Tværfløjte
Hvis du er på udkig efter en tværfløjte, så er du landet det rigtige sted. Vi har netop testet over 100 forskellige tværfløjter. Og her på siden vil jeg vise dig vores resultater.
Det kan være svært at finde det rette instrument, hvis man ikke er ekspert på området. Jeg har studeret musikvidenskab og har i mange år undervist i fløjespil. Derfor kan jeg give dig den bedste vejledning.
Bedst i test: De 3 testvindere
Jeg har testet mere end 100 forskellige tværfløjter. Jeg er en professionel musiker og har i mange år undervist i instrumentet. Lad os se på resultaterne – her kommer de 3 bedste instrumenter.


Hvad er en tværfløjte?
Tværfløjten er et instrument i træblæserfamilien. Det er et europæisk instrument, som oprindeligt blev fremstillet af træ. Nu til dags laves det ikke af træ længere, men derimod typisk af metal såsom sølv, guld og platin eller af kulfiber.
Materialevalget har stor betydning for klangen af instrumentet, og der er derfor stor forskel på lyden og ligeledes blæseteknikken af forskellige tværfløjter. En tværfløjte kan også være lavet af flere forskellige materialer.
Når man spiller efter noder på en tværfløjte, spiller man udelukkende efter g-nøglen, som man eksempelvis også gør det på en violin. Allerede i barokken begyndte tværfløjten at vinde indpas i musikken, hvor en komponist som Vivaldi var en af de første til at tage instrumentet til sig. I takt med tiden blev tværfløjten mere og mere populær, og man begyndte at bruge den i et hav af forskellige situationer på grund af dens store alsidighed.
Tværfløjten er typisk forbundet med den klassiske musik, men også indenfor folkemusik og jazz har den i mange år været en fast del af repertoiret.
Tværfløjtens historie
Tværfløjten er blot en ud af mange typer af fløjter. De første fløjter var meget primitive og typisk af dyreben eller af træ. Tværfløjten havde i sin spæde begyndelse i barokken størst konkurrence af blokfløjten.
I tidernes morgen havde tværfløjten ingen klangmæssig fordel i forhold til blokfløjten, og den var ikke justerbar. Den havde kun meget få halvtonetrin, hvilket gjorde, at man kun kunne spille nogle få melodier på hvert instrument. Dengang pegede tværfløjten også mod venstre, hvor den nu til dags peger mod højre. Dengang havde de også større huller, så man lukkede i med fladerne på fingrene, i stedet for fingerspidserne. Dette gjorde blandt andet at det var mere omstændigt at spille instrumentet, og at man ikke kunne spille nær på hurtigt.
Det er begrænset hvor meget vi ved omkring tværfløjtens tidlige historie. Det var ikke anset som et prestigefyldt instrument, og derfor blev der ikke skrevet om instrumentet. Den første reelle brug af tværfløjten finder sted i renæssancen hvor blandt andet militæret brugte tværfløjter til march.
Der skulle dog gå lang tid endnu inden tværfløjten for alvor fandt sin plads og form. I løbet af det 17. og 18. århundrede blev tværfløjten videreudviklet og forbedret. Den type vi kender i dag, blev færdigudviklet af den tyske T.H. Böhm omkring 1850. Og af selvsamme grund kaldes en moderne tværfløjte for en Böhm-fløjte.
Tværfløjtens opbygning
En tværfløjte består primært af 3 dele. Man har først og fremmest et hovedstykke, hvor blæsehullet er placeret på. Derudover har vi et krops stykke, hvor de fleste af tværfløjtens knapper er placeret, og som udgør klart størstedelen af instrumentet. Til sidst har vi et fodstykke, som styres af musikantens lillefinger, og som kun styrer nogle få toner.
Igennem tiderne har tværfløjten gået igennem en udvikling fra henholdsvis 1 til 7 stykker. Den moderne og (indtil nu) sidste udvikling er altså endt med 3. Der har været en så stor variation af stemning og intonationsmæssige årsager. Men så at sige eksperimenterede med instrumentet. Et større antal dele gjorde, at man forlængede røret. Således blev fløjtens stemning lavere og dybere, og man kunne derfor passe den intonations- og klangmæssigt ind med andre instrumenter. Den sidste udvikling med de 3 dele blev muliggjort ved, at man har en anordning på hovedstykket. På dette hovedstykke er overgangen lang (ca. 3 centimer), hvilket betyder at fløjten rent faktisk kan gøres længere et sted. Det hjælper ikke kun på intonationen, men betyder også, at musikanten kan få en bedre og blødere tone ud af instrumentet.
Ligeledes er der også det som kaldes for en læbeplade på hovedstykket. Læbepladen tjener det formål at reducere blæsemodstanden for musikeren. Hovedstykket eksisterer også i en krummet model, som gør fløjten kortere. Ved at fløjten er kortere, kan man nemmere nå hele spektret med kortere arme, hvilket er ideelt for nybegyndere på instrumentet. Alternativt bruges de også til folk, som spiller på tværfløjtefamiliens dybere medlemmer. Ellers bliver fløjten simpelthen for lang til at musikeren kan nå alle klapperne.
Fløjtens opbygning udgøres af et system af klapper. Disse klapper er alle sammen forbudne med hinanden. Under hver eneste klap findes der en pudelignende genstand, som simpelthen kaldes for puden. Den sørger for en tæt lukning af det hul der er mellem selve klappen og forhøjningen af kanten på instrumentet. Hertil har musikerens fingerstilling også en meget vigtig rolle. For at fløjten ikke bliver utæt, skal fingerstilling være i orden. En skæv fingerstilling kan nemlig betyde, at man kan forvride knapperne og gøre dem utætte. Blæsehullet er derimod lavet som en forhøjning, da det medfører en bedre kontrol for musikeren.
Som tidligere nævnt er alle klapperne forbundet. De er forbundet med stænger, som alle holdes sammen af små skruer. Dette forholdsvis simple sammenkoblede system skal i ny og næ smøres, for at sikre letheden og spilbarheden af knapperne. Præcis som tandhjul skal smøres i en maskine. Der er også tilføjet små fjedre, som sikrer at knapperne selv glider tilbage i standardposition direkte efter de er blevet spillet på. Dette er for at spare tid, og også en af grundene til, at tværfløjten er et instrument, hvorpå man kan spille i utrolig høj fart.
Tværfløjtens klap-system er meget lig klapsystemerne på andre blæseinstrumenter i forhold til fingersætning og greb. Der er dog en særlig klap af finde på en tværfløjte. Nemlig bb-klappen. Denne bruges til at frembringe tonen bb i stedet for b, når der spilles i tonearter, hvori bb er at finde. Ligeledes har de fleste begynder fløjter, udover den almindelige mekanik, også en såkaldt e-split. Dette klap gør det nemmere at spille tonen e3.
Med hensyn til materialet, så spiller det også en stor rolle fløjtens klangmæssige udtryk. Der er i gennem historien sket mange ændringer i forhold til materialevalget, for at opfylde nogle af de essentielle egenskaber ved fløjten. Der er nogle regler man har fulgt: Materialet skal være dårlig til at lede, må ikke aldres let, og naturligvis skal det også se smukt ud. Det sidste er dog udelukkende visuelt, så det er ikke vigtigt i forhold til spilbarhed og klang.
Førhen i tiden eksperimenterede man meget med forskellige træsorter (også derfor tværfløjten hører ind under træblæseer familien), men nu til dags er fløjterne oftest lavet i ædelmetaller. Et blødere materiale med høj densitet forøger tonens rigdom i klang, og gør den ligeledes blødere. Af denne grund er guld et meget eftertragtet materiale til fløjtefremstilling. Både på grund af arbejdsforholdene med materialet og ligeledes på grund af klangen. Men både fysiske og økonomiske begrænsninger gør logisk nok, at mange vælger fløjter af sølv i stedet.
Forskellige typer tværfløjter
Der findes nogle forskellige typer af tværfløjter.
Piccolofløjte
Først og nok mest kendt har vi piccolofløjten. Piccolo betyder lille på italiensk, og det hentyder både til størrelsen på instrumentet, samt det faktum, at den klinger en oktav over den almindelige tværfløjte. Den har altså en højere tone, da dens opbygning er mindre.
Altfløjte
Derudover har vi også altfløjten, som klinger en kvart under den normale tværfløjte.
Basfløjte
Sidst men ikke mindst har vi en basfløjte, som klinger en oktav under tværfløjten. Både alt- og basfløjten er større end den almindelige tværfløjte. Basfløjten er størst, og producerer derfor også den dybeste lyd af dem alle.
Spilleteknik
Lyden på en tværfløjte frembringes ved at blæse luft ind i den skarpe kant på blæsehullet. På den måde vibrerer luftstrømmen igennem fløjtens krop. Det er primært luftstrømmens vibration der er den primære lydkilde, men også selve fløjtens vibration spillere ind i det klangmæssige billede. Det er derfor at materialevalget er vigtigt når vi snakker tværfløjter. En tone på tværfløjten ændres mest af alt ved at tildække et bestemt antal huller. Men også ændring af fløjtens vinkel i forhold til munden, og en lille yderligere række af små justeringer spiller ind. De sidste er særligt for at få fløjten til at intonere korrekt, så de hverken intonerer en smule under, eller en smule over.
Der er flere teknikker som kan bruges, for at skabe en særlig form for dynamisk spil. Herunder legato, hvor tungen ikke tages i brug når der skiftes tone og staccato, hvor luftstrømmen stoppes i takt af tungen kun efter man er gået i gang og sidst vibrato hvor mellemgulvet bruges til at sætte luften i svingninger. Når man spiller på fløjten, bruges der nogle forskellige lyde, som hjælper på forskellige måder. Når man eksempelvis vil spille hurtigt, bruges det som kaldes for dobbelt- eller trippelstød. Disse udnytter, at tungen ved at frembringe en k-lyd, stopper luftstrømmen såvel som ved t-lyden, som oftest bruges. I nyere tid bruges også andre teknikker såsom flatter tunge, hvor man ruller med tungen, der giver en snurrende eller summende lyd. Derudover kan man også spille flere end en tone ad gangen, (multiphonics), hvis man bruger alternative greb og blæseteknikker.
Også øvelses- og opvarmningsteknikker findes. Her kan vi tale om whistle toner. Disse toner frembringes ved at tage et greb for en tone en oktav højere, og meget afslappet blæse, så den næsten får en hylende lyd og effekt. Ligeledes kan man faktisk spille uden overhovedet at blæse. Hvis man klappeer klapperne i rigtigt hårdt, så fremtvinger man faktisk en tone næsten identisk til den man ville have spillet, hvis man havde blæst og samtidig trykket klappen ned.
Det er vigtigt at man holder rigtigt på fløjten. Dette har to formål. Først at støtte og simplificere luftstrømmen til instrumentet, og dernæst at beskytte kroppen imod skader. Da tværfløjten af natur holdes i en meget unaturlig og irritereende stilling i forhold til andre instrumenter, er særligt den anden del yderst vigtig for folk der spiller meget på fløjte. Skuldre og arme skal gerne være så afslappede som overhovedet muligt, så man ikke pådrager sig ubekvem og i værste tilfælde skader ved at spille på instrumentet. Ligeledes skal knæene gerne være let bøjede, således at knæene ikke bliver overstrakte, og man syrer til i benene.
Valg af tværfløjte
Når man skal ud og investere i sin første tværfløjte, er det vigtigt først og fremmest at gøre sig klart hvilken type materiale den skal bestå af. Det er kun logisk at tværfløjter i ædelmetaller er noget dyrere end tværfløjter i for eksempel messing.
Når det så er sagt, så er der stadig et hav af muligheder i en overkommelig pris. Hvis man er i tvivl om hvilken type metal man godt kan lide lyden af, så kan det anbefales at gå på YouTube og lytte til nogle forskellige eksempler, så man ved hvad man mest er til selv.
Derefter skal man så til det, det virkeligt gælder om: Købe instrumentet. Når det kommer til tværfløjter, vil vi anbefale at man tager til sin lokale musikforretning. Tværfløjter er, trods deres udseende, meget komplicerede instrumenter, som består af en masse forskellige dele, som alle er meget vigtige at få med og huske. Derfor kan man i sin lokale forretning få tilfredsstillende vejledning af en medarbejder, som ydermere kan forklare om instrumentet, og give råd i forhold til hvad man skal være opmærksom på, og hvilke muligheder man har. Akkurat den samme vejledning kan du få hos en webshop, og det er faktisk nemmere med vejledning online.
Begynder tværfløjter er typisk meget overkommelige i prisen, og de fleste mærker kan anbefales. Ønsker man at købe brugt og spare lidt penge, så anbefales det, at man har en kyndig med. Dette kunne være ens fløjtelærer, eller en ven som har forstand på instrumentet. Her er det vigtigt at I kigger på, om instrumentet skulle have nogle former for skader eller mangler. Husk på, at tværfløjten består af mange dele, og hver og en er essentiel for at den er spilbar. Ofte sælger folk brugte tværfløjter, som har ligget i en kælder og ikke er blevet spillet på i mange år. De har ofte selv ikke forstand på instrumentet, og i årenes løb er nogle af delene blevet væk. Sørg derfor for, at alle dele er til stede og at den spiller og lyder som du ønsker. Hvis du kan skrive tjek til at alt dette, så er det bare om at købe den, og komme i gang med at spille på instrumentet! Og det kan kun gå for langsomt!