En melodica er og bliver et af de fedeste musikinstrumenter. Det er ikke kun noget jeg siger, fordi jeg selv spiller melodika. Det er simpelthen fordi, at instrumentet har det hele i sig. Instrumentet er fleksibelt, sjovt at bruge, udfordrende, og så lyder det satans godt!
Se udvalget af melodicaerSå hvis du er på udkig efter en melodica, så har du god grund til at blive her på siden. Jeg vil nemlig dele al den viden, jeg gennem årene har indsamlet om instrumentet.
Bedst i test: De 3 bedste melodicaer
For at gøre valget nemmere har jeg herunder fundet 3 produkter, som er blandt markedets bedste.



Opbygningen af instrumentet
Instrumentet er overordnet set en blanding mellem en harmonika og et klaver. En melodica, også kaldt melodika, er et håndholdt instrument, som er udstyret med et mundstykke og et keyboard. For at få instrumentet til at spille musik, skal man puste ind i mundstykket samtidig med, at man trykker på en eller flere tangenter.
Keyboardet har normalt 2-3 oktaver, og desuden er nyere instrumenter også udstyret med en mundslange, som forbindes med mundstykket. På den måde kan man spille horisontalt med instrumentet. Det er også muligt at bruge en fodpumpe som erstatning for mundslangen. Personligt hælder jeg mest til mundslangen. Hvis man bruger en fodpumpe, synes jeg, at instrumentet mister lidt af sin charme.
Forskellige typer melodica
Vi skelner umiddelbart mellem 4 forskellige typer melodica. Melodicaen bliver opdelt i forhold til, hvordan instrumentet er stemt. Man kan også sige, at det er opdelt i forhold til, hvor høje eller lave lyde melodicaen giver:
- Sopran og alt melodica: denne type melodica giver nogle meget høje toner og er derfor stemt meget højt. Nogle sopran og alt melodicaer er udviklet således, at man skal spille med begge hænder. Med venstre hånd spiller man sorte tangenter, og med højre hånd spiller man hvide tangenter. Dog findes denne type også i en nyere udgave med mundslange og et almindeligt keyboard.
- Tenor melodica: denne type melodica er stemt lavere i forhold til sopran og alt melodicaen. Denne type spilles med en mundslange og et dertilhørende keyboard.
- Bas melodica: denne type eksisterer, men i og med at den er stemt så lavt, bliver den ikke brugt ret meget.
- Accordina: en accordina er en meget speciel melodica, som ofte er fremstillet i metal. Den bruger dog den samme mekanisme som en traditionel melodica. En accordina har ikke et keyboard men er derimod udstyret med knapper, som vi også kender fra harmonikaen.
Valg af melodica
I det følgende vil jeg komme ind på, hvad du bør gøre dig tanker om inden køb af en melodica.
Formål og pris
Hvad er dit formål ved at spille melodika? Vil du bare gerne have det sjovt, eller vil du virkelig gå seriøst til værks?
Sagen er den, at dit formål med instrumentet hænger sammen med prisen. Jo højere prisen på din melodica er, des bedre kvalitet vil produktet også have. Jeg anbefaler alle nybegyndere at købe en forholdsvis billig melodica. På den måde kan man få en fornemmelse af instrumentet. – Og hvis man så stopper efter et stykke tid, så har man ikke brugt mange hundrede kroner på et spildt instrument. Du kan faktisk komme langt for 2-300 kroner.
Mærker
Herunder har jeg listet nogle mærker/producenter, som laver nogle virkelig gode melodicaer:
Swan: Swan er en kinesisk virksomhed, der har specialiseret sig i at fremstille harmonikaer, mundharmonikaer og melodicaer. De producerer mere end 3 millioner produkter om året og har eksisteret siden 1982. Jeg spiller selv på en Swan melodica, og jeg kan varmt anbefale deres produkter – specielt til nybegyndere.
Seydel: Seydel er en tysk virksomhed, som også primært udvikler harmonikaer og melodicaer. Seydel har udviklet noget super fede børneprodukter, som du bør kigge nærmere på, hvis dit barn skal starte med at spille på melodica.
Hohner: til sidst vil jeg nævne Hohner, som faktisk har opfundet melodikaen tilbage i 50´erne. Hohner laver nogle virkelig gode instrumenter, men prisen er også ret høj. Hvis du er en erfaren melodica-spiller, så vil jeg vælge et af Hohners produkter.
Historien bag instrumentet
Melodicaen blev opfundet af musikgiganten, Hohner, i 1950´erne. Men man havde kendt til mange lignende instrumenter i Italien siden starten af 1900-tallet.
I første omgang blev melodicaen ikke set som et “seriøst” instrument. Det var først i 60´erne, at musikere fik øjnene op for instrumentet. Komponisten, Steve Reich, og jazzmusikeren, Phil Moore, var blandt de første, som brugte instrumentet i deres musik.
Siden hen er instrumentet blevet brugt i utallige genrer. Lige fra blues og til moderne pop musik.
Har du brug for hjælp?
Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller bare vil i dialog med mig, så er du mere end velkommen til at skrive en kommentar her på siden. Jeg svarer normalt inden for 24 timer. – Og så vil jeg her til sidst ønske dig al held og lykke med købet af melodicaen. Og hvis du øver dig nok, vil du en dag være i stand til at spille lige så fed melodika som Spike Wilner:
Hej 🙂 Tak for at deler af din viden om melodica, jeg er helt grøn indenfor melodica verdenen, men meget interesseret. Jeg har et spørgsmål, ved du om man kan få en melodica, hvor man kan sætte høretelefoner til? Jeg tænker hvis nu alle omkring en ikke har lyst til at være en del af at jeg skal at mestre et instrument. På forhånd mange tak for hjælpen.
Hej Katrine,
Tak for dit spørgsmål 🙂
Jeg har ved en hurtig søgning fundet denne: https://goo.gl/HnWAFh. Det er godt nok en dyr sag, og jeg er ikke sikker på om den kan tilsluttes høretelefoner. Men den kan i hvert fald tilsluttes et lydanlæg.
Ellers er den eneste mulighed at låse sig inde på et værelse og satse på, at familien ikke kan høre dig 😉
Hej Kasper, da jeg faldt over din artikel, håbede jeg at få nogle tips til køb af melodica. Jeg har spillet harmonika og mundharpe i 40 år, men synes nu, at instrumentet er for tungt og klodset, især når man har en dårlig ryg. Jeg har tidligere købt en Hohner 44 Melodica, men fandt den for tung og uhandy til at stå med og holde i hånden. Nu har jeg købt en Hohner Airboard 37, og overvejer at returnere den; kvaliteten er simpelthen for ringe. Syns den lyder skinger i de høje registre.
Overvejer nu at prøve Suzukis Melodica 37 Pro, den ser fed ud, men er vel ligeså tung som Hammond 44, som jeg kan se, at det også er Suzuki der laver, Kan du anbefale noget, tror godt jeg kan nøjes med en 32 tangenters ?
Hej Kenneth,
Tak for dit spørgsmål. Jeg tror, du så vil kunne lide Hohner 32B. Personligt synes jeg lyden er god, og så er den mere handy og fleksibel end 44’eren.