Hvis du er på udkig efter en xylofon, så er du landet det helt rigtige sted.
Her på siden vil jeg skrive alt, hvad der er værd at vide om xylofoner – og jeg vil udvælge de bedste xylofoner på markedet. Derved behøver du ikke selv stå for valget af xylofon.
Du kender måske mest instrumentet fra musiktimerne i folkeskolen, men faktum er, at xylofonen er et meget brugbart instrument. Den bliver blandt andet brugt i orkestre og teatre, da instrumentet har en helt speciel lyd.
Testvindere: De 3 bedste xylofoner
Jeg har udvalgt markedets 3 bedste xylofoner, så du har nemmere ved at vælge, hvilken én du vil købe.
Opbygning af instrumentet
En xylofon består først og fremmest af nogle taster, som du, ved brug af køller, slår på. Køllerne er typisk lavet af hård gumi, træ (rosentræ, birk og andre hårde træsorter) eller akryl. Hvis man skal spille svagt, så gør man brug af garn-køller.
Og så består instrumentet også af en krop, som man kalder for en ramme. Rammen er ofte lavet af træ.
Til sidst har vi resonator rør, som mest ses på dyre koncert-xylofoner. Disse rør forbedrer kvaliteten af tonerne.
Forskellige typer xylofoner
Der findes hundredvis forskellige typer xylofoner, og dem vi kender fra orkestre og folkeskolen, er bare nogle få af dem. Der er både forskel på oprindelse, klang, lyd og størrelse. Lad os se lidt nærmere på de mest kendte typer:
Balafon: balafonen er fra Vestafrika og er et 21-toners instrument. Instrumentet fås både i åben og lukket toneart. Hvis den er i åben toneart, kan du flytte rundt på tasterne, som du vil. Hvis den er i lukket toneart, er tasterne fastgjort med nogle stropper.
Gambang: dette instrument er fra Indonesien og Filippinerne. Instrumentet fås enten med 17 taster eller 21 taster. Desuden findes en gambang både med metal eller trætaster.
Kashta Tarang: denne er meget speciel, da den faktisk ikke har nogen taster. Den har derimod skåle af porcelæn, der bruges som taster. Instrumentet kommer fra Indien.
Akadinda og amadinda: vi skal igen en tur til Afrika – denne gang Uganda. Instrumentet blev oprindeligt brugt til at spille for kongen i landet. Det specielle ved instrumentet er, at det er lavet af banantræer.
Embaire: en embaire er et meget stort instrument, som kræver seks personer at håndtere. Instrumentet har 21 taster/toner og stammer fra Østafrika.
Gyil: instrumentet stammer fra Ghana og Burkina Faso. Det er lavet af træ og har normalt 14 taster. Desuden plejer man at være 2 personer om at spille på instrumentet.
Kulintang a Kayo: denne type af xylofon stammer fra Filippinerne. Instrumentet har kun 8 taster men bliver brugt rigtig mange i Filippinerne. Faktisk har de fleste husholdninger dette instrument stående.
Khmer: instrumentet stammer fra Cambodia og er udstyret med 21 taster af træ. Instrumentet bruges også i Thailand.
Mbila: mbilaen stammer fra Mozambique og er et instrument med 19 taster, lavet af træ.
Malimbe: denne type xolofon stammer fra Congo og findes i to udgaver: en til mænd (har 15 taster) og en til kvinder (har 9 taster).
Luntang: den sidste jeg tager fat i er fra Filippinerne og har kun 4 taster. En lungtang bruges faktisk ikke så meget som instrument. Den bruges mere til langdistance kommunikation.
Xylofonens historie
Xylofonen strækker sig langt tilbage i historien. Nogle mener instrumentet opstod helt tilbage i år 500, i sydøst Asien, hvorefter det spredte sig til Afrika. Man fandt det første bevis i det 9. århundrede i sydøst Asien. Men historikere mener, at instrumentet har rødder 2000 år tilbage før kristi fødsel.
Det er stadig uvist, hvornår den første xylofon blev fundet i Afrika, men det er med sikkerhed før det 14. århundrede. Det hævder historiske kilder.
Xylofonen bliver “allemandseje”
Først i det 19. århundrede begyndte man i orkestre at få øjnene op for instrumentet. Den franske komponist, Camille Saint-Saëns, var en af de første til at bruge xylofonen i orkestrale værker. Xylofonen indgik blandt andet i La Danse Macabre (1875).
Albert Roth formåede i 1886 at forbedre og videreudvikle xylofonen. Hans tiltag var startskuddet på en nærmest revolution af instrumentet. Herfra begyndte udviklingen af orkester-xylofoner og den første producent af instrumentet blev J.C. Deagan. Op igennem 90´erne blev xylofonen et helt almindeligt og nødvendigt instrument i orkestre og teatre.
En af årsagerne til at xylofonen blev så populær, var fordi instrumentet lød virklig godt, når man indspillede musik.
Valg af xylofon
Når du skal købe en xylofon, er der en række faktorer, som du bør have undersøgt inden købet. Først og fremmest har træsorten afgørende betydning for kvaliteten. Ahorn og rosentræ er blandt de bedste træsorter samtidig med, at padouk er den ringeste. De xylofoner du finder på skolen vil eksempelvis være af padouk.
Derudover er antallet af oktaver på xylofonen også vigtigt. Normalt har en xylofon 3½ oktaver, men man kan faktisk få nogle der har 6. Hvis du er nybegynder, er behovet selvfølgelig ikke ret stort. Men hvis du er erfaren, ved du godt, at antallet af oktaver er vigtigt.
Hjælp og vejledning
Hvis du stadig er i tvivl om, hvilket instrument du skal vælge, så er du meget velkommen til at fange mig på mail eller livechat. Jeg svarer som regel inden for et par timer.
musik247.dk drives af Toft Digital ApS som også driver
Hej. Jeg er på udkig efter en god metallofon til mig selv, prismæssigt fra 1000-3000 kr. Jeg er sangskriver og sanger/pianist og kunne tænke mig at bruge den, fx til naturoptagelser, hvor det er lidt svært at slæbe klaveret med. Og i det hele taget bruge den som et enkelt soundscape-skabende instrument.
Hvad vil I anbefale? Jeg kan se hos Thomann, at de har flere i birketræ, bøgetræ og fyrretræ. Men ikke i nogen af de træsorter, der er nævnt her.
Er der et af mærkerne, Studio 49, Sonor, Goldon eller andre, som I har bedre eller dårligere erfaring med end andre? Vh Astrid
Hej Astrid,
Vi har de bedste erfaringer med Studio 49. Det er også den vi anbefaler her på siden. Jeg vil anbefale dig at købe en af deres metallofoner.