Menu
El-guitaren er det bærende element i mange sammenhænge, og det er vigtigt at finde en, der passer til din stil og teknik. En god elektrisk guitar har en solid konstruktion, er komfortabel og har en tone, der kan bære dig gennem riffs og soloer. Musik247 har i samarbejde med guitarist Jan Riishøj testet en række elguitarer for at hjælpe dig med at vælge den rette. Se de bedste herunder.
Vores anbefalede produkter, baseret på grundig analyse og primært eksterne tests, er fra partnere og dermed kan indholdet betragtes som reklame. Forstå partnerskabernes indflydelse her.
Annonce
Vores team består af musikeksperter, herunder uddannede musiklærere, lydteknikere, musikere, producere, og specialister i musikudstyr. Vi har nøje gennemgået, udvalgt og vurderet en lang række populære produkter fra både velkendte og relativt ukendte brands for at skabe en troværdig og komplet undersøgelse. Disse produkter er tilgængelige via vores samarbejdspartnere, som vi henviser til gennem knapper, pristabeller og lignende. Vores produktanbefalinger er baseret på en omfattende evaluering af produktet, men vores partnerskaber kan påvirke udvælgelsen af produkter her på siden.
Vi vurderer og sammenligner produkter baseret på følgende kriterier:
Disse kriterier vejes op mod produktets pris og kvalitet, og vi fremlægger vores subjektive vurderinger og anbefalinger til dig som læser. Det er vigtigt at bemærke, at vores undersøgelser ikke udgør en rangliste over markedets bedste produkter, men snarere en dybdegående gennemgang.
Vores priser som “Bedste i test”, “Bedste billige”, “Bedste premium”, “Bedste til et specifikt formål” osv. er individuelle vurderinger baseret på vores research og analyse på det givne tidspunkt. Vi anvender de førnævnte kriterier til at hjælpe dig med at træffe det bedste valg ud fra dine behov.
Jeg haft fornøjelsen af at afprøve et bredt udvalg af el-guitarer, hvilket giver mig en dybdegående forståelse af, hvad der er vigtigt for at instrumentet lyder godt. Lydens kvalitet er vigtig i en elguitar og den skal kunne levere en ren og klar tone med mulighed for at eksperimentere med forskellige lydeffekter. En god el-guitar skal også have en pålidelig pickup, der nøjagtigt opfanger strengenes vibrationer, men et aspekt, der ofte overses, er komforten. Du bruger mange timer med guitaren, så det er vigtigt at vælge en model, der føles behagelig og naturlig i dine hænder.
På denne side vil vi dykke ned i el-guitaren. Vi skal kigge på de tekniske aspekter som pickup-typer, træsorter og hardware. Vi vil også diskutere vigtigheden af indstillinger, såsom strengenes højde over båndene, justering af tonen og strengespænding. Derudover vil vi undersøge forskellige guitarformer og -størrelser og deres indvirkning på både lyd og spillevenlighed. Vi skal sammenligne solid body, semi-hollow og hollow body guitarer og afsløre, hvordan hver type påvirker resonans og sustain. Denne side vil være din guide til at finde den perfekte el-guitar, med information hentet fra både min personlige erfaring men også ekspertanmeldelser og feedback fra andre guitarister.
Siden man i starten af 1900-tallet fandt ud af, at man kunne forstærke lyd ved at opfange vibrationer (lyd er rent faktisk bølger i luften, som enten svinger mange gange i sekundet eller få gange i sekundet– dette er kaldet Hz), har man været fascineret af ideen om at videreudvikle det til instrumenter, da man derved blandt andet kunne spille større steder op. Dette medførte, at man opfandt pickuppen, som opfanger guitarstrengenes vibrationer og sender et elektrisk signal ud til en guitarforstærker. Derved var den elektriske guitar opfundet.
Som de første i verden begyndte jazzguitaristerne at tage det moderne instrument til sig i 1931. Årsagen til dette var indlysende: Big Bands blomstrede op omkring, særligt i USA, og for at en guitarist kunne medvirke i et sådant band, var han nødt til at kunne spille ligeså højt som de andre instrument sektioner. Som tiden gik videreudviklede man instrumenterne, da ny musik blomstrede op, og man fik derigennem nye behov og stillede højere krav til sin guitar. Originale jazzguitarer som de blev lavet i 1930’erne købes og sælges stadig, og de er den dag idag meget eftertragtet blandt jazzguitarister og samlere.
1 – Dette kaldes for guitarens hoved (head). Det er heroppe strengene ender.
1.1 – Dette kaldes for guitarens stemmeskruer (machineheads). Det er inde i disse, at den ene ende af en guitarstreng ”låses” fast, og ved at skrue på dem kan man stemme guitaren. Strammer man en stemmeskrue, forkorter man den vedhæftede streng, og tonen bliver højere. Løsner man den til gengæld, så forlænger man strengen, og tonen bliver dybere.
1.2 – Dette kaldes for trussrod cover. En trussrod er en metalstang, som sidder inde i guitarens hals. Denne forstærker træet, således at træet ikke begynder at bøje, når styrken fra strengene trækker. Selve trussrod coveret er blot et stykke plastik, som dækker for metalstangen – af kosmetiske grunde.
1.3 – Dette kaldes for en string guide/string tree. Dette ses ikke på alle guitarer. Dens funktion er, at vinkle strengene, så de ikke hopper ud af sadlen. Derfor ses disse typisk på guitarer, hvor en form for vibrato arm er til stede.
1.4 – Dette kaldes for sadlen (nut). Det er typisk et stykke plastik eller gummi med hak i, hvori strengene placeres, så de ikke kan hoppe rundt.
2 – Dette kaldes for halsen (neck). Det er på dette stykke træ, at en guitarists venstrehånd bevæger sig (højre hånd såfremt man spiller venstrehåndsguitar).
2.1 – Dette kaldes for gribebrættet (fretboard). Det er her, man placerer sine fingre for at fremtvinge de toner, man ønsker at spille.
2.2 – Dette kaldes for indlæg (inlays). De hjælper en guitarist med at finde bestemte bånd. Disse indlæg finder man typisk ved bånd (1), 3, 5, 7, 9, 12, 15, 17, 19 og (21).
2.3 – Dette kaldes for båndene (frets). Et bånd er et stykke metal, som strengen trykkes ned på for at forkorte strengenes længde og derved fremtvinge en bestemt tone.
2.4 – Dette kaldes for neck joint. Det er her halsen og kroppen på guitaren er sat sammen. Fabrikanterne sætter dem forskelligt sammen. Nogen med lim (Gibson bl.a.) og andre med skruer (Fender bl.a.).
3 – Dette kaldes for kroppen (body). Det er her ”livet” i guitaren kommer frem, og hvor strengene resonerer. På dette billede er det en solid-body, men det kan også være en semi-akustisk (læs afsnittet om forskellige typer elguitarer).
3.1 – Dette kaldes for neck-pickuppen. Denne pickup opfanger lyden så tæt på halsen som muligt. Deraf navnet. Her har man typisk den mest runde og varme lyd på en guitar.
3.2 – Dette kaldes for bridge-pickuppen. Denne pickup opfanger lyden så tæt på broen som muligt. Deraf navnet. Her er det typisk en lidt mere skinger og kantet lyd modsat neck-pickuppen.
3.3 – Dette kaldes for stolen (saddle). Det er her starten af strengen er sat fast på en guitar. Der findes forskellige stol-systemer alt afhængig af fabrikant og guitarmodel.
3.4 – Dette kaldes for strengeholderen (bridge). Det er her, bunden af strengene præcist sidder fast. Deraf navnet.
3.5 – Dette kaldes for fintunere (fine tuners). Nogle typer af guitarer med bestemte typer vibrato arm har fin tunere. Her kan man justere detaljer ved stemningen.
3.6 – Dette kaldes for vibrato arm (whammy bar/tremolo arm). Denne arm løfter stolen og derved forlænges strengen. Derved kan man ændre på tonen og for eksempel lave vibrato. Det er ofte brugt i metal-genren – i de såkaldte ”dive-bombs”, som er en teknik, som kan udføres på en el guitar.
3.7 – Dette kaldes for pickupswitch. Her kan man skifte mellem pickupperne, og vælge den man vil høre. Nogle har ingen switch, da de kun har en pickup. Typisk har en guitar mellem 1 og 3 pickupper. En 3-way switch kan skifte imellem disse tre pickupper (bridge, middle, neck), og en 5-way switch kan skifte imellem de tre pickupper, samt lave en kombination af to pickupper (bridge, bridge+middle, middle, middle+neck, neck).
3.8 – Dette kaldes for volume og tonekontrol. (volume and tone control knobs). Her kan man lystere lydniveauet (og gain niveauet) samt tonen på en guitar. Er tonen helt i bund, bliver den meget dyb, rund og til tider mudret. Det er op til den enkelte musiker at lege med disse funktioner, og finde en passende indstilling til den musik man spiller.
3.9 – Dette kaldes for jack indgang. Her sættes et jack-kabel ind, som er forbundet med forstærker/guitarpedaler, og ved hjælp af elektriske transporer signalerer kablet signalerne fra pickuppen ud til en forstærker, som derefter omformer disse signaler til lyd, som kan høres.
3.10 – Dette kaldes for straps. Det er her, man kan tilslutte sin rem. Mange guitarister bruger også det, som kaldes for straplocks. Dette gør, at remmen ikke kan ryge af guitaren hvilket er at foretrække, når man står op og spiller live. Særligt hvis man er en musiker, som godt kan lide at bevæge sig meget rundt på scenen og performe.
4 – Dette kaldes for strengene (strings). Det er disse (typisk) nikkelstrenge, som er hele udgangspunktet for at spille musik på en guitar. De stemmes til en bestemt stemning (tuning), og derved placerer en guitarist sine fingre på båndene, som forkorter strengen med en vis afstand for at fremtvinge en anderledes tone.
4.1 – Disse kaldes for bas strengene (bass strings). Disse 3 strenge er de dybeste på en guitar. De bruges ofte til at spille bas på, men ofte, i for eksempel jazz musikken, udelukkes de, da man har en bassist med. Dermed ikke sagt at man ikke kan spille på dem med en bassist: det er en kreativ proces mellem musikerne, som vælger det de selv synes lyder allerbedst for nummeret.
4.2 – Dette kaldes for de høje strenge (treble strings). Disse 3 strenge er de højeste på en guitar og derved også dem, som kommer tydeligst frem i lydbilledet. Det er typiske dem som der spilles solo og/eller melodi på.
NB: Vær derfor opmærksom på at ikke alle guitarers anatomi er præcis den samme, men som udgangspunkt er alle disse punkter at finde på en typisk el guitar. Elguitarens anatomi afhænger af guitaristens præferencer, fabrikantens traditioner, guitarens type (også i forhold til hvilken type musik den er lavet til at spille), mm.
Som udgangspunkt findes der to typer af guitarer: semi-akustisk (hollow-body) og solid-body. Forskellen på disse 2 typer består i materialet. En semi-akustisk elguitar er fræset således, at der er resonans-rum (genlyds rum) inde i guitaren. En solid-body er ét stykket træ, hvor der ingen resonans-rum er. Det er typisk jazzguitarer som er semi-akustiske, og det var derfor også de semi-akustiske elguitar typer, som var de allerførste, der blev fremstillet i 1930’erne. Et eksempel på sådan en elguitar er en Gibson ES-175 model. Det er faktisk også muligt at underkategorisere semi-akustiske guitarer i semi-hollow og fully-hollow. Forskellen her er, hvor meget af træet som er udfræset til resonans-rum. Semi-hollow elguitarer er typisk også mindre end fully-hollow. Et eksempel på en semi-hollow elektrisk guitar er en Gibson ES-335 model. Den føromtalte Gibson ES-175 model er fully-hollow. Det kan blandt andet ses på dens store størrelse.
Solid-body guitarer er det, som mange kalder for ”rock guitarer” første gang de ser dem. Her er der ingen resonans-rum, og derfor ligger al lyden i pickuppen og træets naturlige klang. Grundet manglen på ræsonansrum kan man næsten ikke høre en sådan elguitar, før man sætter strøm til den. Et eksempel på sådan en type guitar er den ikoniske rock guitar Gibson Les Paul model.
Herudover er der naturligvis et hav af mange andre forskellige modeller og fabrikanter inden for begge typer af elguitarer. Derfor findes der også rigtig mange forskellige varianter af elektriske guitarer. Der er ingen rigtig eller forkert type elguitar. Det gælder egentlig uanset, hvilken musik du spiller. Det vigtigste er at gøre op med sig selv, hvilken form for lyd du ønsker at have, og at du ud fra det vælger din elguitar. Nogle jazzguitarister spiller også på solid-body guitarer, og omvendt spiller nogle rockmusikere også på semi-akustiske guitarer! Det er helt op til musikeren selv.
Noget af det vigtigste når man skal vælge en guitar, uanset om den er elektriske eller akustisk, er at prøve den. Dog er det muligt at høre mange lydstykker af guitarer på nettet, og derfor er det ikke altid nødvendigt. Samme modeller har det dog med at være forskellige. Derfor er det en god idé, at man kommer ud og prøver den guitar, man overvejer at købe. Du kan dog være sikker på, at det er nogle gode elguitarer, som jeg om lidt vil vise dig. Dem kan du altså trygt købe.
Det første man skal gøre op med sig selv, er hvordan guitaren føles. En guitar skal føles godt i hænderne. Er dens hals for tyk? For tynd? Er kroppen for stor? Er udseendet i din smag? Der er mange spørgsmål at stille sig selv, men oftest, når man står med den rigtige guitar i hænderne, er man ikke et sekund i tvivl. Der findes naturligvis også mange modeller og mærker på markedet, og nogle er bestemt dyrere end andre. Så igen skal man gøre op med sig selv, hvad ens behov er, og eventuelt hvilket niveau man er på.
Som begynder kan en guitar til et par tusind ofte være helt perfekt, men for mange, i takt med at de bliver dygtigere på deres instrument, bliver behovet større, og man skifter efterhånden den første guitar ud med en bedre. Dette er helt normalt, og ligeledes kan ens smag og præferencer også skifte. Det handler altså i bund og grund om at gøre sig tanker og prøve sig frem, når det kommer til guitarer. Følelsen og ens komfort i guitaren er det allervigtigste. Dog skal det siges, at som udgangspunkt er semi-akustiske el guitarer bedre til stille musik og jazz end solid-body el guitarer. Men til trods for det kan man afvige fra normen, som man vil. Det er måske netop dét, der gør, at man finder sin egen helt unikke lyd, som andre er betagede af.
Efter grundige test og sammenligninger blandt markedsledende modeller, præsenterer vi de el-guitarer, der klarer sig bedst. Se testvinderne og deres egenskaber her på siden.
El-guitarer bedømmes ud fra kvaliteten af materialer (f.eks. trækvalitet i hals og krop), pickuppernes klang, instrumentets spilbarhed, konstruktionens stabilitet, og ikke mindst guitarernes evne til at holde stemningen.
Dit valg af el-guitar bør afhænge af musikgenren du ønsker at spille, din personlige spillestil og komfort samt budgettet. Læs vores guide til, hvordan du vælger den rigtige el-guitar for dig, inde på siden.
Brands som Fender, Gibson, Ibanez, og PRS er internationalt anerkendte for deres kvalitetsinstrumenter. Vi dykker ned i, hvad der gør dem unikke, og hvordan de passer til forskellige behov og prisklasser.
For at få den bedste oplevelse med din el-guitar, bør du investere i en god forstærker, kvalitetskabler, en rem, plektre og eventuelt effektpedaler til at forme din egen lyd. Udforsk vores anbefalinger af tilbehør på siden.
Regelmæssig rengøring, udskiftning af strenge, og justering af hals og intonation sikrer, at din el-guitar altid er i topform. Vi har samlet letforståelige vedligeholdelsestips rettet specifikt til el-guitarister her på siden.
Min analyse af el-guitarer er grundig og nøje gennemtænkt. Jeg har gjort alt for at du får de mest pålidelige og aktuelle oplysninger. Derfor har jeg inddraget diverse kilder, som spænder fra specialiserede musikmagasiner og tekniske vurderinger til direkte dialog med professionelle musikere og omfattende brugerfeedback. Resultatet er et velbegrundet overblik, der hviler på solid ekspertise og brugererfaringer. Nedenfor finder du listen over de kilder, der har bidraget til min analyse.
MusicRadar er et førende globalt online medie dedikeret til musikere, producenter og musikentusiaster. Det blev etableret i 2007 og er idag et samlingspunkt for alt, der vedrører musikinstrumenter, udstyr, nyheder, anmeldelser og dybdegående vejledninger.
MusicRadar skiller sig ud med sin analytiske og faglige tilgang til tests og anmeldelser af det seneste musikudstyr (lige fra guitarer til studieudstyr). De er gode til at nørde i specs uden, at det bliver svært at forstå for nybegyndere, og så er de bare hamrende dygtige til at evaluere produkter.
Vi har brugt deres bedømmelser og indhold som en væsentlig inspirationskilde og som et supplement til vores egne tests og vurderinger. Derved får du som læser adgang til kvalificeret og pålidelig information om musikudstyr.
Besøg deres hjemmeside her.
Sound On Sound er et førende internationalt magasin dedikeret til musikproduktion, lydteknik og teknologi, som startede i 1985. Magasinet er kendt for dets dybdegående anmeldelser, tekniske vejledninger og interviews med branchens eksperter, hvilket gør det til en kanon god kilde for både amatører og professionelle inden for musikverdenen.
Sound On Sound’s omfattende artikler om musikudstyr og -software er en vigtig ressource for os, da vi bruger dem til at supplere vores eget indhold med. Dette er med til at give vores læsere en bredere og mere detaljeret analyse og undersøgelse af de seneste tendenser og produkter. Magasinets fokus på kvalitet sikrer, at informationerne er både troværdige og nyttige.
Besøg dem her.
Guitar.com er en platform der skriver om alt, hvad der har med guitarer at gøre, lige fra nyheder og anmeldelser til dybdegående artikler og undervisning. Siden blev i sin tid etableret med formålet om at inspirere og oplyse guitarister på alle niveauer.
Vi anvender ofte deres anmeldelser og artikler fra Guitar.com som fundament for vores egne tests og vejledninger. Derved kan vi tilbyde vores læsere en rig og alsidig forståelse for de nyeste tendenser, udstyr og teknikker inden for guitarverdenen. Mediet skriver faktisk også om andre instrumenter, så vi bruger dem også i andre henseender.
Ved at trække på deres omfattende viden og ekspertise, sikrer vi, at vores indhold ikke kun er aktuelt, men også af højeste kvalitet. Besøg deres hjemmeside her.
GuitarFella er et anerkendt medie, der har specialiseret sig i alt, hvad der har med guitarer at gøre, siden dets etablering. De tilbyder dybdegående anmeldelser, vejledninger og tips til guitarister på alle niveauer.
Vi anvender primært GuitarFellas detaljerede produktanmeldelser og vejledninger som en kilde til inspiration for vores eget indhold.
Dette giver os mulighed for at øge vores artiklers kvalitet ved at inkludere ekspertvurderinger og anbefalinger, hvilket sikrer, at du som læser får adgang til den bedste information
Besøg deres hjemmeside her.
Equipboard er en online platform, som giver amatør musikere indsigt i det musikudstyr og de instrumenter, som deres yndlingskunstnere bruger. Hjemmesiden fungerer som en database, hvor brugere kan udforske, hvilket gear professionelle musikere anvender (alt lige fra guitarer og keyboards til mikrofoner og effektpedaler). De laver dog også omfattende analyser og undersøgelser af instrumenter & udstyr.
Vi bruger Equipboard for at kunne give meget detaljeret og specifik viden om musikudstyr, som samtidig er verificeret af fagpersoner. Det giver vores læsere unik indsigt, som ellers kan være svær at få, medmindre man ved, hvor man skal lede efter sådanne informationer. Det sikrer også, at du som læser får informationer du kan stole på.
Besøg deres hjemmeside her.
