Høreværn med bluetooth
Et høreværn med bluetooth hjælper med at fjerne høje lyde, så der ikke kommer skadelige lyde frem til øret. Og så kan du høre radio og musik, imens du arbejder! Høreværnet er meget vigtigt, hvis du arbejder med håndværk, industri eller bare arbejder derhjemme.
Du kan vælge at købe et almindeligt høreværn uden bluetooth eller radio. Men dit arbejde er mange gange sjovere, hvis du kan høre musik eller radio, imens du arbejder. Et bluetooth høreværn gør det muligt at tilkoble din mobil, så du kan høre musik, radio og podcast. Her på siden har vores eksperter testet høreværn og fundet frem til markedets bedste. Derudover giver vi dig også en komplet købsguide til valg af høreværn.
Høreværn med bluetooth test
Vi vil vise dig vores 5 testvindere. Alle er høreværn med radio funktion. Og alle har også bluetooth forbindelse.
Den ultimative testvinder: 3M Peltor LiteCom Plus

Det bedste høreværn til hjelm

Andre testvindere
Herunder ses vores andre testvindere, som er lidt billigere end vores ultimative testvinder.


Valg af høreværn
Vi skelner mellem 4 forskellige typer af høreværn: høreværn med mikrofon, med radio, med bluetooth og til hjelm. Nogle produkter er udstyret med samtlige funktioner, mens andre kun indeholder enkelte funktioner.
Valg af type afhænger først og fremmest af, i hvilke arbejdssituationer du bruger høreværnet. Hvis du arbejder i en funktion, hvor du har brug for at snakke i telefon, imens du arbejder – ja, så bør du vælge et høreværn med mikrofon. Og det er oftest den dyreste model, da høreværn med mikrofon ofte også har bluetooth og radio. Hvis du til gengæld arbejder i en funktion, hvor du ikke ret ofte har behov for høreværn, kan du nøjes med at købe en billig model.
Udover arbejdssituation skal du også tænke over, hvor meget du kommer til at bruge høreværnet. Bruger du det 1 time om dagen, kan du nøjes med en billig model. Bruger du det 5 timer om dagen, bør du investere i en dyrere model, som sikrer høj komfort og sikkerhed.
Valget afhænger også af støjniveauet på arbejdspladsen. Hvis du arbejder et sted med høj larm hele dagen, bør du investere i et høreværn af høj kvalitet, som kan fjerne de skadelige frekvenser. Hvis du arbejder et sted med et moderat støjniveau, kan du sandsynligvis nøjes med en billig udgave.
Sidst men ikke mindst er det selvfølgelig vigtigt at fastsætte ens krav til produktet. Vil du gerne kunne høre radio, vil du have mulighed for at tilslutte din mobil (bluetooth), og vil du kunne sætte dit høreværn på din arbejdshjelm? Det er noget du skal tænke over, før du gør et køb.
Lad os se lidt nærmere på de forskellige typer af høreværn:
Høreværn med mikrofon
Dette er oftest det dyreste høreværn. Høreværn med mikrofon er perfekt til dig, der vil have mulighed for at modtage opkald, imens du arbejder. Når du modtager et opkald, vil høreværnet afspille en ringetone. Herefter skal du trykke på en knap, som er placeret på ørekoppen. Du kan så vælge at modtage eller afvise opkaldet.
De nyeste høreværn vil automatisk stoppe musikstreaming og sænke radioen ved indgående opkald. Men ørekopperne vil aldrig lukke helt af for lyden. Af sikkerhedsmæssige årsager vil du altid kunne høre lidt af det arbejde, du laver. Når dit opkald afsluttes, bliver musikstreaming automatisk startet igen, og radioen sættes igang.
Høreværn med radio
Et høreværn med radio er ofte en mellem løsning. Det vil sige, at det ikke er ekstremt dyrt, men heller ikke helt vildt billigt. Hvis du ikke har brug for at kunne kommunikere, imens du arbejder, så er et høreværn med radio et godt valg. Der findes både produkter med FM radio og DAB radio. Vi synes, at DAB radio er den bedste løsning, fordi det er lettere at bruge, og fordi den indeholder flere kanaler. Men til gengæld kan FM radio nogle gange tilbyde en bedre dækning.
Denne type høreværn er ofte udstyret med en AUX-indgang, hvor du kan tilslutte en mobil eller MP3-afspiller. Men det kan altså hurtigt blive irriterende at rende rundt med en ledning, der hænger ved siden af en, imens man arbejder. Hvis du har planer om at tilslutte din mobil, bør du købe et høreværn med bluetooth.
Høreværn med bluetooth
Det mest populære valg er at købe et høreværn med bluetooth. Denne type indeholder normalt også en radio-funktion. Men fordelen ved bluetooth er, at du kan tilslutte din egen mobiltelefon. Og det er altså mega lækkert at sætte sin egen Spotify playlist på, hvis man ikke gider at høre dansk pop og reklamer hele dagen lang. Du har selvfølgelig også mulighed for at afspille podcasts og andre former for lyd via din mobil. Normalt vil et høreværn med bluetooth have en rækkevidde på op til 10 meter til din enhed (mobil). Et høreværn med bluetooth er heller ikke dyrere end et høreværn med radio. Det betyder, at du i princippet får flere funktioner for samme pris.
Høreværn til hjelm
Denne type er beregnet til hjelmmontering. Hvis du arbejder et sted, hvor det er nødvendigt at gå med arbejdshjelm, så bør du købe et høreværn til helm. Det er desuden meget let at montere ørekopperne på hjelmen. Langt de fleste høreværn til hjelme har en indbygget radio. Det er selvfølgelig en fordel.
Pris
Groft sagt varierer priserne mellem 500 kroner og helt op til 4000 kroner. Men når du køber et høreværn til 500 kroner, har høreværnet ikke nogle funktioner. Det har fx ikke indbygget radio. Men så snart vi nærmer os 700-800 kroner, begynder du at kunne få fine høreværn med radio.
Hvis du vil have et med bluetooth, skal du mindst give 2000 kroner. De bedste bluetooth høreværn koster mellem 3000 og 4000 kroner. Det er mange penge, men i længden er penge givet godt ud. Husk også på at kvaliteten følger prisen. Et høreværn til 3000 kroner holder i meget længere tid end et til 800 kroner.
Mærker
I vores test fandt vi hurtigt frem til vores favorit-mærker. Altså de mærker der producerer de bedste høreværn. Lad os se lidt nærmere på dem:
Peltor høreværn med bluetooth
Peltor er et svensk mærke, som blev etableret i 1950 i byen Varnamo. Virksomheden har specialiseret sig i hoved, øjne og høre beskyttelse. De sælger primært produkter til industrien, men laver også militær udstyr. Peltor er idag ejet af den kæmpe amerikanske virksomhed 3M.
Det er tydeligt at mærke, at Peltor bruger lang tid på at udvikle deres produkter. Peltor var klart et af de bedste mærker vi testede.
Zekler høreværn med bluetooth
Zekler er et ret nyt mærke, som hurtigt er blevet populært. Mærket blev etableret i 2002 og er ejet af det svenske konglomerat Bergman & Beving. Virksomheden har også kun specialiseret sig i hoved, øjne og høre beskyttelse. Det er en fordel, da de dermed kan rette fokus 100% mod produktudvikling af høreværn.
Vi føler, at Zekler tilbyder de bedste høreværn med bluetooth. Deres 412RDB model er efter vores mening markedets bedste høreværn.
Bilsom høreværn med bluetooth
Bilsom har faktisk skiftet navn til Howard Leight. De laver nogle ganske udemærket produkter. Dog laver de ikke bluetooth høreværn, så du kan kun få radio høreværn fra dem. Det er et af vores favorit mærker, fordi kvaliteten er så høj. Så hvis du ikke har behov for bluetooth, vil vi anbefale dig at købe et produkt fra Howard Leight.
Hvis du forresten også er på udkig efter en arbejdsradio, så kig forbi vores artikel om arbejdsradioer og håndværkerradioer.