også på kroppen finde jack udgangen (der hvor jack stikket trykkes ind), samt stropperne, hvorpå remmen sættes fast.

Den næste del på el-bassen er halsen, som oftest er limet eller skruet fast på kroppen. Halsen er dér, hvor bassistens venstrehånd er placeret. Herpå ses gribebrættet. Det er her bassisten skifter placeringen af sine fingre, for at ændre på de toner, som han spiller. Dette princip er ens for stort set alle strengeinstrumenter (guitar, bas, violin, mandolin osv.). Grunden til at det er muligt at skifte mellem toner, er på grund af de såkaldte bånd. Et bånd er et metal indlæg, hvorpå strengen trykkes ned. Når bassisten trykker sin streng ned på et givent båd, så forkorter eller forlænger han strengens tidligere længde, og derved ændres lyden. Lyden ændres, fordi trykket bliver højere på strengen. Så jo kortere strengen er, des højere tone får du, og jo mere vibrerer den. Jo længere strengen er, des dybere tone får du, og jo mindre vibrerer strengen.

På gribebrættet ses der også ofte det, som kaldes inlays. Det er små prikker, blokker eller lignende, som hjælper bassisten med at navigere på hans gribebræt. Der eksisterer også båndløse basser. Båndløse basser har ingen metal bånd til at forkorte eller forlænge strengen, og derfor gør bassisten det manuelt. Det betyder, at bassisten skal være helt sikker på, at han trykker det det helt rigtige sted for at få en ren lyd ud. Det er det samme system, som violiner spiller efter. Jeg vil til enhver tid anbefale at købe/bruge en el-bas med inlays.

Til sidst har vi hovedet, som er dér, hvor strengenes vej på bassen ender. Det er heroppe slutningen af strengen strammes. Når man drejer på de såkaldte stemme skruer, så kan man stemme el bassen på præcis den måde, man ønsker. Princippet her er det samme som båndene. Jo mere man strammer stemme skruerne, des kortere bliver strengen og derfor højere og vice versa. Stemmer ens streng for højt, skal man altså løsne stemme skruerne en smule, og omvendt hvis ens streng stemmer for dybt. Det er også på hovedet, bassens model og fabrikant ofte står skrevet. Modellen står oftest skrevet på et lille stykke plastik, som har en kosmetisk bagtanke. Under den finder man nemlig det, man kalder for en truss rod. En truss rod er en lang metal pind, som går hele vejen ned igennem halsen på bassen. Denne er med til at stabilisere træet, så det ikke giver efter for strengenes konstante tryk, som derved ellers ville bøje eller knække.

Klik her for at få en illustration af bassens/guitarens dele.

Valg af el-bas

Det kan ofte være svært for en nybegynder at finde den rigtige bas, men man skal ikke give op. Der findes en masse ideer og gode råd til, hvordan man finder den helt rigtige el-bas. Lad os se lidt nærmere på dem.

Først og fremmest plejer der at være mindre forskel (særligt i den billigere ende af basserne) på bassernes kvalitet, i forhold til guitarer. Dette betyder, at det er knap så svært at gå helt galt i byen, når man skal ud og investere i sin første bas. Som altid med instrumenter er det altid en god ide, at man kommer ud og prøver instrumentet. Man skal særligt koncentrere sig om at føle bassen. Ikke nok med at et instrument naturligvis skal lyde godt. Det skal også føles godt at have i hænderne og være let at spille på. Tag dig derfor god tid til at sætte dig ned med instrumentet. Basser findes i forskellige former, modeller, mærker, kvaliteter og lyde. Derfor kommer man ofte ud for, at man lige skal vænne sig til den bas, du sidder med. Basser og alle bassens dele kan komme i forskellige typer træ. Hver type træ har en anderledes lyd, og derfor er det også en god ide at finde ud af hvilken type træ, man selv er til. Der findes et hav af disse, men der er trods alt nogle, som er mere typiske end andre, og som begynder er det de mest almindelige materialer man skal gå efter. De normale typer er oftest også billigere, da de bliver masseproduceret.

Rul lidt længere ned på siden og se de el-basser jeg anbefaler. Der er noget for enhver smag!

Nu hvor vi har at gøre med en el-bas, er det næsten unødvendigt at sige det. Men hvis du vælger at tage ud i en butik for at prøve en bas. – Så husk at tilslutte den en forstærker. Her får du nemlig dens fulde lyd at høre, og det er hér, du skal bestemme dig for, om lyden passer til dig. Man kan faktisk godt komme ud for, at et elektrisk instrument lyder helt fantastisk uden strøm sat til, og knap så fantastisk efter instrumentet er blevet tilsluttet en forstærker. Lyder den ikke godt med strøm til, kan man eventuelt overveje om en pickup udskiftning kunne være løsningen. Men hvis man køber sin første bas, og denne bas ikke er den dyreste i verden, så kan det oftest bedst betale sig at kigge videre efter en anden bas. Hvis man har mulighed for det, så er det også altid at anbefale at tage en kammerat eller professionel med ud og afprøve instrumentet. Det er folk som sandsynligvis har spillet på mange el-basser, og derfor har de nemmere ved at spotte kvalitet. De kan hurtigt fortælle dig hvad de synes godt om, og ligeledes hvad de synes knap så godt om ved bassen.

We will be happy to hear your thoughts

Leave a reply

Logo