Lilletromme

lilletrommeLilletrommer fås i mange forskellige størrelser og materialer. Lilletrommen er en af de vigtigste dele af trommesættet, da den giver sangen sit back beat, og den går igen i stort set alle opsætninger.

En lilletromme kan stemmes på mange forskellige måder, og grundet det brede udvalg af størrelser og materialer, lyder to lilletrommer stort set aldrig ens. Derfor er der mange store trommeslagere, som får specialdesignet signatur-lilletrommer med lige præcis dén lyd, som kendetegner dem.

Klik her for at se udvalget af lilletrommer

Bliv hængende på siden – så viser jeg dig markedets bedste lilletrommer og giver dig mere viden om trommen.

Testvindere: Her er de 3 bedste lilletrommer

Jeg har herunder udvalgt de 3 lilletrommer, der performede allerbedst i vores test af over 100 lilletrommer:

Standard prisvenlig lilletromme
Standard prisvenlig lilletromme
Yamahas Stage Custom serie har udviklet denne nye prisvenlige lilletromme. Trommen kommer med et Remo UT skind og er krom belagt med stål. Lilletrommen måler 14″ x 6,5″ og passer til alle genrer.
1077 DKK
Rock/pop/metal lilletromme fra Yamaha
Rock/pop/metal lilletromme fra Yamaha
Lækkert lilletromme fra Yamahas velkendte Tour Custom serie. Lilletrommen er af 6 lags-ahorn, hvilket er en ideel træsort til rock/pop. Du kan altså forvente en aggressiv tone med høje frekvenser. Derudover er der Remo Ambassador skind i både bund og top.
2495 DKK
Jazz lilletromme
Jazz lilletromme
Igen har vi fat i en 14″ x 6,5″ lilletromme, men denne gang fra Yamahas nye serie udviklet i samarbejde med Steve Gadd. Trommen passer perfekt til jazz takket være den unikke konstruktion.
4098 DKK

Lilletrommens dele

Seiding: Seidingen er det element, der adskiller lilletrommen fra alle andre trommer. Seiding er det ’bånd’ af metaltråde, som læner sig op ad resonansskindet. Seidingen kan spændes ved hjælp af en justeringsmekanisme på siden af lilletrommen. Når seidingen spændes, strammes trådene, og lilletrommen får en kortere, mere kontant lyd. Spændes seidingen for meget, kan dette dog kvæle lyden. Seidingen fremstilles typisk af stål, men de fås også i nogle tilfælde i messing. De fås i mange forskellige størrelser, og antallet af tråde spiller en stor rolle for lilletrommens lyd.

Lugs: Lilletrommen er ofte den tromme, som har flest lugs. Lugs er trommens spændehuse, som stemmeskruerne sidder i. Lilletrommer har typisk enten 8 eller 10 lugs, og enkelte har kun 6 lugs – og nogle har hele 12 lugs. Et højt antal af lugs gør, at trommeslageren mere præcist kan kontrollere spændingen ud fra hver lug og dermed stemme lilletrommen mere præcist.

Skind: Der er tradition for, at man altid bruger et coated enkeltlagsskind på lilletrommen. Dette giver et godt resultat stort set hver gang, men alt efter hvilken genrer man spiller, og hvilken lyd man går efter, kan det betale sig at eksperimentere med dobbeltlagsskind eller endda klare skind.

Stativet: Lilletrommestativet kan justeres i højden og hældningen. Derudover er det ofte muligt at justere på hvor stramt et greb, stativet skal have på lilletrommen. Jo mere dette greb spændes, des mere dæmper det vibrationerne i lilletrommen, hvilket kan medvirke til at give en kortere lyd. Lilletrommestativ bruges også af nogle trommeslagere til at holde tammer.

Lilletrommens størrelse

Lilletrommer kommer i stort set alle størrelser. De måler typisk mellem 10” og 14” i diameteren, og dybden kan være alt mellem 3” og hele 8”. Jo bredere lilletrommen er, desto mere seiding vil man kunne høre, og når dybden øges, så øges mængden af luft, som lydbølgerne har at arbejde med. Dette giver en dybere, mere fyldig lyd. Hvilke musikgenrer de forskellige størrelser passer bedst til gennemgås i afsnittet ’Valg af lilletromme’.

Lilletrommens materialer

Gennem tiden har man eksperimenteret med alle mulige former for materialer, herunder akryl, fiberglas og endda beton. Langt de fleste trommer i dag fremstilles dog af enten træ eller metal. Det er ofte kun lilletrommen, som fremstilles af metal. De fleste trælilletrommer fremstilles i flere lag, hvor de inderste lag har den største effekt på lyden. Mange fabrikanter fremstiller derfor lilletrommer med én slags træ i midten og en anden slags træ som det yderste lag – ofte af æstetiske årsager. Nedenfor gennemgås nogle af de mest almindelige materialer.

Ahorn er særligt udbredt til produktionen af dyrere trommer. Ahornlilletrommer har en karakteristisk, lidt dybere og varm tone, da træsorten forstærker lyden lave frekvenser. Lilletrommer i ahorn er derfor særligt egnede til at blive stemt dybere end lilletrommer i andre materialer.

Birk har en høj densitet og høj holdbarhed. Det hårde træ gør tonen mere aggressiv end hos andre materialer, og lyden er mere sprød og har mere anslag. Birk forstærker både de lave – og de dybe frekvenser, hvilket skaber balance i lyden.

Bøg er et sjældent materiale, men træet har unikke egenskaber: densiteten er den samme som hos birk, men den mere ru overflade muliggør, at man kan få en dybere lyd ud trommen. Hvis man søger birketræets lange holdbarhed, og en dyb, mere varm lyd end ahorns trommer. Så er bøg en god middelvej.

Mahogni var tidligere standard træsorten for trommeproduktion, men denne fine, og dyre træsort benyttes ikke så ofte idag. Enkelte producenter fremstiller stadig lilletrommer af mahogni, men det er langt fra standard. Mahogni forstærker de lavere frekvenser og giver en kraftig low end, hvilket resulterer i en meget rig og varm tone. Denne tone forbinder vi normalt med vintage trommernes karakteristiske lyd.

Poppel bruges nu om dage mest til at fremstille begyndersæt, men til trods for det kan træsorten dog sagtens lyde fantastisk. Poppel har høj holdbarhed og bruges ofte som ”fyld” i de trommer, som fremstilles i flere lag. Her lægger man et lag af poppel i midten. Med hensyn til lyden, så lyder poppel mest som ahorn og birk.

Stål giver en meget lys lyd med langt sustain, høj volume og masser af overtoner. Stål er særlig nyttigt i genrer, hvor lyden skal skære igennem, eller hvor man ønsker masser af karakteristiske overtoner. Stål er ofte standard materialet for begynderlilletrommer – men også professionelle – da de kan fremstilles billigere end lilletrommer af træ.

Messing minder meget om stål, men lyden er her en smule varmere og har mere low end. Mange mener, at lyden er mere balanceret og lidt mere tør end lyden af stållilletrommer.

Valg af lilletromme

Hip hop, drum’n’bass og reggae: mange trommeslagere inden for disse genrer benytter sig af små lilletrommer, ofte mellem 10” og 12” i diameter. Lilletrommen er her ofte fremstillet i stål, da det giver en aggressiv lyd med mange overtoner, hvilket mange af trommeslagere eftersøger.

Pop, rock og metal: lilletrommeudvalget inden for pop er meget bredt, men i sidste ende er det ofte op til produceren, hvordan lilletrommen kommer til at lyde. Det er derfor vigtigt at finde en lilletromme med det rigtige anslag og den rigtige mængde kraft. Og dette kommer meget an på sangen. Til rock og metal benytter man sig ofte af 14” lilletrommer. Dybden varierer ofte mellem 5,5” og 8”, hvor 8” er særligt udbredt inden for genrer som hard rock og glam. Her prøver man at opnå en stor, pompøs lyd. En lilletromme med målene 14×6,5” er ofte standarden for det meste rock og metal.

Dødsmetal: inden for de mere ekstreme genrer som dødsmetal, black metal og grindcore, søger man ofte en lilletrommelyd, som er kort og kontant, men som stadig har masser af punch og low end. Tidligere trommeslager i Slipknot, Joey Jordison, udviklede i samarbejde med Pearl en signatur lilletrommen af stål med målene 13×6,5”. Stållilletrommer i denne størrelse har siden været standarden for ekstreme metalgenrer, da dybden har bund og power, men materialet og den mindre bredde giver lilletrommen mere respons og en mere gennemtrængende lyd.

At stemme lilletrommen

Der findes næsten lige så mange måder at stemme lilletrommer, som der findes trommeslagere, og det er op til den enkelte at finde netop den lyd, som de kan identificere sig med. Lilletrommens lyd afhænger af mange faktorer, herunder materiale, valg af skind, det tonale forhold mellem de to skind, valg af seiding og selvfølgelig den teknik man bruger til at stemme trommen.

We will be happy to hear your thoughts

Leave a reply

Logo