Når man som musiker begynder at skrive sange, kommer man hurtigt til det punkt, hvor man gerne vil indspille dem. Man vil gerne forevige sin musik, så andre og en selv kan lytte til det igen og igen. Der skal dog nogle ting til, før det kan lade sig gøre. Og her kommer lydkortet ind i billedet.
Et lydkort fungerer som et mellemled mellem dit instrument og dit program til indspilning. Der er mange forskellige lydkort på markedet, og det kan være svært at skelne mellem kvalitet og kvantitet. Her på siden vil vi præsentere dig for lydkortet og give dig en god portion viden om elementet. Læs med på siden og bliv rustet til at købe dit lydkort.
Bedst i test: De 3 bedste lydkort
Hvis du vil være sikker på at få fat i et virkelig godt lydkort. Så kan du vælge ud fra dem, jeg viser herunder. Jeg har nemlig fundet nogle af markedets bedste lydkort til dig. Fælles for dem alle er, at prisen er lav og kvaliteten er fantastisk.
Hvad er et lydkort?
Et lydkort finder du for det meste i en computer. Lydkortets opgaver er at frembringe lyde til din computer. Så du har mulighed for at høre musik og lignende på din computer. Men lydkortet har også til opgave at optage lyd fra en mikrofon eller et instrument. Lydkortet bruges derfor af gode grunde i forbindelse med musikindspilning. Her er det vigtigt, at du har et godt lydkort, så du har mulighed for at producere musik af ordentlig kvalitet.
Lydkortets historie
Indtil midten af 1988 var lydkort i computere ret usædvanlige. Det hele startede, da den personlige computer udkom tilbage i 1970´erne. I disse computere var der ingen indbygget lydkort, som vi kender dem i dag. I stedet var computerens eneste lydmulighed en indre PC højttaler. Disse højttalere var oftest formet som firkanter, og dette medførte, at de fik navnet ”en beeper”. Dette meget karakteristiske navn fik disse komponenter, da den eneste lyd de kunne producere, var ”beeps og boops”. I løbet af computerens første år arbejdede flere firmaer med at optimere computeren og særligt lyd-delen. Mest kendt for dette var firmaet, Access Software. Dette firma havde succes med at udvikle teknikker, der kunne få lyden igennem computerens højttaler til at fungere bedre. Der var dog et konstant problem. Lyden forvrængede, og den var ikke særlig høj. Det var næsten også altid nødvendigt at have alle andre programmer lukket, når der skulle afspilles lyde. Det betød, at computerne havde store problemer, når det kom til multimedie applikationer. Altså applikationer som indebar musik indspilning, grafisk arbejde, animation og spil.
Det var selvfølgelig et problem, man ville have løst. Derfor gik IBM igang med at arbejde med lydkort. Ikke så meget grundet spil, men grundet multimedie applikationerne, som i større og større grad kom efterspørgsler på. I takt med at årene gik, kom flere og flere firmaer på banen, som ikke var direkte computer-baserede selskaber. Disse selskaber fokuserede udelukkende i at lave lydkort til computerne.
Med tiden er lydkort også blevet billigere og billigere, og man kan nemt få et godt lydkort til hjemmebrug for et par tusinde kroner. Det er dog klart, at de mere professionelle lydkort, som for eksempel bruges til at optage lyden til koncerter, er meget dyrere.
Lydkortets opbygning og funktioner
Først og fremmest bør vi kigge på forskellen mellem analog lyd og digital lyd. For en af de vigtigste forskelle på funktionerne af lydkort, er forskellen mellem den analoge lyd og den digitale lyd.
Lad os starte med det analoge signal. Det lyder per definition: ”Et nominel kontinuerlig elektrisk signal, der varierer i amplitude eller frekvens som reaktion på ændringer i lyd, lys, varme, position, eller tryk”. Et analog signal kan både være mekanisk eller elektrisk. Det vigtige at bide mærke i ved et analog signal, er ordet “kontinuerlig”. En analog signalvej indebærer derved et kontinuerligt signal i modsætning til den digitale signal sti, som nedbryder alt til tal. Det er den primære forskel mellem analog og digital lyd.
Det var først i midten af 1980’erne, man for alvor begyndte at bruge begge signaler. Indtil da havde stort set alt, som havde med lyd at gøre, været analog. Det gjaldt ikke blot indspilning, men al form for lyd. Et eksempel på det er ”kampen” mellem LP’en og CD’en. Det skyldtes, at alle lydkort enten virkede ved mekaniske eller elektriske signaler, når et vedvarende signal skulle fanges. At sige at digitale værktøjer ikke var til rådighed på dette tidspunkt, er dog ikke helt korrekt. De eksisterede bestemt, men var rent prismæssigt utroligt dyre. Det betød, at det som regel kun var de fine studier, der havde råd til disse værktøjer. Grundet den høje pris og de få konsumenter blev der ikke videreudviklet særligt meget på de digitale lydkort i denne periode.
I midt 80’erne skiftede det så. Digitale lydkort blev billigere og billigere, og folk begyndte i større grad at benytte sig af dem. Det betød også, at det til sidst var de digitale lydkort der var billigst. Det betød, at vi gik ind i ”den digitale verden” og glemte alt om det analoge signal. Lige siden er det meste musik blevet lavet digitalt. Det er også grunden til, at der i dag er så mange af os musikere, der bruger digitale værktøjer til at indspille med.
Lad os se lidt nærmere på lydkortet og dets teknik.
DAC og ADC: for at skifte mellem de to signal metoder skal der bruges forskellige convertere (omformere). De to convertere hedder henholdsvis “a digital to analog converter” (forkortet DAC) og “an analog to digital converter” (forkortet ADC). De to convertere er ofte noget, vi ikke tænker over og som vi tager for givet (hvis vi da overhovedet ved, at de eksisterer!). DAC convertere bruges i al digital lyd. Her er converteren så at sige hjertet. Eksempler på hvor den bliver brugt, er i en TV boks, cd afspiller og en computer. DAC converteren bruges altså, når lyd skal sendes videre til os, og vi skal have en lydoplevelse. Skal vi derimod indspille og sende lyd til eksempelvis computeren, så skal vi bruge ADC converteren. Her bliver ADC converteren hele kædens sjæl. Den omdanner din guitars lyd, trommesættets lyd, eller hvad du nu måtte indspille, til binære data, der sendes videre til computeren. Disse binære data kan computeren, og endnu vigtigere – computerens program til indspilning – læse, og derved er det muligt at indspille musik. DAC convertere er næsten udelukkende lavet til integreret kredsløb (mikrochips). Der er nogle få firmaer, som har specialiseret sig i at producere dem, og derfor ser man ofte, at det er de samme mikrochips, der sidder i forskellige produkter.
Bit resolution eller bit depth: når man kigger på en graf over signalet, vil man se, at kurven for det analoge signal bølger jævnt op og ned. Det digitale signal derimod kører meget hårdt op og ned på grafen. Grafen illustrerer bit depth’en (på dansk: dybde). Det beskriver hvor mange bits af information (lyd i dette tilfælde), der er optaget på hvert instrument spor. Når man derfor læser om 16 eller 24 bits, så er det dét, der menes med det. Jo flere bits, jo mere jævnt bliver signalet på grafen. Af denne grund har man også en bedre lydkvalitet, jo flere bits et spor er optaget i. En moderne standard CD er på 16 bits. Men lydfiler som WAV er højere. Lyden bliver altså meget mere præcis, jo flere bits man har, og man skal derfor altid indspille med den største bit rate, som man overhovedet kan. Nogle systemer kan også køre et højere antal bits. For eksempel 64 bits. Vær dog opmærksom på at det kræver meget mere af din processor i computeren. Det er altså ikke blot et spørgsmål om, hvor meget dit lydkort og programmet til indspilning kan trække, men ligeledes også hvor stærk din computer er. Dette glemmer mange og køber derfor lydkort til rigtigt mange penge. Her er det ofte en bedre ide at bruge pengene på en computer, som rent faktisk kan trække dette ønskede antal bits. Men kort og godt, så indspil i så højt et antal bits, som dit lydkort og computer tillader.
Sample rate: ligesom med bit depht’en, fortæller sample raten også noget om lydens kvalitet og korrekthed. Sample rate er helt konkret den mængde af lyd stykker, som sendes af sted per sekund. Det beskrives således: sample raten defineres som antal lyd stykker per tidsenhed (som regel sekunder), taget fra et kontinuerligt signal til at omforme til et interval bestemt signal.
Ligesom lydbølger, måles sample rate i Hz eller kHz. Man kan altså for eksempel skrive 20.000 enheder på to måder. 20 000 Hz eller 20 kHz. For at kunne rekonstruere et signal perfekt skal signalet mindst være dobbelt så højt som det ønskede signal. Her taler man om Nyquist frekvensen. Det vil i praksis sige, at et indspillet spor med 40 kHz burde tillade et perfekt rekonstrueret signal på 20 kHz. 20 kHz er grænsen for den menneskelige hørelse. 40 kHz blev således i mange år standarden for indspilning, indtil nye studier pegede i andre retninger. Man fandt ud af, at den menneskelige hørelse ikke gik til 20 kHz som først antaget, men faktisk til lidt mere. Det resulterede i, at man ændrede produktionen af lydkort og opdaterede indspilningsprogrammer, så de nu som standard indspiller i 48 kHz. Som udgangspunkt er programmer til indspilning også allerede indstillet til den sample rate, men tjek programmets indstillinger for en sikkerheds skyld. Derved er du sikker på, at værdierne stemmer overens med hinanden.
Det er altså sample raten og bit depht’en, som sammenlagt afgør lydens kvalitet. Uanset om det er til indspilning i et program eller på en CD. Husk at 16 bit og en sample rate på 41,1 kHz er standarden for CD’er, men du vil få et meget bedre produkt, hvis du har mulighed for at indspille i 24 bit og en sample rate på 48 kHz eller højere (her kommer vi dog i den dyre ende i forhold til lydkort).
Valg af lydkort
Som med alt andet er det vigtigste, når man skal ud og købe sit første lydkort, at man gør op med sig selv, hvad formålet er. Skal det bruges til seriøs indspilning i et hjemmestudie? Eller skal det bruges til at optage ideer fra øvelokalet af – måske noget helt tredje?
Hvad angår lydkort, hænger pris og kvalitet meget tæt sammen. Dog skal man også være opmærksom på, at antallet af kanaler påvirker prisen. Det vil sige, at hvis du bare skal indspille en guitar, så behøver du blot et lydkort med en instrument indgang. Det gør lydkortet meget billigere end at købe et lydkort med eksempelvis fire indgange. De mest normale lydkort på mellem et og fire kanaler koster mellem 500 og 1000 kroner fra ny af. Jeg vil ikke anbefale dig at købe dit lydkort brugt. Ofte følger der programmer og drivers med til lydkortet – og det har du ikke mulighed for at få ved køb af brugt lydkort. Og uden driver og program kan du ikke bruge det. Derudover skal du også være sikker på at alle stik hører med, hvis du køber brugt. Hvis ikke, skal du selv investere i dem. Strømstik er altid med fra ny, og ofte er der tilbud på kabler, hvis du køber lydkortet som nyt. Husk også, at ved at købe nyt, kan du få professionel vejledning fra butikken, hvis du stadig er i tvivl om noget.
Vær også opmærksom på, om din computer kan trække lydkortet. Særligt hvis din computer er af lidt ældre dato. Det samme gør sig gældende for dit program til indspilning. Vær helt sikker på, at det lydkort du køber, stadigvæk opdaterer drivers til din computers styresystem samt dit indspilningsprograms version.
Derudover er der faktisk ikke så meget, som kan gå galt. De fleste moderne lydkort er ganske glimrende til hjemmebrug. Ja faktisk synes jeg, det er svært at høre forskel på et lydkort til 1000 kroner og et til 10.000 kroner. Som regel, hvis man skal have noget high-end, er man heller ikke i tvivl om, hvad man leder efter. Derfor er lydkorts-universet faktisk forholdsvis sikkert at bevæge sig ud i. Tilbage er der blot at søge efter det rette kort. Der findes mange gode derude. Nogle mærker, som er rigtig gode og heller ikke alt for dyre, er Line 6 og Focusrite. De har alle high-end modeller, men også flere billige, som benyttes af youtubers og musikere verden over.
musik247.dk drives af Toft Digital ApS som også driver