Lige siden middelalderen har trompeten eksisteren. Ganske vist har den forandret sig meget igennem årene, men til trods for dens udvikling er den i dag et af de allermest populære instrumenter. Det skyldes blandt andet dens unikke klang og det faktum, at den er meget nem at have med på farten.

Trompeten hører ikke blot hjemme i en genre. Den bruges i mange forskellige. Alt fra pop og til dens måske mest populære genrer: jazzmusikken og den klassiske musik.

Trompeten er et godt valg til den person, som ønsker at spille på et godt lydende og populært instrument, men som alle alligevel ikke spiller på. Man kan altså være lidt unik, men stadig have et let tilgængeligt instrument (i forhold til undervisning og køb af instrument).

Testvindere: De 3 bedste trompeter

For at gøre valget af trompet nemmere, kan du herunder se mine bud på markedets bedste instrumenter. Fælles for alle er at prisen er i bund, samtidig med kvaliteten er i top.

Standard trompet i Bb

Denne virkelig lækre Bb trompet kan både bruges af nybegyndere og øvede. Instrumentet har en virkelig god klang, og med i købet får du mundstykke, handsker, klud og transportkasse.

1299 DKK

KØB HER

Eksklusiv trompet fra Chateau

Hvis du er på udkig efter den højeste kvalitet, klang og lyd - så skal du købe denne Chateau VCH trompet i Bb. Det er et perfekt valg til den letøvede, øvede og professionelle trompetist.

2299 DKK

KØB HER

Lommetrompet fra George Hennesey

Hvis du mangler en lille lomme trompet, så skal du uden tvivl købe denne. Trompeten er nem at rejse rundt med grundet dens kompakte form. Den er desuden stemt i B og er lavet af fantastiske materialer.

1499 DKK

KØB HER

Klik her for at se udvalget af trompeter

Instrumentets historie

De første trompeter vi kender til, stammer helt tilbage fra år 1500 før Kristus. Disse trompeter var meget primitive, og var ikke lavet ud af messing som vi ser i dag. De var derimod lavet af sølv og bronze. De blev fundet i Egypten, og modsat trompeter idag, kunne de blot spille en enkelt tone. Disse trompeter blev brugt til krigsførelse. Her skulle trompeten gjalde op til kamp, lidt ligesom vi også kender det fra de store Hollywood film.

Det gode ved trompeten var dens forholdsvis enkle opbygning og dens høje lyd, når der blev truttet igennem. Det var altså på denne måde nemt for soldaterne at høre lyden, uanset hvor de stod placeret. Trompeten, som vi kender den i dag, fik dog først for alvor sit gennembrud omkring 1800-tallet. Her var den blevet udviklet til det, vi kender i dag, og man begyndte at bruge den som et fast inventar til solo musik og i orkester roller. Man så på daværende tidspunkt Mozart og Beethoven gøre brug af instrumentet. Årsagen til det var fordi, de ny-udviklede trompeter havde en meget vigtig rolle. Instrumentet kunne give symfoniorkestre en fantastisk lyd og klang.

Instrumentets opbygning

Den moderne trompet er opbygget af en spiralformet cylinder, typisk i messing. På denne cylinder er der tre ventiler, som kaldes for trykventiler. I sjældne tilfælde kan man være ude for, at de tre ventiler er anderledes konstrueret. De andre typer ventiler kaldes for drejeventiler. Trykventiler er lavet, således at trompetisten kan ændre de toner, man prøver at frembringe. Hver af disse tre ventiler har derfor dens helt egen funktion.

Den første ventils funktion er at sænke en halv tone. Det vil sige, at når en trompetist spiller en tone. Så kan man trykke ventilen ned, hvorefter tonen sænkes med en halv tone. Ventil nummer to har til formål at sænke tonen en hel tone. Det er altså samme princip, bare en hel tone. Sidst har man en ventil, der sænker tonen med halvanden tone. Ideen med de tre ventiler er derfor den samme. Forskellen ligger bare i, hvor meget de rent faktisk ændrer tonen.

For at få lyd igennem trompeten blæser musikeren igennem trompeten, rettere sagt mundstykket, for at fremtvinge en tone. Denteknik kan godt være vanskelig at lære for nybegyndere. Grunden til dette er, at det kræver, at musikerens læber vibrerer, før der kan fremtvinges en lyd. Lyden er meget karakteristisk, og man er ikke i tvivl, når man har fundet teknikken. En rigtig tone skal gerne lyde brummende. Herfra minder lydprocessen meget som ved en saxofon. Det der sker er, at lyden, som i virkeligheden er vibrationer i luften, fiser ind i trompeten igennem mundstykket. Herfra ryger den ud igennem trompetens klangstykke.

Klangstykket er den udformning for enden, som mest af alt kunne minde om en kaffetragt. Klangstykket har til formål at give trompeten en kraftigere lyd, samt gøre den frembragte tone renere og pænere i lyden. Som udgangspunkt kan en trompet derfor kun spille en tone. Det er naturligvis ikke helt korrekt. Som trompetist lærer man nemlig også at placere læberne anderledes på trompeten, for at være i stand til at fremkalde overtoner. Disse overtoner, plus ventilernes funktion, gør, at trompetisten kan spille alle de 12 kromatiske toner, som vi finder i moderne vestlig musik.

Tidligere, i for eksempel barok perioden, brugte trompetister også toner, som man umiddelbart ikke kan spille på nye trompeter. Det skaber naturligvis nogle problemer for barok spillende musikere. Tricket, som de bruger for at fremføre denne type musik, er derfor at erhverve sig en anden type trompet, som er anderledes opbygget. Disse trompeter har typisk flere ventiler. Det betyder, at hver ventil ikke længere sænker tonen med yderligere en halv (semi) tone. I stedet for bliver den kun sænket en kvart tone. Derved kan de fremtvinge toner, som lyder uvante for os i vesten.

Tager man til Indien eller Kina, vil man hurtigt lægge mærke til, at de har et meget større musikalsk register. Der findes altså flere toner i deres normale skalaer. For musikere og lyttere i disse lande, er det helt normalt at lytte til, men for os i vesten kan det lyde underligt, eller måske decideret dårligt, da vores ører ikke er vante til disse skæve toner.

Trompeter består rent faktisk af ret få og ret primitive elementer. Først har man mundstykket, hvorpå læberne sættes. Herfra trutter trompetisten, og lyden ryger ind i det, som kaldes for hoved-røret. Hvis man herfra følger røret, kan man se, at det runder. Dette runde stykke af trompeten kan tages af og kaldes for tuning slide (stemmerør på dansk). Alt efter hvor langt inde eller ude den sidder, så kan man stemme trompeten, så den stemmer overens med de øvrige instrumenter i gruppen. Stemmerøret har også en lille ventil. Den har en enkelt funktion, som nu altså er ret vigtig. Det er sådan, at når man spiller trompet, så dannes der kondens-vand på grund af temperaturforskellen mellem instrumentet, luften og musikerens ånde. Derfor kan trompetisten åbne for denne ventil og derved lukke kondens-vandet ud. Hvis man ikke lukke vandet ud, så vil instrumentet blive ved med ikke at intonere helt korrekt, da trompeten vil blive tilstoppet med kondens-vand. Hverken som lytter eller som musiker er det noget man ønsker 🙂

Herefter ryger lyden ind i ventilerne, og alt afhængig af om de er trykket ned eller ej, ændres lyden. Det er nemlig sådan, at hvis ventilerne trykkes ned, udvides luftens vej (via det ekstra rør, der sidder på siden). Herefter ryger lyden ud igennem klangstykket, og vi kommer nu til at høre en lyd.

Man ser også nogle mindre messing-buer/cirkler på trompetet. Både en efter og før ventiler. Den ene har typisk en O-form, og den anden ligner en halvmåne. Disse kaldes for fingerstøttere, og det er heri, trompetisten placerer sine fingre for at holde på trompeten. Trompeter vejer ikke særlig meget, og derfor skal der heller ikke ret mange kræfter til at stå med den. Som trompetist står man derfor næsten altid op, når man spiller. Det er for eksempel anderledes ved saxofonister. Her er saxofonerne (med undtagelse af sopran saxofonen) så tunge, at de bliver nødt til at have remme som støtte. Typisk om halsen. Denne begrænsning har trompeten ikke, og derfor er den også yderst komfortabel og praktisk at have med på farten.

Forskellige typer trompeter

Der findes flere forskellige typer trompeter. Den mest almindelige er Bb trompeten samt C trompeten. Men der findes også trompeter stemt i D, Eb, E, F, G og A. Det er bare meget sjældent, at disse bliver brugt. At de er stemt i Bb, vil sige, at de ikke stemmer ligesom et klaver og guitar (som er stemt i C). Det betyder, at når en pianist spiller tonen c, og trompetisten efterfølgende spiller sin c tone, så spiller trompetisten faktisk et Bb i forhold til klaveret. Derfor er det også utroligt vigtigt, at en trompetist kan transponere, da sange typisk står becifret (skrevet ned) til C instrumenter. Hvis et klaver spiller C-D-E, skal trompetisten vide, at han skal spille D-E-F#.

Det gør sig naturligvis ikke gældende for C trompeten, der selvfølgelig er stemt ligesom klaveret. C trompeten er dog noget mindre end Bb trompeten, og derfor ser man tit i amerikanske symfoniorkestre, at begge bruges. C trompetens klang er typisk en smule højere end Bb trompeten, og derfor komplimenterer de hinanden utroligt godt i musikalske sammenhænge. De bruges meget ofte på samme tid i klassisk musik.

Det er mest almindeligt at spille på en Bb trompet, og man starter altid ud med at lære at spille på den type trompet. Og langt de fleste musikstykker til trompet er skrevet i Bb.

Valg af trompet

At købe sit første instrument er altid svært. Man kender måske ikke særligt meget til de forskellige modeller. Og endnu vigtigere kender – man kender ikke så meget til, hvad man rent faktisk skal kigge efter. Hvad gør et instrument, og i dette tilfælde en trompet, god? Hvordan sikrer man sig, at det instrument man køber, lever op til de krav, som gør sig gældende for en god trompet?

Først og fremmest er det vigtigt at stille sig selv spørgsmålet: hvor meget er jeg parat til at investere, og vil jeg aktivt og med stor vilje lære instrumentet? Eller er det bare en ide, som jeg vil prøve af for sjov? Hvis man har en klar ide om, at man gerne vil bruge lang tid på at lære instrumentet, så kan det bedre betale sig at købe et lidt dyrere instrument, da det giver godt igen i sidste ende. Pris og kvalitet hænger ofte sammen, og lysten forbliver, hvis du har en god trumpet. Men hvis man blot vil prøve det af, så er det måske ikke mange tusind kroner, man skal ud at bruge. Du kan få en rigtig god trompet for lidt over 1000 kroner. Se længere nede på siden hvad jeg anbefaler.

Hvis man blot har mod på at give det et forsøg, så kan det anbefales at kigge på de lidt billigere alternativer. Her er loppemarkeder samt brugte forummer (såsom DBA) gode steder at lede. Som udgangspunkt kan enhver trompet være en fin starter trompet. Så længe den ikke er utæt, og den er plejet ordentligt af tidligere ejer, så er det et godt bud. Faktisk kan det bedre betale sig at købe et godt mundstykke og betale lidt mindre for selve trompeten. Det er nemlig mundstykket, man starter med at skulle lære at spille på, og derfor giver et bedre mundstykke bedre muligheder for at komme godt i gang.

Hvis man er kommet godt i gang, eller hvis man fra start af gerne vil investere lidt mere, så kan man kigge på lidt dyrere trompeter. Her kan det altid være en god ide at få en ven eller professionel med ud og prøve den, hvis det er muligt. De ved nemlig præcis, hvad der er godt og dårligt. Har man ikke den mulighed, er der nogle punkter/faktorer, man bør lægge vægt på ved køb af trompet. Når alt kommer til alt er det vigtigste, at et instrument lyder og føles godt. Prøv derfor nogle forskellige og find ud af, hvilken type metal, du bedst kan lide, trompeten er lavet af. Find også ud af hvilke slags ventiler du bedst kan lide. Og hvis du allerede har et mundstykke, du er fortrolig med, så tag det med, og prøv dig frem. Det er vigtigt at nævne, at du ikke behøver ud at prøve din trompet før køb. Du kan sagtens bestille dit instrument over nettet. Der findes mange anmeldelser af trompeter online. Jeg har faktisk udvalgt nogle af markedets bedste trompeter, som du kan se længere nede på siden. Husk også på at det ikke altid er den dyreste trompet, der er den bedste. Men oftest hænger pris sammen med kvalitet.