Et trommesæt er ikke meget værd uden trommestikker. Tromme stikker fås i mange forskellige størrelser, materialer, udformninger og i meget forskellig kvalitet.
Det er vigtigt for den enkelte trommeslager at finde den helt rigtige trommestik, og det er ikke unormalt for kendte trommeslagere at designe og udvikle deres helt egen type trommestik i samarbejde med en fabrikant.
Bliv hængende her på siden og få mere at vide om tromme stikker. Jeg vil til slut vise dig markedets bedste produkter.
Bedst i test: De 5 bedste trommestikker
Herunder har jeg udvalgt de bedste trommestikker der findes. De er billige samtidig med at kvaliteten er i top.
Trommestikkernes størrelse
Trommestikkers præcise størrelse varierer typisk fra fabrikant til fabrikant. Der er ingen eksakte standarder, men de forskellige størrelser inddeles ofte i 7a, 5a, 5b, 2a og 2b. 7a er den mindste størrelse, og disse bruges i lette, mere stille jazz musik, hvor de ofte får selskab af whiskers, som også kendes som brushes. 5a er den mest udbredte størrelse; den er længere, tykkere og tungere end 7a, og denne størrelse bruges i stort set al slags musik. Med denne størrelse kan man spille hurtigt, men stadig få masser af kraft og energi i slagene, og man kan både spille hårdt og stille, hvilket gør stikkerne meget dynamiske.
5b egner sig særligt til diverse rock genre, og den er særligt udbredt som øve stik. 2a egner sig særligt til tungere genrer. Eksempelvis hård rock og heavy metal hvor der rigtig skal slås igennem. 2b tromme stikker er de absolut tungeste, hvis man ser bort fra custom trommestikker. Disse ses stort set kun inden for tunge genrer, da de er meget svære at spille hurtigt med, og da de ikke er ideelle til mere dynamiske genrer.
Trommestikkernes materiale
Langt de fleste trommestikker fremstilles af forskellige former for træ, men der er gennem tiden blevet eksperimenteret med mange forskellige materialevalg, herunder metal og carbon fibre. Materialevalget er altafgørende for lyden, balancen, holdbarheden og den generelle følelse af trommestikken. Der findes mange forskellige måder, hvorpå man kan tjekke trommestikkens kvalitet, men nu om dage produceres trommestikker med så høj nøjagtighed, at uligheder i trommestikkerne bliver mere og mere sjældne. Der er ikke ét bestemt materiale, der er bedre end de andre. Det kommer helt an på trommeslagerens smag. De mest udbredte materialer er dog hickory, eg og ahorn.
Hickory: særligt kraftigt amerikansk træ. Densiteten og hårdheden er dog en smule lavere end hos ege træ, hvilket gør at hickory tromme stikker er gode til at absorbere chok. Hickory er derfor ikke så hårdt for håndleddene, da de absorberer det meste anslag, og de fleste trommeslageren vil komme til at opleve, at de kan spille længere tid med trommestikker af hickory. Derudover er hickory meget holdbart i forhold til dets vægt, hvilket gør det endnu mere eftertragtet.
Eg: er omkring 10% tungere end hickory. Træet er, som tidligere nævnt, hårdere, hvilket giver længere levetid. Den øgede holdbarhed gør, at trommestikker fremstillet af egetræ kan spilles hårdere end trommestikker af de fleste andre materialer. Eg er derfor meget udbredt blandt trommeslagere, som spiller meget på tunge bækkener, og som spiller mange rim shots, da disse er de faktorer, der ofte ender med at knække ens tromme stikker.
Ahorn: modsat eg er ahorn en smule lettere end hickory. Ved at benytte sig af ahorn kan man derfor opnå en tykkere trommestik, uden at den bliver for tung at spille med. Ahorn er ikke lige så kraftigt som hverken hickory eller eg, og holdbarheden er derfor en smule kortere. Tromme stikker i dette materiale er særligt udbredt inden for genrer, hvor der spilles meget hurtigt, men hvor man stadig skulle kunne holde volumen under kontrol fra tid til anden.
Aluminium: mange former for metal har været brugt til at fremstille trommestikker, men det mest udbredte er dog uden tvivl aluminium. Den danske Lars Ulrich fra Metallica er en af frontløberne for metal trommestikker. Aluminium er langt mere holdbart end alle former for træ, og disse går kun i stykker under meget sjældne og ekstreme tilfælde. Processen, hvori aluminium trommestikker fremstilles, er meget nem at kontrollere, og disse trommestikker har derfor en vægtforskel på under 1%. De eneste ulemper er dog, at de er en hel del tungere end trommestikker fremstillet af træ, og at hårdt spil på bækkener nemt kan gå hen og blive et alvorligt problem. Hvis man vælger at spille med trommestikker fremstillet af aluminium, er det derfor meget vigtigt at have styr på sin teknik, og at man ikke spiller på alt for tynde bækkener, da disse ofte går i stykker hurtigere end tykke bækkener. De fleste trommeslagere, som spiller med aluminium trommestikker, spiller dog musikgenrer, hvor det er meget normalt at spille med særligt tykke bækkener.
Carbon: dette syntetiske materiale føles mest af alt som en trommestik fremstillet af hickory. Carbon karakteriseres ofte som værende en smule mere holdbart end de fleste former for træ, mens overfladen er nemmere at holde fast på. Trommestikker af carbon er derfor et oplagt valg, hvis man oplever problemer med, at ens trommestikker glider ud af hænderne, hvis man sveder mens man spiller.
Trommestikkernes opbygning
Anatomi: trommestikkens hoved – også kaldet tip – er den yderste del, som man slår på trommen med. Stikkens skulder er den del, der sidder lige under tippen, og det er typisk denne del man bruger til at slå på crash bækkener og i nogle tilfælde hi hatten.
Længde og vægt: trommestikkens længde har indflydelse på stikkens balance og tyngdepunkt. Lange stikker har mere rækkevidde, mens kortere stikker ofte er nemmere at spille hurtigt med. Korte stikker tilbyder i mange tilfælde mere kontrol over ens spil. Stikkens tykkelse har indflydelse på vægten og holdbarheden. Tykke stikker holder ofte længere, og de er som regel tungere end tynde stikker. Tykkere stikker er ofte nemmere at holde fast på.
Trommestikker er typisk mellem 38 cm og 43 cm lange. Vægten ligger typisk mellem 40 gram og 70 gram, men der findes custom designede trommestikker, som er væsentligt tungere end normale trommestikker. Mike Mangini fra det progressive metal band, Dream Theater, er for eksempel kendt for at spille med meget tunge trommestikker og stadig være en af verdens hurtigste trommeslagere.
Tippens form
Dråbe form: trommestikker med en dråbeformet tip giver ofte meget fyldige og dybere toner.
Tønde form: tøndeformede tippe giver masser punch, hvilket gør dem meget velegnet til situationer, hvor der skal spilles meget højt, eller til genrer, hvor man eftertragter en mere aggressiv lyd.
Bold form: den helt runde tip giver en meget klar lyd med et ekstremt veldefineret ping, når man spiller på ride bækkenet. Disse trommestikker er særligt udbredt i genrer, hvor man skal kunne mærke ride bækkenets tilstedeværelse, og hvor sangens overordnede rytme spilles på dette. Mange trommeslagere i de hurtigere og vildere jazz genrer benytter sig af trommestikker med denne form for tip.
Agern form: er et meget alsidigt design, som giver en fyldig, meget fed lyd. Denne type tip fungerer særligt godt for trommeslageren, som ønsker at få sine tammer til at lyde store og dybe.
Oval form: den ovale tip minder meget om den helt runde med den ene lille forskel, at den ovale tip ofte giver en lidt bredere midt tone.
Andre former for trommestikker
Rods: denne specielle type trommestik består af mange tyndere stykker træ, som bindes sammen på midten og i bunden af stikken. Mange trommeslagere anser rods som værende en gylden middelvej mellem brushes og ”normale” trommestikker, da rods tilbyder en lettere, mere tør lyd, som egner sig særligt godt til musik, hvor man ønsker lyden fra normale trommestikker, men ved lavere volumen. Disse trommestikker er derfor særligt udbredte til akustiske koncerter.
Brushes/whiskers: brushes – også kendt som whiskers – er en absolut klassiker inden for jazz verdenen, og dette er nærmest den eneste genre, hvor disse benyttes. Brushes har en viftelignende form, som udgøres af tråde fremstillet af metal. Trådene justeres fra stikkens håndtag, hvor man kan trække trådene ind i håndtaget og skubbe dem ud igen. På denne måde kan man ændre lyden og densiteten af stikken og dermed have stor indflydelse på lyden. Enkelte brushes fås med tråde fremstillet af plastik, og disse giver, overraskende nok, højere volumen. Mange jazz trommeslagere foretrækker dog brushes med metal tråde, da disse ofte har en mere ren og klassisk lyd.
For at opnå størst effekt med brushes bør man spille på et coated skind, da den ru tekstur giver en meget mere defineret og karakteristisk lyd. Dette er dog sjældent et problem, da langt de fleste trommeslagere inden for mange genrer i forvejen spiller med coatede enkeltlagsskind på lilletrommen. Brushes passer godt til musik, hvor der spilles ved meget lav volumen. Man bør dog ikke forsøge at bruge brushes som normale trommestikker, da de har meget lav rebound.
Køller: køller kan beskrives som værende en normal trommestik med en stortrommepedal lignende beater på spidsen. Disse kommer i mange forskellige størrelser, former og materialer. De mest almindelige materialer for køllens hoved er dog enten garn, filt, træ, plastik og gummi. Køller bruges ofte til at opnå en meget fyldig lyd med meget lidt anslag og nærmest intet punch. Dette gør dem ideelle til sange, hvor trommerne – og bækkenernes tone er i fokus, og hvor trommerne skal placeres længere tilbage i mixet.
Valg af trommestikker
Det er som sagt vigtigt at tage sig god tid til at vælge den ideelle trommestik, og det er en god ide at afprøve en masse forskellige størrelser og materialer, så man er sikker på, at man vælger den rigtige. Lyden af trommerne og bækkenerne afhænger meget af trommestikkens vægt, densitet og flere andre faktorer. Trommeslagere inden for forskellige genrer benytter sig derfor ofte af forskellige trommestikker.
Trommestikkens vægt bestemmes, som tidligere nævnt, af den længde, tykkelse, densitet og det materiale, som den er fremstillet af. Tunge stikker har ofte en brede og mere fyldig lyd på trommesættet. Dette betyder, at trommeslageren nemmere kan gøre brug af trommesættets fulde, soniske spektrum. Lige fra dybe toner fra tammerne og op til lyse toner fra bækkenerne. Sættets lydspektrum afhænger selvfølgelig af, hvilke lyde der overhovedet er mulige at producere med de tilgængelige bækkener og trommer, samt måden trommerne er blevet stemt på.
Lette trommestikker giver generelt en lyd, der er mere rig på overtoner, og disse giver mindre fylde og volumen i lyden. Lette trommestikker er derfor meget almindelige at bruge, hvis man spiller på mindre steder som klubber, restauranter eller caféer, hvor man ønsker at have mere kontrol over volumen. Til enkelte sange kan trommeslageren dog med fordel vende trommestikken om og slå med ”bagenden”, som er tykkere og tungere. Derved får man mere kraft og fylde i slagene.
Jazz: de fleste jazz trommeslagere benytter sig af relativt lette stikker, da disse giver en mere dynamisk og subtil bækken lyd, og de gør det nemmere at spille ved lavere volumen og tilbyde mere rebound fra bækkener i modsætning til tykke trommestikker. Det oplagte valg for de fleste jazz trommeslagere er derfor enten stikker i størrelse 7a eller 5a, da disse er de letteste. Men man kan stadig få ekstra kraft i slagene, hvis det bliver nødvendigt.
All round: stikker i størrelse 5a og 5b duer til stort set alt slags musik, og 5a er den absolut mest udbredte størrelse. De to alsidige størrelser giver god dynamik i lyden. – Selv ved lavere volumen – og man kan stadig få en stor, fyldig lyd ud af store bækkener og rim shots på lilletrommen.
Rock: til tung rock er stikker i størrelse 2a og 2b klart mest egnet, da den meget høje vægt giver den høje mængde af volumen og fylde, som de fleste rock trommeslagere eftertragter. Hvis man spiller meget hurtige fills og rytmer, kan det dog betale sig at spille med trommestikker i størrelse 5b. Trommer stikker i størrelse 2a og 2b er nemlig meget tunge og gør det derfor besværligt at spille hurtigt.
Metal: tungere metal genrer som heavy metal spilles ofte med trommestikker i størrelse 2a eller 2b. Men i metal genrer (progressiv metal, black metal og metalcore) hvor der skal spilles meget hurtigt, kan det være nødvendigt at spille med lettere trommestikker. Her vil 5b eller endda 5a muligvis være et bedre valg, da disse tilbyder en tungere og mere fyldig lyd end størrelse 7a – uden at det bliver umuligt at følge med resten af bandet.
musik247.dk drives af Toft Digital ApS som også driver