Mundharmonika
En mundharmonika bliver også kaldt for en mundharpe. Det er et instrument som alle kender, men som få personer spiller på. Og det er egentligt lidt mærkeligt, hvis man tænker på, hvor vigtig den har været for musikkens historie, og hvor billig og let den er at transportere.
Se udvalget af mundharmonikaer
Alligevel er det et fantastisk instrument, som kan klare alverdens jobs. Det er et hårdført instrument, som gør sig glimrende i alle mulige genrer. Alt lige fra rock, blues, jazz og til noget helt fjerde. Læs vores købsguide og se vores testvindere herunder.
Mundharmonika test: De 3 bedste mundharper
Herunder kan du se vores 3 testvindere. Vi har både en diatonisk mundharmonika (velegnet til begyndere og bruges til blues, rock, country, folk), en kromatisk mundharmonika (har en renere lyd og er velegnet til klassisk og jazz musik) og en mundharmonika holder.
Instrumentets historie
Mange synes måske ikke der er så stor en prestige forbundet med mundharmonikaen, men dens klang og udtryk er ikke til at tage fejl af. Tænk blot på karakteren ”Harmonica” fra filmen Once Upon A Time In The West og hvilket sus og stemning, der går igennem kroppen, når det melankolske mundharmonika tema brager igennem højttalerne, eller hvordan mundharmonikaen skyder et af de største hits of all time i gang på The Beatles’ ”Love Me Do” og ikke mindst hvordan Bob Dylan synger så ærligt, at vi ikke er i tvivl om, at det er hans personlige tanker og ord vi hører, hvorefter hans mundharmonika gengiver hans følelser og rammer os lige hvor vi føler allermest. Derfor mangler vi i verden flere som tager dette instrument til sig, og som giver det en renæssance. Potentialet og de uendelige muligheder er i hvert fald, uden tvivl, til stede, og her har man netop også en unik mulighed for at skille sig ud fra de fleste andre musikere. Det er også et fantastisk instrument at kunne tage med i lommen. Tænk bare på bål og sommer. Ofte finder vi her en guitar og et par stykker som kan spille på den, men sjældent kan de spille på mundharmonika. Hvor fedt kunne det ikke være at have en guitar og mundharmonika jam rundt om bålet akkompagneret af en iskold fadøl og grillmad, i stedet for bare at spille guitar og synge lejrbålssange, som man har gjort så mange gange før?
Mundharmonikaen blev opfundet i første del af det 19. århundrede. I Asien var instrumenter såsom Sheng allerede udbredt og da disse kom til Europa, begyndte man i 1820’erne at udvikle instrumenter med inspiration fra netop dette instrument. I 1821 blev mundharmonikaen opfundet af Christian Friedrich Ludwig Buschmann og han krediteres som opfinderen trods at flere instrumentbyggere på samme tid lavede lignende versioner. Herfra blev mundharmonikaen udbredt, næsten med det samme, til hele Europa, USA og Sydamerika. Mundharmonikaen blev udviklet til at spille klassisk musik, men hurtigt fik den også særligt en rolle indenfor folkemusik, særligt i USA. Den første solgte mundharmonika blev solgt i Wien. Inden århundredet var ovre var mundharmonikaer pludselig i masseproduktion, og det blev pludseligt et instrument som var let tilgængeligt og forholdsvis billigt. Af denne grund blev mundharmonikaen utroligt populær og udbredt, og næsten alle steder kunne man finde en musiker have en mundharmonika. Dette særligt også på grund af mundharmonikaens lette vægt og det faktum at den var meget nem at transportere rundt med sig. Nye designs af mundharmonikaen fulgte trop i det 20. århundrede og i 1921 blev den kromatiske mundharmonika opfundet og solgt af Hohner, som eksisterer den dag i dag. Den kromatiske mundharmonika var speciel, da den ikke kun kunne spille en skala, men samtlige toner (tænk både de hvide og sorte tangenter på et klaver), og dette betød altså at man nu ikke var tvunget til kun at holde en sang i en bestemt toneart, men at der nu også var rig mulighed for at transponere sangen enten på forhånd eller midt under nummeret. Nu kunne mundharmonikaen pludseligt også gøre sin indtræden på jazzscenen, hvor sangene næsten altid skifter toneart i løbet af nummeret – hvis ikke flere! Ligeledes kom typer såsom bas mundharmonikaer og akkord mundharmonikaer også til. En bas mundharmonika kunne spille meget dybere end den normale mundharmonika og en akkord mundharmonika kunne, som navnet antyder, spille minimum 3 forskellige toner på samme tid (en akkord). Også i dag kan man finde og købe mundharmonikaer over alt i verden, og produktionen er stadig i top. Flere af de originale fabrikker og firmaer producerer stadig de samme mundharmonikaer som de gjorde for hundrede år siden, og de er stadigt populære, specielt i USA, trods at de synes desværre at have mistet en god portion popularitet i Europa.
Mundharmonikaens anatomi
En klassisk mundharmonika består af fem dele. Øverst finder vi top coveret og nederst finder vi bund coveret. Disse to har ingen reel funktion, udover at holde de øvrige dele på plads. Det er altså i de tre andre dele at magien sker. I midten af det hele har vi hvad der kaldes for kammen (på engelsk comb) som har fået navn ud fra sit udseende. Den består typisk af træ, metal eller plastik og har 10 udskæringer, som netop får den til at ligne en kam. Det er i disse huller som er skåret ud, hvor luften som musikere puster kan trænge ind og fortsætte til de to andre dele af mundharmonikaen. Mellem top coveret og kammen har vi hvad der på engelsk kaldes for blow reed plate (puste blad pladen) og mellem bund coveret og kammen har vi det som hedder draw reed plate (suge blad pladen).
Hver eneste tone som en mundharmonika kan fremstille sker ved hjælp af et lille og tyndt stykke messing som vibrerer når luften fra musikeren rammer det. Den ene ende af det tynde stykke mæssigt er spændt godt fast til blad pladen, hvorimod den anden ende ikke er spændt fast. I den anden ende er der til gengæld et lille hul under det tynde stykke mæssing, og dette resulterer i at bladet (det tynde stykke mæssing) bevæger sig frem og tilbage når luften rammer det – det vibrerer og skaber lyd.
Bladet sidder en smule højere end selve hullet, og når luften rammer bladet skyder det sig selv ind i hullet for derefter at springe tilbage på plads. Denne cyklus kaldes for en vibration. Hver tone man hører er derefter vibrationer fra bladet der rammer hullet hundredvis af gange, ja endda op til tusindvis af gange alt efter kraften fra musikeren pust. Denne lyd som her er beskrevet sker i den øverste reed plate, hvor hullerne til bladet sidder indvendigt. Når man derimod suger i mundharmonikaen er det en lidt anden mekanisme som sættes i gang. Grundprincippet er det samme, men her sidder lufthullerne udvendigt og på den nederste reed plate. Dette gør at når du suger, så suger du bladene ind i deres hul. Mekanismen er altså den samme tanke, og den eneste forskel er om du puster (luft væk fra din mund og derved huller indvendigt) eller om du suger (luft mod din mund og derved huller udvendigt).
Hvis man kigger på de forskellige blade som findes indeni mundharmonikaen, så vil man se at de har forskellige størrelser og længder. De er skruet sådan sammen, da forskellige lænder og tykkelser på bladene skaber forskellige toner. Hvis alle var lige store, så ville man spille den samme tone uanset i hvilken position man spillede (hvilket hul på kammen man placerede sin mund).
Lær at spille mundharmonika
Når man spiller på en mundharmonika, er der et fast system. Typisk vil man starte på en diatonisk (skala) mundharmonika, hvor systemet altid er det samme. Hvis du spiller på en C mundharmonika, vil du i hul 4 på kammen altid finde din grundtone, som i dette tilfælde er tonen c. Dette er, hvis du puster. Hvis du bliver på det samme hul men derimod suger, så vil du finde den næste tone i skalaen, nemlig tonen d.
Dette system er altid det samme, og dette gør, at det er nemt at skifte til en mundharmonika i en anden toneart. Hvis du i stedet for at spille på en i c dur, spiller på en i f dur, så vil du, når du puster, i det fjerde hul finde tonen f. Suger du derimod i hul 4 finder du den næste tone i f dur skalaen, nemlig tonen g. Her kan du se systemet i c dur:
Når man har fået styr på dette og føler sig godt komfortabel kan man eventuelt overveje at skifte til en kromatisk mundharmonika. Dette er naturligvis sværere, da der er flere huller at holde styr på, men til gengæld er man ikke afhængig af at tonearten er rigtigt, og man kan derfor bevæge sig mere frit. Det kræver træning som med alt andet, men det er vigtigt om ikke andet at give det et forsøg, da det åbner op for mange døre – også for kreativiteten. Problemet er at hvis en sang for eksempel går i c dur og du spiller på en c dur harmonika, så kan du ikke spille en tone der lyder decideret dårligt. Det kan du derimod hvis du bruger en kromatisk mundharmonika, hvor der er 5 toner som ikke lyder særligt godt. Derfor kræver det meget øvning at blive dygtig på en kromatisk mundharmonika, da man ikke bare kan ”spille i blinde”, men derimod altid skal have en ide om hvor man vil hen og hvilke toner der er ”gode” at spille. Men husk det blot er tommelfingerregler. Skæve toner kan sagtens lyde godt, som man hører i jazz. Som Miles Davis sagde, så er en fejl ikke en fejl så længe man gør det yderst overbevisende og med integritet!
Forskellige typer mundharmonikaer
Overordnet set skelner man mellem 2 forskellige typer mundharmonikaer: diatonisk mundharmonika, kromatisk mundharmonika. Dertil bliver den diatoniske mundharmonika også kaldt for en blues harmonika.
Kromatisk mundharmonika
En kromatisk mundharpe kan spille alle 12 toner og er derfor meget alsidig. Udtrykket “kromatisk” refererer til den kromatiske skala, som indeholder alle de 12 gængse toner brugt i musik fra vesten. En kromatisk mundharmonika har en knap på siden, hvilket gør det muligt at skifte mellem halvtoner og heltoner. Du har dermed mulighed for at spille alle skalaer i hvilken som helst toneart. En stor ulempe er dog, at det er svært at “bende” tonerne. Derfor får du ikke en lige så blues-agtig lyd, som man gør, når man spiller på en diatonisk mundharmonika.
Diatonisk mundharmonika
Den diatoniske mundharmonike har nogle begrænsninger i forhold til hvor mange toner, den kan spille. En diatonisk mundharpe kendetegnes ved ikke at have alle 12 toner fra den kromatiske skala. Men det er til gengæld muligt at “bende” tonerne, så man kan få de toner, man ønsker. Langt de fleste professionelle bruger faktisk en diatonisk mundharmonika, fordi den har en mega fed lyd i forhold til den kromatiske, som er mere “ren” i lyden.
Blues mundharmonika
Den diatoniske mundharmonika kaldes også for en blues harmonika. Simpelthen fordi man næsten altid bruger en diatonisk mundharpe til at spille blues med.
Valg af mundharpe
Når man skal vælge sin første mundharmonika er det først og fremmest vigtigt at finde ud af hvad man har brug for, og hvad målet er. Hvis man blot ønsker at spille folkesange, viser og pop musik, så er diatoniske mundharmonikaer (mundharmonikaer som er tilknyttet en skala og ikke er kromatiske) helt fine og kan nok sagtens gøre jobbet. Vil man derimod være mere eksperimenterende og/eller spille musik som ofte skifter toneart, så skal man nok gå efter en kromatisk. Herfra handler det meget om præferencer i forhold til lyd. Alle instrumenter lyder meget forskelligt, og det har stor betydning for lyden om kammen eksempelvis er lavet af metal, træ eller plastik. Jo dyrere en mundharmonika er, desto finere materiale er den oftest lavet af, ligesom med alle andre instrumenter. Derfor er det en rigtig god ide at gå ned i sin lokale musikforretning og høre nærmere ind til hvad den er lavet af og hvad den gør sig godt til. Nogle har en skarp lyd som kan være rigtig fed til jazz, hvorimod andre har en blødere lyd som passer sig godt til folkesange. Her handler det om at være kritisk og prøve dem af – også selvom du aldrig har spillet mundharmonika før. Pust og sug i nogle stykker og læg særligt mærke til hvordan den lyd den giver fra sig påvirker dig. Er den behagelig? Ville du ønske den var anderledes? Hvis du synes den er helt perfekt, så er der kun tilbage at købe den og komme hjem og spille dagen lang! Vær opmærksom på, at selvom de fleste mundharmonikaer er massefremstillet, så har selv de mindste ting betydning for lyden. Dette kunne være hvor langt bladet sidder fra hullet eller hvor tykt hullerne er skåret. Selv den mindste forskel har stor betydning, så det kan derfor ikke anbefales at købe i blinde på internettet, men derimod at komme ud og prøve den selv. Mundharmonikaer kan bestemt også købes brugt, og her får man oftest en super god pris. Dog har mange et problem med tanken omkring at den har rørt et andet menneskes mund før, hvilket er helt forståeligt, men en mundharmonika kan altså godt gøres rent. Så har man mod på at gøre den rent efter køb, eller måske er man helt ligeglad til at starte med, ja, så er der mange penge at spare på en god mundharmonika ved at købe brugt. Når det så er sagt, så skal man passe på ved at købe brugt, og sikre sig at mundharmonikaen er det som sælger siger den er. Det kan være en god ide at lave sin research og sammenligne, eller se de originale papirer som fulgte med. Men så længe det er i orden, så er brugtkøb bestemt også en mulighed!
Mundharmonika holder
Hvis du gerne vil spille et instrument (fx guitar) samtidig med, du spiller på mundharmonika – ja, så kan du købe en mundharmonika holder. Den fungerer som en nakkestøtte og holder harmonikaen tæt til munden. Den kan indstilles, så den passer perfekt til dig.
musik247.dk drives af Toft Digital ApS som også driver