Lige siden violinerne for første gang blev bygget, spekulerede man på større og dybere klingende instrumenter. Der blev opfundet flere forskellige, og kontrabassen – eller gulvbas – var en af disse. Oprindeligt startede det som et klassisk instrument, men særligt i nyere tid har den fået sit helt store gennembrud inden for jazz musikken.
Alle jazzorkester har en kontrabas som fast inventar, fordi instrumentet har en meget vigtig rolle. Uanset om man spiller el bas eller kontrabas, er bassen nemlig, sammen med trommerne, dem der holder musikken sammen. De er den primære rytmegruppe, og de sørger for, at en guitar har nogle akkorder i baggrunden, som han kan spille solo over.
Jeg anbefaler denne kontrabas
Jeg vil gøre valget af kontrabas nemmere. Så herunder har jeg udvalgt de instrumenter, som jeg synes er de bedste lige nu. Der er både en til nybegynderen og en til den erfarne musiker.
Klik her for at se udvalget af kontrabasser
Instrumentets historie
Kontrabassen daterer helt tilbage til det 15. århundredes Italien, hvor den oprindeligt var kendt under navnet, bas violin. Tidligere så instrumentet anderledes ud, og formen var ikke helt, som vi kender den i dag. Tiden gik dog, og ligesom med alle andre instrumenter udviklede kontrabassen sig over tiden. Og til sidst blev den til det, vi nu er vant til at se på scener og i øvelokaler.
Oprindeligt havde en kontrabas blot 3 strenge, men nu til dags har den 4 ligesom elbassen. Som det eneste instrument i viol familien (cello, bratsch) er den ikke stemt i kvinter, men derimod stemt i kvarter. Altså ligesom guitarer og elbasser. På grund af den forskel, og det faktum at kontrabassen ikke udformningsmæssigt er helt ens med de andre instrumenter i viol familien. – Så hersker der tvivl, om den i virkeligheden er et helt andet instrument for sig. Det vil altså betyde, at den ikke skulle kategoriseres som et instrument i viol familien, og dette diskuteres stadigvæk blandt historikere og entusiaster. Kontrabassen har faktisk flere ligheder med gambefamilien, og derfor mener mange, at det er kontrabassens retmæssige familie.
Instrumentets opbygning
Kontrabassens anatomi og opbygning er faktisk relativt simpel. Det kommer ellers til manges overraskelse, da den er så stor og mystisk på en scene. Lad os se lidt nærmere på de dele en kontrabas indeholder.
Kroppen: kroppen er den del på bassen, som man typisk først får øje på. Det er det store hule stykke træ, hvorfra al lyd kommer igennem. En kontrabas’ krop er typisk lavet ud af to stykker træ, men kan nogen gange ses lavet ud af ét stykke træ ved dyrere modeller. Det mest karakteristiske ved bassens krop (og blandt andet en årsag til at man kategoriserer den som en af viol familien), er f hullerne. Der sidder typisk en af disse på hver side af strengene, og disse huller er navngivet således, da de har en f form. I hullerne er der direkte åbent ind til kroppens udhuling, og det er herigennem, at lyden naturligt forstærkes. Det er det, som kaldes for resonans huller i fag terminologi. På midten af kroppen ses det, som kaldes for broen. Modsat elektriske basser er denne meget høj på en kontrabas. Herpå sidder strengene i spænd, og i og med at den er så høj, bliver strengenes action (strengenes højde fra gribebrættet) højere, og der skal derved bruges flere kræfter til at trykke strengene ned. Dette er en klar forskel fra en el bas og kontrabas. – Og det kræver noget tilvænning at spille på kontrabas, selvom man måske mestre en elbas. Dog har vi muskler i fingrene. Så med lidt gå-på mod og en frisk omgang øvelse, så bliver det intet problem 🙂
Strengene på en kontrabas starter allerede i bunden af kontrabassen. Her ser vi det, som på engelsk hedder et tailpiece. Herpå sættes strengene fast, og det er her, man starter, når man skal have et nyt sæt strenge på sin bas. Man kan også kende det på kroppen, da den ude i hver side har to c former. Hver spids af disse kaldes for violin corners (violin hjørner). Den del af kroppen over violin hjørnerne kaldes for overkroppen, hvorimod at den del af kroppen under violin hjørnerne logisk nok kaldes for underkroppen. Man vil hurtigt lægge mærke til at modsat en el bas, så runder kroppen en smule ud foran og bagpå. Den er derfor ikke helt flad, ligesom den er på en elbas.
Halsen: halsen er den tynde del på bassen, hvorpå størstedelen af strengene befinder sig. Halsen er betegnelsen for hele det lange og forholdsvis tynde stykke træ, der strækker sig fra kroppens top og opefter. Mange kender enten ikke, eller misforstår forskellen på halsen og gribebrættet. Gribebrættet er det tynde stykke træ, som er påsat halsen, hvorpå bassisten placerer sine fingre. Gribebrættet er derfor blot en lille del på det øverste lag af halsen. På gribebrættet finder man det, som kaldes for båndene. På el basser (på nær båndløse) er der det, som man rent faktisk kalder for bånd. Det metal stænger, som er skåret ned i gribebrættet. Når bassisten trykker strengene ned, bliver strengen forkortet eller forlænget, og tonen ændrer sig rent. Disse metal bånd gør, at bassen intonerer perfekt (ikke spiller en smule skævt). Dette er der ikke på en kontrabas, og det er derfor faktisk en smule forkert, at tale om bånd på en kontrabas.
Ligesom på en violin er det bassistens eget job at trykke strengene ned det rigtige sted for at fremtvinge den korrekte tone. Det kan være vanskeligt for nybegyndere, da tonen bliver en smule skæv, hvis man ikke rammer det helt rigtige sted. Men man lærer det hurtigt. Det er tit det, en nybegynder træner mest på i starten. Oftest er der, på siden af halsen, også tegnet streger med hvid, for at indikere hvor båndet ville have været, hvis det eksisterede. Det kan bassisten så bruge til at navigere efter og derved lettere finde den rigtige tone. Det ses typisk på nyere og billigere (begynder) kontrabasser, samtidig med at det er meget unormalt på gamle samt dyrere basser.
Hovedet: hovedet er den sidste del af bassen. Hovedet er det store stykke træ i toppen, hvorpå strengene ender. Mellem halsen og hovedet er der også påsat en saddel. Sadlens job er, at sørge for at strengene ikke hopper rundt, men er spændt konstant fast. Sadlen er typisk lavet ud af plastik (i tidligere dage også i materialer som elfenben), som har en dyb rille, hvori hver streng indsættes. På hovedet slutter strengene, og det er også her, hvor strengene stemmes. På hver side ses 2 mekanikker, som kaldes for stemmeskruer. Strammes disse, spænder man strengene og tonerne bliver højere. Hvis man modsat løsner for disse skruer, bliver tonerne dybere. Af den grund ser bassister stå og skrue mellem numre. Det er altså ikke for at bruge tid eller for ikke at kigge på publikum, men derimod for at sørge for at instrumentet stemmer rent.
Spillestil på kontrabas
Der findes flere måder og teknikker, som man kan bruge, når man spiller kontrabas. De to mest almindelige teknikker kaldes for arco og pizzicato. Arco er en teknik, hvor man stryger strengene med en bue. Det er den mest brugte teknik for kontrabassister inden for klassisk musik.
Der findes forresten to typer buer. Den franske bue og den tyske bue. Den franske bue har samme greb, som buerne i de andre instrumenter i violin familien. Den tyske bue giver dog et mere fast greb. Den tyske bue er samtidig også kortere end den franske.
Pizzicato er en teknik, hvor strengene plukkes med fingrene (eller plekter på en el bas). Denne teknik er uden tvivl den mest brugte i rytmisk musik, hvor arco teknikken sjældent forekommer, og som regel kun i ambiente stykker af musik. Pizzicato teknikken udføres oftest med to fingre – pegefingeren og langefingeren. Dog kan det ske, at en bassist skifter mellem pege-, lange- og ringefingeren for derved at kunne spille hurtigere. Det ses ofte i bas soloer, hvor musikanten ofte laver længere og hurtigere løb. Ved at bruge 3 i stedet for 2 fingre har man bedre tid til at skifte imellem fingrene.
Den sidste og mere moderne teknik kaldes for slap. Den bliver hyppigt brugt i funk genren. Slap betyder at slå, og det er i virkeligheden også det, man gør. Man bruger fladen af fingeren (typisk tommelfingeren) til at slappe. Så i stedet for at plukke strengen slår man til den med fladen. Det skaber en helt bestemt lyd. Denne lyd kan nok bedst beskrives som en klik lyd, efterfulgt af den normale tone. Denne teknik er ikke så brugt på kontrabasser, men det sker, at den bruges i ny og næ. Særligt i god gammel rock n’ roll og mere moderne eksperimenterende jazz.
Valg af kontrabas
Basser, og særligt kontrabasser, kan være svære at købe som førstegangskøber. Der er nogle helt bestemte faktorer, som man skal tage stilling til, men samtidig er der også nogle mere diffuse faktorer, som er op til køberen selv. Jeg kan derfor komme med en masse råd, men i sidste ende skal man også selv tage nogle valg.
Lad os starte med de helt gængse krav som skal være i orden, når man kaster sig ud i et køb af en kontrabas. Bassen skal være i orden. Det er mest vigtigt, hvis du køber brugt. Køber du din første bas ved en forhandler, har du naturligvis garanti på den. Køber du derimod hos en privat, så sørg for at kigge den igennem. Er der nogle steder på bassen, som har set bedre dage? Er der dele, som måske mangler? Hvordan har sælger passet på instrumentet, og har der været flere ejere inden ham? Det er spørgsmål, som burde været meget lige til. Har man en basal viden omkring, hvad der er på en kontra bas (se anatomi delen), så kan man hurtigt tjekke at alt dette er, som det skal være. Ofte er det en fin ide at købe brugt. De fleste instrumenter har det med at lyde bedre efter en del år. Man siger, at instrumentet er blevet spillet til. Der er en del at spare ved at købe brugt, og skulle man fortryde, og ønske at sælge instrumentet videre, så taber man ikke særligt meget ved at købe brugt i stedet for nyt. Men man kan også blive snydt af sælger. Jeg anbefaler altid at købe nyt.
Når alt dette så er på plads, skal man ind på de mere personlige punkter. Først og fremmest skal man føle og lytte sig frem. Husk på at det langt fra altid er den dyreste og ældste bas, som lyder bedst. Prøv derfor, hvis muligt, en masse forskellige. Jo flere du prøver, jo bedre en fornemmelse får du af, hvilken bas der passer dig bedst. Spil lidt på den – uanset om du kan spille bas eller ej. Hvordan føles streng højden? Hvordan synes du lyden er på bassen? Er dens look noget, der tiltaler dig? Alt dette skal man tage højde for. Det er ikke et krav eller nødvendigt at tage ud og prøve bassen, inden du køber den. Hvis du køber et nyt instrument, vil du ofte have mulighed for at høre lydeksempler. Derudover vil jeg også vise dig nogle af markedets bedste kontrabasser. – Og dem kan du være sikker på er gode.
Husk også på at instrumenter generelt er billigere at købe over nettet. Prisen er ofte 20% lavere og i nogle tilfælde helt op til 50%. Du kan derfor med fordel købe din kontrabas på en webshop.
musik247.dk drives af Toft Digital ApS som også driver