Når man rejser på ferie til lande i Sydeuropa som f.eks. Italien, oplever man ofte musikere spille på harmonika. Der er ikke noget skønnere end at sidde og nyde sit måltid til levende musik på harmonika. Harmonikaen er med tiden blevet et utroligt populært instrument, hvilket nok skyldes dens meget store alsidighed. Med sin unikke klang egner den sig til stort set alle genrer.
Harmonikaen optræder typisk i folkemusik, jazz og klassisk. Instrumentet har også siden dens oprindelse været meget populær i mange lande. I Danmark er harmonikaen ikke ret velkendt, hvilket er en skam, da det er et meget brugbart instrument, som giver mange muligheder for musikalsk udfoldelse.
Bedst i test: De 3 bedste harmonikaer
For at gøre valget af harmonika lettere, har jeg herunder fundet nogle af markedets bedste instrumenter frem. Fælles for dem alle er, at kvaliteten er i top, og prisen er meget lav. Held og lykke med købet!



Klik her for at se udvalget af harmonikaer
Harmonikaens historie
Harmonikaen, som vi kender den i dag, er et forholdsvis nyt instrument. Den blev opfundet i 1829 i Østrig. Mekanikken ved en harmonika er dog meget ældre, og selve ideen var længe før blevet opfundet. Faktisk daterer mekanikken helt tilbage til år 3000 f.Kr.
De første harmonikaer blev anvendt i tysktalende områder, men hurtigt fik de popularitet i større dele af Europa. På daværende tidspunkt var mundharmonikaen et meget almindeligt instrument. Der var dog stadig et problem ved harmonikaen. En harmonika dengang havde kun ét klaviatur, og derved kunne der kun spilles melodi. Dette fik englænderen Charles Wheatstone til at videreudvikle instrumentet. Han udviklede det således, at der på venstre side kom manualer (knapper). Disse manualer kunne der trykkes på, og derved kunne instrumentet spille en akkord.
Det ”nye” instrument tilføjede altså noget helt nyt og banebrydende. Det var nu også muligt at spille akkorder. Derved kunne instrumentet både spille melodi og samtidig akkompagnere sig selv. Yderligere var harmonikaen et godt akustisk instrument, og det kunne tydeligt høres. Dette gjorde, at harmonikaen nu pludselig var blevet utrolig alsidig, og ganske vist gik der ikke længe, før musikere tog det nye instrument til sig. Harmonikaen var nu for alvor kommet til Europa, og den har lige siden haft en stor skare af musikere farende med sig. Det er uden tvivl blevet til et af vor tids mest populære instrumenter på tværs af landegrænser.
Opbygning og funktion
En harmonika består af mange dele, men deles typisk op i 3 overordnede: diskanten, bælgen og bas-siden. Denne opdeling er rent faktisk temmelig logisk. På både diskantsiden samt bas-siden er der påsat manualer. Disses ventiler åbnes på stort set samme måde.
Diskantsiden: diskantsiden er det stykke af harmonikaen, hvor musikerens højre hånd typisk er placeret. Den bruges som regel til at spille melodi med. Musikeren trykker på en knap eller en tangent, og fremtvinger derved en eller flere toner. Dette kan lade sig gøre ved hjælp af en ventilstang. Denne ventilstang sidder under knappen eller tangenten. Ventilstangens hoved lukker så for disse ventiler. Den er opbygget som en træklods med læder på siden, som slutter tæt på ventilerne, og derved aflukker for luftstrømning.
Bælgen: bælgen er det stykke af harmonikaen, som bevæges frem og tilbage af musikeren. Det er her igennem, der ”pumpes” luft således, at der kan komme lyd ud af harmonikaen. Bælgen er lavet ud af forstærket og foldet pap. Ydersiden på bælgen er forstærket og belagt med læder med metalbuer i hvert hjørne. Dette er for at stabilisere bælgen endnu bedre. Længden på bælgen er forskellig fra harmonika til harmonika. Nogle kan blive helt op til en meter lange (de såkaldte kromatiske harmonikaer). Fastsættelsen af bælgen sker ved sokler i hver side. Disse kaldes logisk nok diskant soklen og bas soklen. Når instrumentet ikke bruges, fastspændes bælgen med en bælglås, som findes oppe i toppen af bælgen. Dette gør, at bælgen ikke svinger frem og tilbage og eventuelt ødelægges, når musikeren ikke spiller på instrumentet. Desuden findes der også en luft knap. Denne gør, at musikeren kan bevæge bælgen uden at indtage luft. Denne knap kan findes på bas-siden og er typisk den øverste basknap. Det kan dog også ske, at den er placeret for enden af bas-siden.
Bas-siden: bas-siden er det stykke af harmonikaen, hvor musikerens venstre hånd typisk er placeret. Denne side bruges typisk til at spille akkompagnementet med. Bas-siden er som regel forskellig, alt efter hvilken type harmonika der spilles på. Ved en standard harmonika fungerer systemet ikke som på diskantsiden. Årsgaen til det er fordi, ventilerne ikke skal slutte helt tæt, da der ikke skal spilles en enkelt tone. På diskant siden trykker man for eksempel to toner ned, og det frembringer kun to toner. På en standard harmonika er det anderledes på bas-siden, da man ønsker at spille akkorder ved at trykke en knap ned.
Ventilstængerne er ikke direkte forbundet til ventilerne, og derved fremkaldes flere toner, når blot en knap trykkes ned. Grundtonen og tertsen (den 3. tone i en skala) fungerer dog som på diskantsiden. Årsagen til det er fordi disse afgør, hvilken grundtone akkorden har (er det A, C, F eller G eksempelvis?), og om det er dur eller mol. Musikeren er altså tvunget til at ”fortælle” harmonikaen, for at være sikker på, at akkordens type er den samme som resten af bandet. Er harmonikaen derimod en akkordeon, fungerer bas-siden helt som på diskantsiden. Ofte kan man dog på en akkordeon skifte mellem standardbas (akkorder) eller melodi bas (som diskantsiden) ved at trykke på en mekanisme imellem knapperne og ventilerne.
Tonestokke: de førnævnte ventiler sikre, at der kan strømme luft til harmonikaens tonestokke. Tonestokkene er lavet af træ, og man ser oftest, at de er lavet af poppel, da det er let og robust. Al efter om man trækker bælgen ind eller ud, sættes forskellige ventiler i gang. Derfor er der altid 2 tonestokke per kor (for kor, se længere nede).
Metaltunger: metaltungerne er dér, hvor de rent faktiske toner på en harmonika dannes. Der findes to metaltunger i hver tone per kor. Disse metaltunger befinder sig på ventilerne, som er forbindelsesleddet mellem bælgen og luften udenfor. Når luften strømmer ind, begynder de at svinge, og derved dannes en tone. Tonen er forskellig alt efter, hvor mange gange de svinger i sekundet (Hz). Svinger den for eksempel 440 gange i sekundet, har man kammertonen. Kammertonen er tonen A, som musikere bruger til at stemme efter. Det er af denne grund ikke muligt selv at stemme en harmonika. Disse metaltunger skal altså files til og/eller strammes fast, og dette er en kunst i sig selv – der skal professionelle kræfter til.
Kor: kor er det, som man også kunne kalde for stemmesæt på harmonikaen. En harmonika kan være mellem 2 og 5 koret. Diskantsiden kan maksimalt have 5 kor, og bas-siden kan maksimalt have 4 kor. De mest normale diskant kor er 4, 8 eller 16 fod. 8 fod er det normale leje, som stemmer overens med andre instrumenter. 4 fod er en oktav over det normale, og 16 fod er en oktav under det normale. Desuden findes der i alt 3 typer af 8 fod kor. Disse har forskellige klang farver og lyder meget forskelligt fra harmonika til harmonika.
Registre: registre er forskellige måder, man kan ændre mellem korene. Et eksempel kunne være et register som heder 8, 16. Det vil betyde, at man vil spille kor 8 og 16 på samme tid og derved have en anderledes lyd. Deres placering er lige inden for knapperne eller tangenterne (alt efter hvilken type harmonika) i højre side. Nogle gange kan man også opleve det, som hedder et masterregister. Dette kaldes på dansk også for fuld kor. Her slåes alle kor til på samme tid.
Forskellige typer harmonikaer
Man skelner groft sagt mellem 2 typer af harmonikaer. Lad os se lidt nærmere på dem.
Den diatoniske harmonika: er den mest udbredte harmonika i verden. De forskellige knapper har forskellige toner alt efter, om du trækker bælgen ind eller ud. Disse kan oftest spille et meget begrænset antal tonearter.
Den kromatiske harmonika: er den mest udbredte harmonika i Danmark og i Østeuropa. Her har hver enkelt knap en tone. Uanset om du trækker bælgen ind eller ud. Derved kan du skabe alle 12 toner i den kromatiske skala, og du er ikke bundet til en bestemt diatonisk (7-tone) skala. Dermed har man her heller ikke problemet med, at tonen skifter alt efter, om man trækker bælget ind eller ud.
Akkordeon med converter: accordeon er den internationale betegnelse for en kromatisk harmonika, som også har melodi bas. Den har derved både standard bas og melodi bas. Dette gør, at musikeren selv skal trykke flere knapper for at lave en akkord, medmindre han skifter system (converter) til standard bas. Dette medfører også, at det på en akkordeon er muligt at spille efter basnoder til klaver.
Valg af harmonika
Harmonikaer findes i mange varianter, kvaliteter og til forskellige priser. Man skal dog være yderst påpasselig. Man kan bestemt gøre sig nogle fund, men ved køb af en billig harmonika er der også risiko for, at man betaler for et instrument, som slet ikke er i orden. Her tænkes der særligt på standen og holdbarhed. Harmonikaer er nemlig yderst skrøbelige, og hvis der ikke bliver passet på dem, så kan du hurtigt komme i en situation, hvor reparation af skaderne vil blive ligeså dyrt, som prisen for harmonikaen.
Bølgen er som sagt lavet af pap, og såfremt den ikke bliver lukket efter brug, så har den det med at gå i stykker. Også mekanikken i en harmonika kan tage stor skade af fugt. Dette skal naturligvis ikke betyde, at det ikke er en god ide at købe brugt. Oftest kan der spares mange penge ved at kigge på brugte instrumenter i forhold til nye. Her er harmonikaer ingen undtagelse.
Det første du skal gøre, er dog at gøre op med dig selv, hvilken type harmonika, du vil spille på. Er det dig underordnet? Hvis du allerede har en lærer til det, så vær sikker på hvilken type harmonika han/hun underviser i. Dernæst er det om at komme ud og prøve dem. Om du kan spille harmonika eller ej, så er det vigtigt, at du kommer ud og prøver dem af flere grunde. Først og fremmest skal der tjekkes, om alt er, som det skal være. Har ejeren passet godt på instrumentet, og har han eventuelt stadig papir på instrumentet? Et godt råd er også altid at spørge, hvorfor der sælges. Dernæst er det vigtigt, at du er tilfreds med instrumentet. Det er dig, der kommer til at tilbringe mange timer i selskab med harmonikaen. Tænk derfor ikke kun på prisen. Tænk på det hele. Er du tilfreds med lyden? Lyder den godt i alle registre og kor? Hvad med udsmykningen? Er det også noget du kan lide?
Når man køber sit første instrument, er det vigtigt at gøre op med sig selv, hvor stort ens budget er. Her er det heldigt med harmonikaer. For på trods af at der er mange faldefærdige indimellem, så er der også rigtigt mange udmærkede til næsten ingen penge. Der er naturligvis også mulighed for at tænke i et nyt instrument. Som altid kan det også på det varmeste anbefales at tage en kammerat eller en professionel med, som kan spille på instrumentet. De vil altid kunne fortælle, hvis der er noget ved instrumentet, du skal være særligt opmærksom på. Dette kunne for eksempel være en defekt, som du ikke selv har opdaget, eller måske endda noget, som gør det instrument, du har fundet, helt unikt. Så kom derud og køb din første harmonika! Det kan kun gå for langsomt!
Det er ikke nødvendigt at prøve din harmonika, inden du køber den. Der findes mange anmeldelser online, og derudover vil jeg herunder vise dig nogle af markedets bedste instrumenter.