Menu
En trompet er et vigtigt instrument i mange musikgenrer, og det rigtige instrument-valg er afgørende for din spilleglæde. Den skal have en ren tone, god respons og være holdbar. Materialer og konstruktion spiller en stor rolle for instrumentets kvalitet. I denne omfattende test vil vi i samarbejde med ekspert Thomas Campbell analysere forskellige trompeter for at finde frem til de bedste på markedet. Se vores anbefalinger herunder.
Vores anbefalede produkter, baseret på grundig analyse og primært eksterne tests, er fra partnere og dermed kan indholdet betragtes som reklame. Forstå partnerskabernes indflydelse her.
Annonce
Vores team består af musikeksperter, herunder uddannede musiklærere, lydteknikere, musikere, producere, og specialister i musikudstyr. Vi har nøje gennemgået, udvalgt og vurderet en lang række populære produkter fra både velkendte og relativt ukendte brands for at skabe en troværdig og komplet undersøgelse. Disse produkter er tilgængelige via vores samarbejdspartnere, som vi henviser til gennem knapper, pristabeller og lignende. Vores produktanbefalinger er baseret på en omfattende evaluering af produktet, men vores partnerskaber kan påvirke udvælgelsen af produkter her på siden.
Vi vurderer og sammenligner produkter baseret på følgende kriterier:
Disse kriterier vejes op mod produktets pris og kvalitet, og vi fremlægger vores subjektive vurderinger og anbefalinger til dig som læser. Det er vigtigt at bemærke, at vores undersøgelser ikke udgør en rangliste over markedets bedste produkter, men snarere en dybdegående gennemgang.
Vores priser som “Bedste i test”, “Bedste billige”, “Bedste premium”, “Bedste til et specifikt formål” osv. er individuelle vurderinger baseret på vores research og analyse på det givne tidspunkt. Vi anvender de førnævnte kriterier til at hjælpe dig med at træffe det bedste valg ud fra dine behov.
Idet jeg interesserer mig ekstremt meget for blæseinstrumenter, og særligt trompeten, har jeg haft lejlighed til at afprøve et utal af trompeter og har derigennem opnået en forståelse for, hvad der kendetegner en kvalitetstrompet. Lydens kvalitet er vigtig, og en god trompet skal kunne producere en klar og ren tone over hele registret, fra de laveste til de højeste toner. Det er også vigtigt med præcis intonation, så du kan spille i harmoni med andre instrumenter. Men udover lyden er ergonomi og spillekomfort afgørende. Du vil potentielt komme til at tilbringe mange timer med instrumentet, og derfor skal det være behageligt at holde og spille på – og så skal det gerne tilpasse sig din kropsform.
Så nu vil vi se nærmere på instrumentet. Vi vil diskutere tekniske detaljer såsom mundstykkets form og størrelse, de materialer trompeter er fremstillet af, og hvordan disse påvirker lyden og spillefølelsen. Vi vil også se på forskellige typer af trompeter – fra de gængse Bb-trompeter til C-trompeter og lommetrompeter – og deres anvendelsesområder. Vi skal også snakke om vigtigheden af ventilernes system, og hvordan vedligeholdelse af instrumentet kan forlænge dets levetid og sikre en konstant god lyd. Alt hvad du finder her, er baseret på min egen erfaring suppleret med input fra andre musikere, undervisere og anmeldelser fra trompetister.
De første trompeter vi kender til, stammer helt tilbage fra år 1500 før Kristus. Disse trompeter var meget primitive, og var ikke lavet ud af messing som vi ser i dag. De var derimod lavet af sølv og bronze. De blev fundet i Egypten, og modsat trompeter idag, kunne de blot spille en enkelt tone. Disse trompeter blev brugt til krigsførelse. Her skulle trompeten gjalde op til kamp, lidt ligesom vi også kender det fra de store Hollywood film.
Det gode ved trompeten var dens forholdsvis enkle opbygning og dens høje lyd, når der blev truttet igennem. Det var altså på denne måde nemt for soldaterne at høre lyden, uanset hvor de stod placeret. Trompeten, som vi kender den i dag, fik dog først for alvor sit gennembrud omkring 1800-tallet. Her var den blevet udviklet til det, vi kender i dag, og man begyndte at bruge den som et fast inventar til solo musik og i orkester roller. Man så på daværende tidspunkt Mozart og Beethoven gøre brug af instrumentet. Årsagen til det var fordi, de ny-udviklede trompeter havde en meget vigtig rolle. Instrumentet kunne give symfoniorkestre en fantastisk lyd og klang.
Den moderne trompet er opbygget af en spiralformet cylinder, typisk i messing. På denne cylinder er der tre ventiler, som kaldes for trykventiler. I sjældne tilfælde kan man være ude for, at de tre ventiler er anderledes konstrueret. De andre typer ventiler kaldes for drejeventiler. Trykventiler er lavet, således at trompetisten kan ændre de toner, man prøver at frembringe. Hver af disse tre ventiler har derfor dens helt egen funktion.
Den første ventils funktion er at sænke en halv tone. Det vil sige, at når en trompetist spiller en tone. Så kan man trykke ventilen ned, hvorefter tonen sænkes med en halv tone. Ventil nummer to har til formål at sænke tonen en hel tone. Det er altså samme princip, bare en hel tone. Sidst har man en ventil, der sænker tonen med halvanden tone. Ideen med de tre ventiler er derfor den samme. Forskellen ligger bare i, hvor meget de rent faktisk ændrer tonen.
For at få lyd igennem trompeten blæser musikeren igennem trompeten, rettere sagt mundstykket, for at fremtvinge en tone. Denteknik kan godt være vanskelig at lære for nybegyndere. Grunden til dette er, at det kræver, at musikerens læber vibrerer, før der kan fremtvinges en lyd. Lyden er meget karakteristisk, og man er ikke i tvivl, når man har fundet teknikken. En rigtig tone skal gerne lyde brummende. Herfra minder lydprocessen meget som ved en saxofon. Det der sker er, at lyden, som i virkeligheden er vibrationer i luften, fiser ind i trompeten igennem mundstykket. Herfra ryger den ud igennem trompetens klangstykke.
Klangstykket er den udformning for enden, som mest af alt kunne minde om en kaffetragt. Klangstykket har til formål at give trompeten en kraftigere lyd, samt gøre den frembragte tone renere og pænere i lyden. Som udgangspunkt kan en trompet derfor kun spille en tone. Det er naturligvis ikke helt korrekt. Som trompetist lærer man nemlig også at placere læberne anderledes på trompeten, for at være i stand til at fremkalde overtoner. Disse overtoner, plus ventilernes funktion, gør, at trompetisten kan spille alle de 12 kromatiske toner, som vi finder i moderne vestlig musik.
Tidligere, i for eksempel barok perioden, brugte trompetister også toner, som man umiddelbart ikke kan spille på nye trompeter. Det skaber naturligvis nogle problemer for barok spillende musikere. Tricket, som de bruger for at fremføre denne type musik, er derfor at erhverve sig en anden type trompet, som er anderledes opbygget. Disse trompeter har typisk flere ventiler. Det betyder, at hver ventil ikke længere sænker tonen med yderligere en halv (semi) tone. I stedet for bliver den kun sænket en kvart tone. Derved kan de fremtvinge toner, som lyder uvante for os i vesten.
Tager man til Indien eller Kina, vil man hurtigt lægge mærke til, at de har et meget større musikalsk register. Der findes altså flere toner i deres normale skalaer. For musikere og lyttere i disse lande, er det helt normalt at lytte til, men for os i vesten kan det lyde underligt, eller måske decideret dårligt, da vores ører ikke er vante til disse skæve toner.
Trompeter består rent faktisk af ret få og ret primitive elementer. Først har man mundstykket, hvorpå læberne sættes. Herfra trutter trompetisten, og lyden ryger ind i det, som kaldes for hoved-røret. Hvis man herfra følger røret, kan man se, at det runder. Dette runde stykke af trompeten kan tages af og kaldes for tuning slide (stemmerør på dansk). Alt efter hvor langt inde eller ude den sidder, så kan man stemme trompeten, så den stemmer overens med de øvrige instrumenter i gruppen. Stemmerøret har også en lille ventil. Den har en enkelt funktion, som nu altså er ret vigtig. Det er sådan, at når man spiller trompet, så dannes der kondens-vand på grund af temperaturforskellen mellem instrumentet, luften og musikerens ånde. Derfor kan trompetisten åbne for denne ventil og derved lukke kondens-vandet ud. Hvis man ikke lukke vandet ud, så vil instrumentet blive ved med ikke at intonere helt korrekt, da trompeten vil blive tilstoppet med kondens-vand. Hverken som lytter eller som musiker er det noget man ønsker 🙂
Herefter ryger lyden ind i ventilerne, og alt afhængig af om de er trykket ned eller ej, ændres lyden. Det er nemlig sådan, at hvis ventilerne trykkes ned, udvides luftens vej (via det ekstra rør, der sidder på siden). Herefter ryger lyden ud igennem klangstykket, og vi kommer nu til at høre en lyd.
Man ser også nogle mindre messing-buer/cirkler på trompetet. Både en efter og før ventiler. Den ene har typisk en O-form, og den anden ligner en halvmåne. Disse kaldes for fingerstøttere, og det er heri, trompetisten placerer sine fingre for at holde på trompeten. Trompeter vejer ikke særlig meget, og derfor skal der heller ikke ret mange kræfter til at stå med den. Som trompetist står man derfor næsten altid op, når man spiller. Det er for eksempel anderledes ved saxofonister. Her er saxofonerne (med undtagelse af sopran saxofonen) så tunge, at de bliver nødt til at have remme som støtte. Typisk om halsen. Denne begrænsning har trompeten ikke, og derfor er den også yderst komfortabel og praktisk at have med på farten.
Der findes flere forskellige typer trompeter. Den mest almindelige er Bb trompeten samt C trompeten. Men der findes også trompeter stemt i D, Eb, E, F, G og A. Det er bare meget sjældent, at disse bliver brugt. At de er stemt i Bb, vil sige, at de ikke stemmer ligesom et klaver og guitar (som er stemt i C). Det betyder, at når en pianist spiller tonen c, og trompetisten efterfølgende spiller sin c tone, så spiller trompetisten faktisk et Bb i forhold til klaveret. Derfor er det også utroligt vigtigt, at en trompetist kan transponere, da sange typisk står becifret (skrevet ned) til C instrumenter. Hvis et klaver spiller C-D-E, skal trompetisten vide, at han skal spille D-E-F#.
Det gør sig naturligvis ikke gældende for C trompeten, der selvfølgelig er stemt ligesom klaveret. C trompeten er dog noget mindre end Bb trompeten, og derfor ser man tit i amerikanske symfoniorkestre, at begge bruges. C trompetens klang er typisk en smule højere end Bb trompeten, og derfor komplimenterer de hinanden utroligt godt i musikalske sammenhænge. De bruges meget ofte på samme tid i klassisk musik.
Det er mest almindeligt at spille på en Bb trompet, og man starter altid ud med at lære at spille på den type trompet. Og langt de fleste musikstykker til trompet er skrevet i Bb.
At købe sit første instrument er altid svært. Man kender måske ikke særligt meget til de forskellige modeller. Og endnu vigtigere kender – man kender ikke så meget til, hvad man rent faktisk skal kigge efter. Hvad gør et instrument, og i dette tilfælde en trompet, god? Hvordan sikrer man sig, at det instrument man køber, lever op til de krav, som gør sig gældende for en god trompet?
Først og fremmest er det vigtigt at stille sig selv spørgsmålet: hvor meget er jeg parat til at investere, og vil jeg aktivt og med stor vilje lære instrumentet? Eller er det bare en ide, som jeg vil prøve af for sjov? Hvis man har en klar ide om, at man gerne vil bruge lang tid på at lære instrumentet, så kan det bedre betale sig at købe et lidt dyrere instrument, da det giver godt igen i sidste ende. Pris og kvalitet hænger ofte sammen, og lysten forbliver, hvis du har en god trumpet. Men hvis man blot vil prøve det af, så er det måske ikke mange tusind kroner, man skal ud at bruge. Du kan få en rigtig god trompet for lidt over 1000 kroner. Se længere nede på siden hvad jeg anbefaler.
Hvis man blot har mod på at give det et forsøg, så kan det anbefales at kigge på de lidt billigere alternativer. Her er loppemarkeder samt brugte forummer (såsom DBA) gode steder at lede. Som udgangspunkt kan enhver trompet være en fin starter trompet. Så længe den ikke er utæt, og den er plejet ordentligt af tidligere ejer, så er det et godt bud. Faktisk kan det bedre betale sig at købe et godt mundstykke og betale lidt mindre for selve trompeten. Det er nemlig mundstykket, man starter med at skulle lære at spille på, og derfor giver et bedre mundstykke bedre muligheder for at komme godt i gang.
Hvis man er kommet godt i gang, eller hvis man fra start af gerne vil investere lidt mere, så kan man kigge på lidt dyrere trompeter. Her kan det altid være en god ide at få en ven eller professionel med ud og prøve den, hvis det er muligt. De ved nemlig præcis, hvad der er godt og dårligt. Har man ikke den mulighed, er der nogle punkter/faktorer, man bør lægge vægt på ved køb af trompet. Når alt kommer til alt er det vigtigste, at et instrument lyder og føles godt. Prøv derfor nogle forskellige og find ud af, hvilken type metal, du bedst kan lide, trompeten er lavet af. Find også ud af hvilke slags ventiler du bedst kan lide. Og hvis du allerede har et mundstykke, du er fortrolig med, så tag det med, og prøv dig frem. Det er vigtigt at nævne, at du ikke behøver ud at prøve din trompet før køb. Du kan sagtens bestille dit instrument over nettet. Der findes mange anmeldelser af trompeter online. Jeg har faktisk udvalgt nogle af markedets bedste trompeter, som du kan se længere nede på siden. Husk også på at det ikke altid er den dyreste trompet, der er den bedste. Men oftest hænger pris sammen med kvalitet.
Står du over for at skulle købe din første trompet, eller er du måske i gang med at se dig om efter en opgradering af dit nuværende instrument? Denne video gennemgår vigtige tips til, hvad du skal lægge mærke til, når du investerer i en trompet. Vores eksperter deler deres indsigt om alt lige fra kvalitet og klang til pris og holdbarhed, så du kan foretage et velovervejet køb. Du får også gode råd til, hvordan du afprøver trompeten før køb, og hvad forskellen er på modeller for begyndere og professionelle musikere. Videoen kan ses herunder.
Vi har undersøgt forskellige trompeter og testet dem baseret på klang, kvalitet og brugervenlighed. Se de bedste modeller og vores anbefalinger her på siden.
Trompeter bliver bedømt på tonens renhed, instrumentets respons, ventilernes glidende bevægelse og finish. Læs mere om, hvordan vi vælger de bedste her på siden.
Din oplevelse og den genre du ønsker at spille i kan diktere, om du skal have en Bb, C eller piccolo trompet. Lær mere om disse overvejelser inde i artiklen.
Prisklassen for en god trompet kan variere meget, startende fra ca. 1500 kr. til professionelle modeller på 10000 kr. og opefter. Vi hjælper dig med at finde den bedste trompet til dit budget.
Regelmæssig rengøring og smøring af ventiler er afgørende for trompetens levetid. Vi viser dig de nødvendige vedligeholdelsestrin her på siden.
Start med at overveje budget og engagement niveauet. En brugt, kvalitetstrompet kan være et godt og økonomisk valg for begyndere – læs mere om hvad du skal kigge efter, når du køber brugt.
Jeg har anvendt en række gode kilder til min analyse af trompeter. Min hensigt har været at levere en grundig og troværdig analyse og undersøgelse. Derfor har jeg inddraget oplysninger fra musikinstrumentproducenter, anerkendte musikmagasiner, tekniske specifikationer, anmeldelser fra professionelle musikere og tilbagemeldinger fra brugere. Gennem denne omhyggelige proces har jeg sikret, at de trompeter, jeg anbefaler, er udvalgt på et ordentligt grundlag. Her kan du se en liste over de kilder, der ligger til grund for min vurdering:
American Songwriter er et anerkendt musikmedie, som har været en central kilde til inspiration og viden om sangskrivning og musikproduktion, siden det første gang så dagens lys i 1984.
Vi henter ikke blot inspiration fra deres omfattende artikler og interviews, men anvender også deres indsigt til at udvide vores egne anmeldelser og indhold. Det gør at vores indhold ikke alene er relevant og aktuelt, men også fyldt med dybdegående viden og forskellige perspektiver.
Besøg deres hjemmeside her.
Equipboard er en online platform, som giver amatør musikere indsigt i det musikudstyr og de instrumenter, som deres yndlingskunstnere bruger. Hjemmesiden fungerer som en database, hvor brugere kan udforske, hvilket gear professionelle musikere anvender (alt lige fra guitarer og keyboards til mikrofoner og effektpedaler). De laver dog også omfattende analyser og undersøgelser af instrumenter & udstyr.
Vi bruger Equipboard for at kunne give meget detaljeret og specifik viden om musikudstyr, som samtidig er verificeret af fagpersoner. Det giver vores læsere unik indsigt, som ellers kan være svær at få, medmindre man ved, hvor man skal lede efter sådanne informationer. Det sikrer også, at du som læser får informationer du kan stole på.
Besøg deres hjemmeside her.
Prime Sound er en førende platform inden for musikudstyr og instrumenter, som tilbyder dybdegående anmeldelser, vejledninger og information om det seneste inden for musikbranchen. Den blev etableret med målet om at hjælpe musikere, producere og lydfolk med at træffe informerede valg ved køb af musikudstyr.
Vi anvender først og fremmest Prime Sounds grundige og detaljerede anmeldelser som en kilde til viden og inspiration til vores eget indhold. Deres ekspertise og bedømmelser giver en ekstra dimension til vores tests og gør det muligt for os at levere endnu mere værdifuld information til dig som læser.
Det sikrer, at de anbefalinger og råd, du finder hos os, er baseret på solid og troværdig information.
Rolling Stone er et ikonisk og indflydelsesrigt medie inden for musik-, kultur- og underholdningsindustrien, der blev grundlagt i 1967 i USA. Magasinet er berømt for sin dybdegående dækning af musik, politik og popkultur, og har gennem årene været en vigtig stemme i kulturelle og sociale debatter. Rolling Stone er kendt for sine kritiske anmeldelser, eksklusive interviews med musikere og kunstnere samt banebrydende reportager.
Rolling Stone er kendt for sine skarpe og ofte banebrydende artikler, og mediet har introduceret nye kunstnere, trends og bevægelser. Deres anmeldelser og rankings, som f.eks. ‘De 500 bedste albums nogensinde’, bliver brugt som referencepunkter i industrien.
Vi har i vores arbejde på Musik247 anvendt Rolling Stones’ indsigter og vurderinger som inspiration og til at underbygge vores egne analyser og anmeldelser. Deres omfattende erfaring og kendskab til branchen har været meget vigtigt for at vi kan lave dybdegående og kvalitetsfyldt indhold.
Besøg deres hjemmeside her.
Higher Hz er et relativt nyt magasin, der specialiserer sig i alt inden for musikudstyr og -instrumenter. Siden deres etablering har Higher Hz formået at skabe et solidt ry inden for musikbranchen, takket være deres dybdegående anmeldelser, guides og artikler, som er skrevet af passionerede og kompetente musikere.
Hos musik247 skæver vi ofte over til Higher Hz for at få inspiration og blive klogere, når det kommer til det nyeste inden for udstyr og teknologi. Deres anmeldelser og guides kan hjælpe os med at forstå detaljerne i de produkter, vi vurdere og undersøger, og det giver os mulighed for at lave endnu mere velinformeret og troværdigt indhold. Samspillet mellem Higher Hz’s analyser og vores egne tests sikrer, at du som læser får adgang til informationer, som både er detaljerige og objektive.
