Som guitarist kan man ofte komme ud for, at man føler, at ens lydbillede ikke helt er, som man ønsker. Man kan nogle gange føle, at man står med den helt rigtige forstærker og guitar, men at der alligevel mangler et eller andet. – For eksempel et sidste touch på et musikstykke.
Her kan guitareffekter være svaret på ens bønner, og disse effekter kan laves ved hjælp af det som kaldes guitarpedaler.
Disse pedaler kan enten komme som enkeltvis med blot en effekt i hver, eller som det, der kaldes for et multiboard. Altså en ’stor’ pedal der har flere effekter indbygget i sig.
Guitar pedaler er meget brugt blandt guitarister, og de ses og høres ofte til koncerter, såvel som på plader. Lydene kan både være definerende og smukke, men de kan også være direkte latterlige og sjove.
Bedst i test: Top 3 guitarpedaler
Hvis du er i tvivl om, hvilke pedaler der er af god kvalitet, så skal du ikke give op. Jeg har herunder fundet nogle af markedets bedste guitarpedaler frem til dig. Der er lidt for enhver smag.
Klik her for at se udvalget af guitarpedaler
Guitarpedalernes oprindelse
De første guitareffekter så allerede dagens lys i 1940’erne. På dette tidspunkt var guitarpedalen endnu ikke udviklet, men man begyndte for første gang at lege med nye lyde, til at forme guitaren, og derved skabe en ny form for musik. De første til at forsøge sig med det var i virkeligheden de mennesker, som stod for at indspille og producere musikernes musik. De fandt hurtigt ud af, at man kunne manipulere med signaler, niveauer og meget mere og derved skabe nye spændende lyde. For eksempel forsøgte de at bruge forstærkere til andre instrumentet. Simpelthen for at skabe nye lyde. Man prøvede at spille med basser på guitar forstærkere. Dette medførte, at man derefter forsøgte at efterligne de lyde og indsætte dem i pedaler.
Det var og er utroligt smart, da man derved ikke er tvunget til at have disse effekter på hele tiden. Nu kunne man altså tænde og slukke for effekterne, som man havde lyst til. I 1948 udgav DeArmond den første kommercielle guitar effekt pedal nogensinde. Dette var en tremolo pedal. I starten, og helt indtil midt 1960’erne, var guitarpedaler utroligt dyre. Ydermere havde de også brug for omformere, så det var ikke noget enhver guitarist havde. Dette ændrede sig dog med tiden, og vi kan i dag kun være glade for, at vi kan få så mange utroligt gode effekter og pedaler til få penge.
Forskellige typer guitarpedaler
Antallet af guitareffekter, lyde og guitarpedaler er mange. Men nogle er mere kendte end andre. Lad os se lidt nærmere på de pedaler/effekter der bruges mest.
Reverb: reverb pedalen (på dansk kaldet rumklang) giver effekten af at være inde i et rum. Dette kan være et lille rum, men også et stort alt efter indstillinger. Denne effekt skaber en illusion omkring akustikken. Dette gør sig særligt godt til mere stille numre, hvor man gerne vil have lyden til at fylde meget og være tyk.
Tuner: tuneren er pedalen, som hjælper dig med at stemme din guitar. Den fanger de forskellige frekvensker og fortæller dig, hvordan din guitar i øjeblikket stemmer. Og alt efter hvordan du skruer på stemmeskruerne, så fortæller den dig, når du rammer de rigtige toner (oftest ved hjælp af et lille grønt lys).
Delay: delay (på dansk ekko) giver effekten af at gentage en spillet tone. Alt efter hvordan pedalen indstilles, så kan der være få eller mange gentagelser, og samtidig kan man også bestemme, hvor hurtigt tonerne skal gentages. Delay er en yderst populær effekt, som får ens tone til at fylde rigtigt meget i lydbilledet.
Distortion: en distortion pedal forvrænger guitarens signal. Ofte ser man, at guitarister ikke benytter sig af distortion pedaler, da man oftest får en federe lyd igennem forstærkerens naturlige forvrængning. Dog er det naturligvis ikke altid tilfældet, og derfor vælger nogle guitarister at benytte sig af distortion pedaler. Distortion har oftest meget gain (forvrængning), men niveauet af dette kan justeres af guitaristen.
Tremolo: tremolo pedalen laver en hurtig gentagelse af en tone eller en akkord. Lidt på samme måde som delayen, men tremoloen gør det hurtigere. Det kan være en rigtig fed guitareffekt at bruge, men da den er meget konkret, skal man også være varsom med, hvornår man bruger den, da enhver lytter vil lægge mærke til disse gentagelser.
Boost: boost pedalen bruges oftest til solo stykker. Derudover er det også almindeligt, at en guitarist bruger den på særligt vigtige steder. Dens funktion er at booste (forstærke) hele guitarens signal, og lyden bliver derfor højere. Det er derfor en fantastisk pedal til solo stykker, da man her gerne vil spille højere og kunne høres tydeligt af det lyttende publikum.
Phaser: en phaser pedal får guitarens lydfrekvenser til at svinge op og ned en lille smule. Dette giver effekten af, at hele lydbilledet åbner og lukker sig i et fast tempo. Det er en meget speciel effekt, som ikke er ret kendt, men der er alligevel numre, hvori det er brugt. Det mest kendte er nok guitar solo/sangen Eruption af Van Halen, hvor legendariske Eddie Van Halen spiller soloen med et mix af phaser og distiortion.
Octaver: en octaver pedal tilføjer en eller flere toner. Disse tilføjede toner er altid i oktaver. Dette vil sige, at det er de samme toner, blot højere eller dybere eller et mix. Dette kan skabe en hel del bund og fyld. Det kunne for eksempel være en guitarist, som spillede solo i de høje bånd og strenge, men hvor der samtidig er tilføjet oktav toner dybere.
Harmonizer: en harmonizer kan hjælpe dig med at spille andre toner end dem, du selv spiller. Typisk ud fra en skala. Det vil sige, at du spiller en tone, og pedalen sørger for, at der også lyder en tone et bestemt interval højere/lavere end den spillede tone. Effekten bruges, hvis man ikke har en ekstra guitarist i bandet, men samtidig gerne vil spille harmonier.
Overdrive: overdrive er ligesom distortion en forvrængnig af lyden. Dog er forskellen fra overdrive til distortion, at distortion oftest er noget mere forvrænget – noget mere “gainet”. Den bruges altså, når man ikke vil have en helt ren lyd, men samtidig ikke vil have en alt for hård og forvrænget lyd. Overdrive bruges oftest i lidt blødere rock og pop som for eksempel Thomas Helmig.
Chorus: chorus effekten skulle oprindeligt efterligne strygere og korsangere. Det gør den ved at ændre tonen en smule op og ned konstant. Det er ikke særligt meget, men nok til at den får sin meget karakteristiske lyd. Effekten er meget brugt – særligt til sange eller riff, som er lidt blødere. Eksempler er Metallicas ”Nothing Else Matters” og Nirvanas ”Come As You Are”.
Fuzz: fuzzen er ligesom overdriven og distortionen en form for forvrængning. Modsat de andre komprimerer den signalet mere, og, så at sige, pakker det tæt ind. Det giver den lyden. Blandt andet Jack White har benyttet sig af den. Særligt i mere moderne rock vælges den tit over den klassiske distortion.
Noise Gate: særligt når man spiller højt og har mange forvrængende effekter på, såsom distortion og fuzz, så kan man komme ud for at forstærkeren larmer. Den laver det, som kaldes for feedback. Nogle gange bruger en musiker dette som et trick, og her er det naturligvis meningen. Men oftest er det mere irriterende end fedt. En noise gate går ind og ’cutter’ (klipper) nogle bestemte frekvenser, således at musikeren kun hører det, han rent faktisk spiller på guitaren.
Volume: volume pedalen er forholdsvis simpel. Som det ligger i navnet, så styrer den lydniveauet, og du kan derfor skrue op og ned for hele dit signal og derved høre publikum mere/mindre. Dette kan være en fed effekt, hvis du vil fade et nummer eller en tone ind. At fade ind betyder, at lyden starter svagt og bliver kraftigere. At fade ud betyder det modsatte.
Wah (wah-wah): wah pedaler (også kendt som wah wah pedal) er en pedal, som laver din guitar tone om til en vokal lignende lyd. Den lyder lidt som at sige wah wah (deraf også navnet). Pedalen fungerer ved, at lydens spektrum udvides, og dette laver denne lyd. Pedalen er yderst brugt og meget almindelig – især inden for funk og rock musikken. Den mest kendte musiker der bruger denne pedal, er sandsynligvis Jimi Hendrix i nummeret ”Voodoo Child”.
Talk Box: en Talk Box er en synth, som kan bruges til guitar. Det sker ved, at synthen er tilsluttet til guitarens kredsløb, og derudover er der et rør og en mikrofon sat til. Guitaristen synger herefter ind i mikrofonen. Alt efter om guitaristen synger vokaler eller konsonanter, så ændrer den lyden. De mest kendte der har brugt denne effekt må være Bon Jovis ”Livin’ On A Prayer” og Alice In Chains ”Man In The Box”.
Looper: looperen er en meget brugbar pedal. Ikke blot live, men også når man sidder derhjemme og øver. Ideen med den er, at man kan sidde og indspille lag. Dette kunne for eksempel være en akkord rundgang. Man klikker, når den skal starte med at optage, og klikker igen når den skal slutte. Derefter spiller den det indspillede musik i ring (den looper). Dette kan være rigtigt smart, hvis man vil øve noget musik uden, at man har andre personer, der kan spille det lige nu og her. Live bliver det også brugt, hvis man for eksempel skal spille to guitarroller, men man kun er en guitarist. Et eksempel på dette er Silverflame af Dizzy Mizz Lizzy, hvor tonen i starten er loopet.
Compressor: compressoren (kompresseren) er en effekt, som bruges til at komprimere guitarens signal. Dette vil faktisk sige, at det bliver pakket tættere sammen, og derved bliver lydniveauet skubbet op. Derfor bruges den ofte til eksempelvis solo spil. En boost pedal er også en form for compressor.
Valg af guitareffekter og guitar pedaler
Der er naturligvis et hav af muligheder, når det kommer til guitar pedaler. Oftest ender man også med at have flere pedaler af samme type, da de hver især lyder lidt forskelligt, og måske fordi man er helt vild med dem begge. Dette er helt normalt for guitarister, men hvor skal man egentlig starte?
Når vi har med guitarpedaler at gøre, så er der ikke nogen deciderede “begynderpedal”. Det er altså ikke det samme scenarie, som man måske kender fra køb af en begynder-guitar. Hvilken pedal man skal starte med at kaste sig ud i, kommer helt an på, hvad man skal bruge den til. Som du har læst, så er alle pedaler utroligt forskellige og har forskellige funktioner, så derfor er det svært at vælge en i stedet for en anden. Men når det er sagt, så bliver nogle pedaler som regel mere brugt end andre. Og nogle er derfor også mere essentielle end andre. Eksempelvis overdrive pedaler, tuner pedaler samt delay pedaler. Disse er nogle pedaler, man stort set ser hos alle guitarister, og de kunne derfor være et godt sted at starte.
Enhver musikforretning plejer at have et stort pedal udvalg. De plejer at være frit tilgængelige, hvilket vil sige, at de står på et bord, hvor man kan prøve dem, som man lyster. Derfor sætter man sig blot over til bordet, finder en guitar man kan lide lyden af, finder en forstærker man kan lide lyden af, og derefter plugger man blot det hele til hinanden ved hjælp af jack stik. Altså jack stik fra guitar til pedal og derefter fra pedal til forstærker.
Hvis man prøver flere forskellige pedaler på en gang, har man bare jack stik imellem disse. Dog er det vigtigt at vide, at de lyder anderledes, alt efter hvilken rækkefølge de er i. Derfor prøv at leg rundt med rækkefølgen samt indstillingerne af pedalerne. Så er du sikker på at ikke blot pedalen, men også rækkefølgen lyder godt. Derved komplementerer dit instrument bedst muligt. Herefter er det bare om at prøve så mange som muligt. Det er kun dig, der kan afgøre hvilke pedaler, der er de rigtige til det, du spiller. Husk at man naturligvis også kan have flere pedaler tændt på en gang – og derved skabe endnu mere spændende lyde!
musik247.dk drives af Toft Digital ApS som også driver