Musikanlæg

musikanlægUanset om dit musikanlæg skal være stort, lille eller hænge på væggen, så kan jeg hjælpe dig. Her på siden viser jeg resultaterne fra min test af mere end 70 forskellige anlæg. Produkter er bedømt ud fra pris, kvalitet, design, funktioner, lyd og holdbarhed.

Se udvalget af musikanlæg

Hvis du vil se vores testresultater, kan du herunder klikke dig frem til dem.

Bedst i test: De 5 testvindere

Jeg har testet mere end 70 forskellige musikanlæg. Jeg er en professionel lydtekniker og har i mange år arbejdet i branchen. Lad os se på resultaterne – her kommer de 5 bedste musikanlæg.

Suveræn vinder: Det bedste high-end musikanlæg

NAD M10
NAD M10
Det her er det ypperste inden for musikanlæg. Du finder simpelthen ikke noget bedre. Musikanlægget fra NAD er på alle parametre overlegent. Du kan streame musik fra alle musiktjenester, og anlægget har et indbygget Bluesound multirums streaming funktion. Designet er rent, og lyden har en afsindig lækker råstyrke. Der medfølger en subwoofer og to væghøjttalere.
29.996 DKK

Det bedste trådløse musikanlæg

Bluesound PULSE MINI 2i
Bluesound PULSE MINI 2i
Et trådløst musikanlæg skal både være fleksibelt, men det skal også kunne spille højt samtidig med at bevare en ren lyd. Alle disse krav opfylder dette musikanlæg. Anlægget har alle de funktioner du leder efter: bluetooth, streaming, mulighed for lydjustering, åndssvag god lydkvalitet, holdbarhed i top og en fantastisk lydkontrol
3999 DKK

Det bedste musikanlæg til prisen

Sonos One SL
Sonos One SL
Hvis du gerne vil have et kompakt og fleksibelt trådløst musikanlæg, så er Sonos One SL det perfekte valg. Du kan tage den med rundt derhjemme, og højttaleren kan også hænges op hvis man ønsker det. Lydkvaliteten er i top, og du finder ikke et bedre anlæg til denne pris.
1349 DKK

Det bedste væghængte musikanlæg til væg

Denon D-T1
Denon D-T1
Du finder ikke et bedre vedhængt musikanlæg til prisen. Denon D-T1 er letbetjent, prisvenligt og har både CD-afspiller, FM-radio og højttalere. Du kan tilslutte din enhed med bluetooth, hvis du hellere vil streame musik. Lyden er i top og designet er ultra lækkert.
2299 DKK

Det bedste lille musikanlæg

Blusound PULSE FLEX 2i
Blusound PULSE FLEX 2i
Bluesounds mini musikanlæg er det pureste guld. Dette smarte og lille musikanlæg byder på en uovertruffen lyd samtidig med, at det kan tages med overalt. Du kan streame via alle de gængse musiktjenester (heriblandt Spotify) og tage højtaleren med overalt.
2499 DKK

Musik er en helt essentiel del af mange, ja, hvis ikke de fleste mennesker liv. Vi går hver dag og lytter til musik om det så er igennem telefonen, radioen eller noget helt tredje. Når man af os nu ikke kan leve uden musikken, og den er så fast en del af vores hverdag og en ting vi bruger så lang tid på, så er det kun naturligt at man gerne vil bruge nogle penge på at få så god lyd som muligt.

Der findes mange forskellige former for musikanlæg, som hver kan noget forskelligt. Igennem tiden har medierne som disse musikanlæg afspiller ændret sig meget, og det samme har selve musikanlæggene. Nu til dags er vi blevet forvænt med Bluetooth højttalere og iPhones til at afspille vores musik, men der findes mange andre og anderledes lydende musikanlæg. Særligt inden for de seneste år, har mange af de gamle medier såsom kassettebåndene og vinyl pladerne fået en renæssance inden for lyd. Mange er gået tilbage til de gamle medier, da de mener at det lyder bedre, og så er der også noget stilfuldt over at afspille en LP. Uanset om man er til det ene eller det andet, så er det meget godt at kende til de forskellige muligheder der er til rådighed inden man begiver sig ud for at købe det. På denne måde ved man hvad man har, og man kan forhåbentlig tage det helt rigtige valg. Her kommer der en historie af de forskellige typer, og ligeledes hvad der kendetegner dem.

back to menu ↑

Musikanlæg historie

Før internettet og TV’et samlede folk sig omkring radioen når de skulle lytte til nyheder og underholdning. Med den teknologiske udvikling der kom inden for lyd og forstærkning, og transmission helt generelt, efter 1. verdenskrig begyndte de første kommercielle udsendelser i 1920’erne. Radioen blev her hurtigt det første store massemedie i verden, og revolutionerede den måde hvorpå vi mennesker kunne opnå nyheder og informationer. Store træ radioer var samlingspunktet i hver families stue, og familiegrupper plejede at sidde solidt placeret rundt om det store monstrum af en radio. Her lyttede man til nyheder, sport og musik på AM og FM kanalerne. På præcis samme måde som vi gør med internettet i dag.

Selvom de første pladespillere blev opfundet i slutningen af 1800-tallet, så kom den moderne pladespiller som vi kender den i dag ikke rigtigt frem før 1920’erne. Her blev den for første gang masseproduceret, da 78 RPM (omgange per minut) plader blev standarden i USA. Disse var større og kortere i længden end 33 RPM pladerne, som senere skulle vise sig at overtage markedet. Disse plader havde musik på dagsordenen, og for første gang kunne man selv vælge hvornår og hvor tit man ønskede at høre en bestemt sang. I starten var de primært lyden af de store big bands, altså jazzen, klassisk musik og datidens popmusik som blev spillet. Typisk med kun en eller to sange per side på pladen. Typisk var pladespilleerne håndlavede og mange af disse havde et horn som gengav lyden modsat højttalere som vi er vant til i dag.

I 1950’erne og 1960’er kom der så det til som blev kaldt for et ”one piece Hi-Fi system”. Med den økonomiske fremgang efter rædslerne fra 2. verdenskrig blev dagligstuen nu opdateret, og fik et endnu mere classy look med den nye form for musikanlæg fremfor den gamle radio eller pladespiller. Smukke trækonsoller blev bygget og disse indeholdt forstærkende stereo højttalere med både en pladespiller og en radio indbygget. Radioen var placeret under et låg i midten. Nogle af de dyrere modeller havde sågar et TV indbygget, således at de mere velstående om aftenen kunne lytte til deres favoritplade, høre radio eller se TV.

I takt med at teknologien yderligere udviklede sig, og mange forskellige formater inden for lyd kom til, bevægede mange unge lyttere sig væk fra de fine all-in-one musikanlæg deres forældre havde stående. I stedet købte de store sæt som bestod af mange forskellige dele: pladespiller, forstærker, radio, højttalere og båndafspiller (senere CD-afspiller). Mange entusiaster begyndte på dette tidspunkt også at købe forskellige dele og sammensætte deres egne musikanlæg. Selvom størstedelen af musik blev indspillet på bånd fra 1950’erne indtil 1980’erne, så var det første rigtig praktiske bånd-musikanlæg til hjemmebrug det som bliver kaldt for en reel to reel. Denne blev yderst populær blandt lyd entusiaster. Reel to reel afspilleren var meget mere pålidelig, og havde et bedre analogt signal, hvilket gjorde at lyden helt generelt blev meget bedre, end man kunne få igennem vinylplader. Dette type musikanlæg er stadig i dag meget eftertragtet blandt entusiaster, men kan være svær at holde ved lige. Ligeledes er dele til den yderst dyrt og svært at finde, da det ikke rigtigt bliver produceret fra ny længere.

I 1960’erne og 1980’erne kom 8-track bånd spilleren så til. Dette var den første båndafspiller, som var nem at transportere som fik kæmpe succes på lydmarkedet. Mest kendt er den nok for at sidde i enhver muskelbil med respekt for sig selv i denne æra, da Ford gjorde den til standardudstyr i 1966 i deres Mustang og Thunderbird modeller. Ligeledes for de dyre Lincoln biler. På grund af populariteten i bilerne, købte mange brugere også muskanlægget til hjemmebrug, hvor de så kunne spille deres 8 spors kassebånd, således at de både kunne høre musikken derhjemme og i bilerne. Selvom at musikanlæg til biler eksisterede inden 8 spors anlægget, så var de yderst dyre og ikke særligt holdbare. Dette resulterede i, at 8 spors anlægget virkelig blev det musikanlæg som slog igennem, når det kommer til at høre musik i bilen. Den almindelige kasseafspiller blev originalt introduceret omkring samme tid som 8 spors afspilleren, men der skulle nogle teknologiske justeringer til, før den for alvor blev optimeret til at høre musik på. Da den så kom ud blev den også en kæmpe succes. Disse var mindre i størrelsen og havde bedre lyd, og i løbet af 1970’erne og 1980’erne var de kongerne af markedet – særligt med den nye yderst transportable SONY Walkman, som tog lydverdenen med storm. I de tidlige 80’ere havde stort set alle musikanlæg en kasseafspiller indbygget i sig. Både dem i hjemmet og dem i bilerne, og det gjorde at man nemt kunne lytte til sin favoritmusik, uanset hvor man var henne. Dette medie gjorde det også muligt at optage musik fra andre enheder. Se bare på de kendte mixtapes.

Den digitale lyd revolution kom i starten af 1980’erne med introduktionen af Compund Disc’en. Nærmere kendt som CD’en. Der skulle dog lige gå nogle år inden den for alvor slog igennem for den normale forbruger og i bilerne. Den blev oprindeligt opfundet som eftertageren til vinyl pladen, og dette mål opnåede CD’en også. Og meget mere til. Den endte med at overtaget markedet fuldstændigt og blive standarden inden for, ikke kun lyd i hjemmet og i bilen, men også computer data opbevaring. Takket være SONY’s Discman blev CD’en på samme måde som med kassettebåndene også et medie man kunne have med på farten. Som opfølger kassettebåndene, på samme måde som CD’en var til vinylen, blev også Digital Audio Tape (DAT) afspiller opfundet. Denne kom ud i midten af 1980’erne og i start 1990’erne, som kunne gøre kassettebåndene digitale når man skulle lytte til, eller optage musik. Den fik dog ikke så betydelig stor succes på grund af CD’ens store succes, men der var dog steder hvor den blev brugt såsom Japan. Her brugte man den også til opbevaring af computerdata.

Enhver der har set en hip-hop film kender til boomboxen. Dem, som ønskede et mindre musikanlæg, som man også kunne have med på farten, når man mødtes med vennerne rundt omkring i byen, fik deres bønner hørt i 1980’erne, da boomboxen kom til. Boomboxen var batteridrevet og havde to højttalere, hvilket betød at den nemt kunne spille højt, og man var ikke afhængig af at have et strømstik til rådighed. Boomboxen havde både en kassetteafspiller, radio og CD-afspiller indbygget, og var derfor et optimalt medie. Endda når man ikke havde den med på farten, kunne man sætte den i strømstikket og derved spare på batteriet. Efterhånden fandt firmaer såsom Bose dog ud af, at de mere velhavende forbrugere ønskede et mindre musikanlæg, uden decideret at gå op i hvor nemt det var at transportere. Dette mundede sig ud i Bose Wave System, som stadig er yderst populært den dag i dag.

I 1990’erne begynder der så mere og mere at ske det som vi kender i dag. MP3 filen kom til, da man fandt ud af, at musikfiler kunne komprimeres yderligere, således at de ikke fyldte særligt meget plads. På dette tidspunkt havde harddiske ikke nær så meget plads som vi er vant til i dag, og dette gjorde det nye filformat ideelt. Med den nye udvikling inden for internettet og computere blev det at opbevare og afspille musikfiler fra computeren det helt nye. Dette ledte også firmaer som Apple til at udvikle iPod’en som blev et kæmpe hit med det samme. Ligeledes begyndte mange andre firmaer også at lave små MP3 afspillere, som man nemt kunne have med sig over alt. Derudover begyndte de også at lave all-in-one højttalere med indgange (docks eller AUX) til de forskellige MP3 afspillere, således at man kunne tilslutte dem for højere og bedre lyd, end hvad høretelefonerne kunne formå. Fra start 2000 blev streaming det helt nye, med sider såsom Spotify og YouTube. På grund af dette nye marked hvor musik var/er tilgængeligt over alt på nettet, begyndte firmaer som Sonos at lave musikanlæg som kunne tilkobles internettet. Denon HEO begyndte ligeledes at skille musikanlægget ad. Før var alle højttalere og komponenter i den samme maskine, men ved at sprede dem, hvilket nu var muligt, kunne man placere højttalere rundt omkring i lokalet, og derved have en mere fyldig stereolyd. Ofte kunne disse kontrolleres igennem en computer eller ved smartphone apps.

Det sidst nye inden for musikanlæg er det nye smart-højttalere. Med opfindelsen af Amazon Alexa, Google Home og Apples Homepod, er disse blevet den nye standard hvor lyttere kan lyttet til deres favoritmusik hjemme. Større og større og bedre-lydende højttalere kommer frem på markedet, som alle kan meget mere end blot at afspille musik. Disse kører som oftest over Bluetooth, og betyder at man nemt kan betjene dem fra sin smartphone eller ved hjælp af stemmen.

back to menu ↑

Valg af musikanlæg

De flestes behov består som regel i at have musik til rådighed hele tiden. De fleste nu om dage har en smartphone, og her har man ved apps såsom Spotify og iTunes Music hele tiden musikken til rådighed. Her er telefonen selv altså musikanlægget, og her kan et par gode høretelefoner eller hørebøffer anbefales. Ligeledes ses der også større og større popularitet inden for musikanlæg til hjemmet, som nemt kan tilkobles telefonen når man er kommet hjem efter en lang dag. Her vil vi anbefale mærker såsom Sonos og Marshall. Disse er nu om stunder ikke forfærdeligt dyre helt fra nye (omkring 1000 danske kroner), men man kan med fordel få dem brugt til cirka halvdelen. Man skal bare sørge for at de virker som man skal.

Har man dog mod på at gå på opdagelse inden for kassettebåndenes og/eller LP’ernes verden (som mange lydentusiaster mener lyder bedre, end hvad man kan afspille på diverse streaming tjenester), så skal man sørge for at kigge på musikanlæg som kan afspille disse ”gamle” medier. Rigtigt mange er glade for Bang & Olufsen (B&O), hvor man også ofte kan finde ældre modeller som ikke er så dyre brugt. Disse er notorisk kendte for at afspille fantastisk lyd, samtidig med at de har et stilrent design som passer til ethvert moderne hjem. Disse bliver dog ikke produceret længere fra ny, så derfor skal man ud og kigge brugt. De blev dog lavet i stor stil i særligt 1980’erne, så derfor er markedet heldigvis ganske stort, og de kan fås til en brøkdel af hvad de kostede i tidernes morgen. Lyden har bestemt ikke ændret sig, og den er så absolut i top.