Menu
Den akustiske guitar er hjertet i mange musikalske oplevelser, lige fra lejrbål til koncertsale. Det er vigtig at vælge en guitar, der matcher din spillestil. Den skal være komfortabel at spille på samtidig med at levere en ren og fyldig lyd. En akustisk guitars kvalitet afspejles ofte i valget af træsort og håndværket bag.
I denne test har vi sammen med guitarist Jan Riishøj udvalgt og testet en række akustiske guitarer. Læs med her og find den guitar, der vil følge dig i mange år fremover.
Vores anbefalede produkter, baseret på grundig analyse og primært eksterne tests, er fra partnere og dermed kan indholdet betragtes som reklame. Forstå partnerskabernes indflydelse her.
Annonce
Vores team består af musikeksperter, herunder uddannede musiklærere, lydteknikere, musikere, producere, og specialister i musikudstyr. Vi har nøje gennemgået, udvalgt og vurderet en lang række populære produkter fra både velkendte og relativt ukendte brands for at skabe en troværdig og komplet undersøgelse. Disse produkter er tilgængelige via vores samarbejdspartnere, som vi henviser til gennem knapper, pristabeller og lignende. Vores produktanbefalinger er baseret på en omfattende evaluering af produktet, men vores partnerskaber kan påvirke udvælgelsen af produkter her på siden.
Vi vurderer og sammenligner produkter baseret på følgende kriterier:
Disse kriterier vejes op mod produktets pris og kvalitet, og vi fremlægger vores subjektive vurderinger og anbefalinger til dig som læser. Det er vigtigt at bemærke, at vores undersøgelser ikke udgør en rangliste over markedets bedste produkter, men snarere en dybdegående gennemgang.
Vores priser som “Bedste i test”, “Bedste billige”, “Bedste premium”, “Bedste til et specifikt formål” osv. er individuelle vurderinger baseret på vores research og analyse på det givne tidspunkt. Vi anvender de førnævnte kriterier til at hjælpe dig med at træffe det bedste valg ud fra dine behov.
Gennem min passion for strengeinstrumenter har jeg haft privilegiet at spille på et væld af akustiske guitarer. Derfor har jeg en solid forståelse for, hvilke kvaliteter der kendetegner en god akustisk guitar. Først og fremmest er lydkvaliteten afgørende. En god akustisk guitar har en rig og fyldig klang, som tillader nuancerne i hvert anslag at træde tydeligt frem, og træsorten spiller en væsentlig rolle heri. Dertil kommer spilbarhedens betydning – en behagelig hals og velindstillede strenge (fx afstanden fra strengene til gribebrættet) er vigtig for at kunne spille i længere perioder uden ubehag.
På denne side vil vi dykke ned i akustiske guitarer. Vi vil berøre de tekniske aspekter såsom træsorter, kropstyper (for eksempel dreadnought, jumbo, koncert) og strengetyper. Vi tager også et nærmere kig på guitarernes opbygning, herunder støttekonstruktioners mønstre og halsens konstruktion. Desuden ser vi på betydningen af en korrekt justering af gribebrættet og strengehøjden, og hvordan disse faktorer påvirker både tonen og spilbarheden/komforten. Vi vil sammenligne forskellige modeller og mærker og undersøge, hvordan alder og vedligeholdelse kan påvirke en guitars lydkvalitet. Informationen du finder her stammer både fra min personlige erfaring og fra indsigt fra andre eksperter, undersøgelser og kundeanmeldelser. Lad os finde den rette akustiske guitar for dig.
Den akustiske guitar er en af det mest gængse instrumenter i verden. Den er nem at transportere, og har længe været et hit blandt almindelige mennesker. Der er noget festligt over at kunne spille guitar, og vi kender alle en, som altid kan tage den akustiske guitar frem til en fest og spille op. Dette kan være en af grundene til, at mange ønsker at lære at spille guitar.
Det er et flot og forholdsvis billigt instrument, som har uendelige muligheder i sig. Ofte ser man også, at folk som slet ikke spiller guitar, har en akustisk guitar stående til pynt, og der er derfor rigtig ofte mulighed for, at man kan shine og imponere sine venner og bekendte i et hav af situationer. Der er også flere typer af akustiske guitarer, så man har derfor også en mulighed for at finde den type der passer en bedst, og måske endda skille sig lidt ud fra mængden. Af disse kan nævnes den normale akustiske guitar, den klassiske guitar (også kaldet en spansk guitar), akustiske jazzguitarer og akustiske bas guitarer.
Guitaren er et gammelt instrument, som kan dateres tilbage til for mere end 4000 år siden. Naturligvis har form og funktion ændret sig meget fra dengang, men grundideen har været den samme. Særligt omkring middelalderen blev lutten et populært instrument, og mange mener at det er den middelalderlige lut, som var den reelle forgænger til den moderne guitar.
Den tidligste guitar, som kan sammenlignes med den moderne guitar, er de spanske vihuelas. Disse kom frem i 1500-tallet i den spanske renæssance. Dette instrument blev delt ind i to kategorier. Den ene, som blev spillet med en bue meget lig den moderne violin. Den anden blev slået an enten med hånden, eller med et plekter, og det er netop denne type, som var forgænger for den moderne guitar. Denne forgængers teknik var endnu en faktor til, at man ser den som forgængeren.
Ligesom den moderne guitar, blev der spillet over lydhullet med fingrene eller med plekteret, for at skabe den mest kraftfulde lyd, som kunne spille et rum op.
I 1850 bliver der så i Spanien fremstillet det vi ville kalde for den første moderne akustiske guitar – den spanske guitar lavet af guitarbygger Antonio Torres Jurado. Hans innovation bestod blandt andet i at gøre guitaren større, og ændre på dens proportioner for at optimere lyden. Han forstærkede guitaren indvendigt, som var en meget vigtig faktor i guitarens styrke. Dette betød, at strengene kunne spændes højere, og derved nye lydfrekvenseer og lydstyrker kunne opnås.
Siden er guitaren yderligere blevet udviklet rundt omkring i verden, til alle de forskellige varianter vi har i dag. Det er særligt fra 1940’erne og frem at guitaren har vundet prestige. Tidligere har der også været musik til akustisk guitar, men særligt klassisk. I 1940’erne kommer blues musikken og jazz musikken så til, og flere og flere tager instrumentet til sig. Ligeledes efter rockmusikkens indtog, er guitaren nærmest blevet symbolet på en hel genre. Dette har betydet at guitaren er blevet så populær, at den nu til dags er til stede i stort set al ny musik. Også singer songwritere er glade for guitaren som eneste akkompagnement til deres sang. Igen fordi det er så alsidig et instrument, som nemt kan transporteres og som nemt kan holde til nogle knobs.
En akustisk guitar er bygget op omkring en masse forskellige dele, som hver har deres funktion. En normal akustisk guitar har 6 strenge, hvorimod at en akustisk basguitar har 4 strenge som udgangspunkt. Hvis man kender til elektrisk guitar, vil man hurtigt se, at de fleste af delene er præcis de samme.
Vi har først og fremmest kroppen som er den største del. Kroppen kan være lavet ud af mange forskellige typer træ, hvilket hver især giver en forskellig lyd til guitaren. Kroppen kaldes også nogle gange for dækket. Kroppen er den del, som hviler mod din egen krop. På denne finder vi både lydhullet, og guitarens stol.
Hvis vi går op af guitaren finder vi halsen. Halsen er den lange del som stikker ud fra kroppen. Det er på halsen at gribebrættet er placeret. På gribebrættet placerer musikeren sine fingre. Ved hjælp af placeringen af fingrene og båndene på gribebrættet, kreerer man forskellige toner.
Går vi igen længere op, så finder vi guitarens hoved. Mellem halsen og hovedet er sadlen placeret. Dens opgave er at sørge for at strengene bliver holdt på plads, uden at rykke sig frem og tilbage. På hovedet ender strengene, og er viklet rundt. På siden af hovedet er stemmeskruerne placeret. Deres opgave er at få en mekanisme til at snurre rundt, hvori strengenes ender er påsat. Ved at dreje på stemmeskruerne strammer man strengene, således at de får en højere tone. Drejer man modsatte vej har det den præcis modsatte effekt. I så fald løsner man strengene og tonen bliver dybere. Stemmeskruerne skal ikke stå på et bestemt punkt – det ændrer sig alt efter vind og vejr. Det essentielle er bare, at man kommer frem til den stemning, også kaldet tuning, som skal bruges til at spille den/de pågældende sang(e).
Stolen forneden på guitarens krop sørger for at holde strengene fast, og have dem i en vinkel som er passende. Med dette menes der, at det er stolen som afgør hvor langt der er fra gribebrættet til strengen. Nogle kan godt lide at der er kort afstand og nogle kan godt lide at der er lidt længere. Eksempelvis er guitarer som bruges til slide spil notorisk kendt for at have strengene sat ufatteligt højt. Det er nemt at lave afstand mellem streng og gribebræt kortere. For at gøre dette, sliber man stolen, så den ikke er ligeså lang. Det er dog umuligt at gå den anden vej, medmindre man køber en helt ny stol. Derfor er det vigtigt at man får det rigtigt første gang. Typisk vil man få en professionel til dette. Hvis ikke, så er det vigtigt at man kun sliber en lille smule af, prøver at spille, så man kan mærke hvordan det føles, og derefter gentage hvis det er nødvendigt.
På spanske guitarer har vi allernederst også en strengeholder. Dens opgave er at holde strengene spændt fast i den ende. Denne eksisterer ikke på almindelige akustiske guitarer, også kaldet for western guitarer. Her falder strenge-enden ned i et hul, hvor strengen så sidder fastspændt ved et stykke ben, kaldet en baron. Ved strengeskift tager man blot disse baroner ud, og tager den gamle streng ud, og sætter en ny i spænd. Det er altså mere simpelt at putte nye strenge på en western guitar, end på en spansk guitar, hvor strengen skal vikles rundt i et særligt mønster på strengeholderen.
Der findes et hav af teknikker, som gør sig gældende både på de akustiske guitarer såvel som de elektriske. Spillemåden på de to typer af guitarer er de samme, men der er alligevel nogle teknikker som, hvis ikke udelukkende, er mere brugt på de akustiske guitarer. Den første som vil nævnes, er den perkussive del af det at spille på akustisk guitar. Da den har et lydhul som gengiver lyd meget mere end en elektrisk guitar, så drager man fordel af dette. Man ser ofte at man ”slår” på guitaren, for at imitere en trommeslager. Det kan man høre i for eksempel sangene ”More Than Words” og ”Who Says”.
Også overtoner klinger tydeligt og smukt igennem på en akustisk guitar. Særligt det som bliver kendt som ”harp harmonics”, hvor man spiller en tone, og så knipser en overtone 12 bånd højere. Så får lyden en karakter a la en harpe. Deraf navnet.
Fingerspil er også en teknik som bruges yderst flittigt indenfor det at spille akustisk guitar. Her slår man ikke alle strengene an på én gang, men derimod så plukker man strengene i et særligt mønster. På den måde får man stadig alle akkordens toner frem, men på skift i stedet for på samme tid. Man gør særligt dette, for at skabe en mere rolig dynamik. Det siges ofte, at man spiller fingerspil i de rolige vers, og så går over til at slå alle strenge an på samme tid, i de mere kraftfulde steder. Det er typisk i sangens omkvæd.
En forlængelse af fingerspillet er den klassiske måde at spille akustisk guitar på. Her er der i langt højere grad vægt på, ikke blot fingerspillet, men fingerspillet med en masse forskellige former for dynamik. Dette kan være legato. Men ligeledes kan det også være skelnen mellem svagt spil og kraftigt spil, som er meget essentielt når guitaren bruges som solo instrument. Der kan linjerne mellem svag og kraftig være noget mere svingende i band sammenhænge, hvor man måske har mere end fem instrumenter med, som alle spiller sammen på samme tid. Klassiske guitarister bruger også meget længere tid på at studere de musikalske teknikker, end på tekniske teknikker. De rytmiske guitarister har en tendens til lige det modsatte. Men naturligvis øver begge typer sig stadig på begge – det er deres primære fokus som adskiller dem fra hinanden.
Typisk spiller en akustisk guitar også en mere akkompagnerende rolle i sammenhænge hvor en elektrisk guitar også er til stede. Dette betyder at el-guitaren ofte spiller små melodier (også kendt som licks), hvorimod den akustiske guitars rolle er at sørge for at holde sangen sammenhængende rent harmonisk. Derfor ser man tit af guitaristen som spiller akustisk guitar, ofte spiller akkorder som slås an, som ikke er ligeså krævende som el guitarens rolle. Af samme grund ser man også ofte, at sangeren i et band, også spiller akustisk guitar, for at give sangen et ekstra harmonisk niveau.
Det er typisk disse teknikker som gør sig gældende på de akustiske guitarer, men selvfølgelig bruger man også de ”normale” teknikker. Her kan særligt nævnes legato, hammer ons og pull offs, tapping, alternate picking og meget mere.
Heldigvis er akustiske guitarer et af de instrumenter der er produceret allerflest af i hele verden. Dette betyder, at der er et kæmpe marked for dem, og man derfor kan finde en rigtig fin akustisk guitar – både brugt og som ny – til meget få penge. Typisk vil et godt udgangspunkt for en begynder være en guitar til omkring 500 danske kroner. Dette er for en brugt akustisk guitar, og måske omkring de 1000 kroner for en ny.
Først og fremmest skal man overveje hvilken type man gerne vil have. Vil man have en akustisk guitar i sin almindelige udgave, eller er man måske i virkeligheden på udkig efter en akustisk jazz guitar, en spansk guitar (som også er akustisk) eller måske endda en akustisk bas guitar?
Når man har gjort dette op med sig selv, skal man ud og lede. Gode begyndermærker kunne være Yamaha, Sigma, Santana og Fender. Disse er alle kendt for en yderst fin kvalitet til meget få penge. Det vigtigste når man køber en brugt akustisk guitar er at tjekke at alt er i orden. Er strengene helt slidte? Sidder båndene for højt og/eller er der former for skader på guitaren? Når man køber en så billig guitar, er det vigtigt at alle disse ting er i orden, da en reparation eller justering hos en professionel hurtigt kan løbe op i den dobbelte pris, af guitarens egen pris. Derfor er det vigtigt at komme ud og prøve guitaren. Dette gør sig primært gældende for brugte guitarer.
Hvis man vælger at give lidt ekstra for en ny guitar i sin lokale musikforretning, kan man være sikker på at alt er i top. Ofte tilbyder musikforretninger også at justere guitaren gratis når du køber en ny. Dette kan ofte godt betale sig, da man så sidder med en guitar, som passer perfekt til en. De ekstra 500 kroner er derfor rigtig godt givet ud, da det var en pris man alligevel mindst skulle betale, hvis man skulle have justeret en brugt guitar. Derefter er der kun tilbage at få fat i sin første akustiske guitar, og rocke derudaf!
Står du overfor at skulle købe din første akustiske guitar, men er usikker på, hvad du skal kigge efter? Denne video er vigtig for enhver begynder og afdækker de fem mest betydningsfulde råd, som sikrer, at du træffer det bedste valg for dig. Videoen leder dig igennem en nem og overskuelig proces fra træsort til strengtype med nyttige anbefalinger, der vil guide dig i retning af den perfekte guitar. Videoen kan ses herunder.
Efter grundige anmeldelser og sammenligninger har vi identificeret de førende akustiske guitarer på markedet. Se vores topvalg og testvindere her på siden.
Priserne starter typisk omkring 1000 kr. for begyndermodeller og kan stige til flere tusinde for professionelle instrumenter. En højere pris afspejler ofte bedre materialer og håndværk.
Dreadnought-guitarer har en stor kropsstørrelse og producerer en stærk, basfyldt lyd, mens koncertguitarer er mindre med en mere balanceret og klar tone.
Vigtige overvejelser inkluderer guitarstørrelsen, træsorten, typen af strenge og dit individuelle behov og spillestil. Vi uddyber disse punkter og flere til her på siden.
Ja, træsorten har stor betydning for instrumentets klang, sustain og projection. Forskellige træsorter påvirker både guitarernes tone og æstetik.
Regelmæssig rengøring, korrekt opbevaring og hyppig udskiftning af strenge er afgørende for at bevare din guitars lydkvalitet og spilbarhed. Se vores vedligeholdelsesguide her på siden for nærmere instruktioner.
Det er en individuel proces at fine din akustiske guitar, som kræver viden og indsigt. Jeg har sammenlignet og vurderet forskellige modeller, hvor jeg har forsøgt at levere objektive og præcise anbefalinger. For at opnå en balanceret og dybdegående forståelse har jeg inddraget et spektrum af pålidelige kilder – fra anerkendte musikmagasiner og produktanmeldelser til professionelle musikeres erfaringer og brugerfeedback. Disse kilder har været afgørende for at kunne præsentere en troværdig og detaljeret vurdering af hver guitar. Her er de kilder, jeg har baseret min analyse på:
Rolling Stone er et ikonisk og indflydelsesrigt medie inden for musik-, kultur- og underholdningsindustrien, der blev grundlagt i 1967 i USA. Magasinet er berømt for sin dybdegående dækning af musik, politik og popkultur, og har gennem årene været en vigtig stemme i kulturelle og sociale debatter. Rolling Stone er kendt for sine kritiske anmeldelser, eksklusive interviews med musikere og kunstnere samt banebrydende reportager.
Rolling Stone er kendt for sine skarpe og ofte banebrydende artikler, og mediet har introduceret nye kunstnere, trends og bevægelser. Deres anmeldelser og rankings, som f.eks. ‘De 500 bedste albums nogensinde’, bliver brugt som referencepunkter i industrien.
Vi har i vores arbejde på Musik247 anvendt Rolling Stones’ indsigter og vurderinger som inspiration og til at underbygge vores egne analyser og anmeldelser. Deres omfattende erfaring og kendskab til branchen har været meget vigtigt for at vi kan lave dybdegående og kvalitetsfyldt indhold.
Besøg deres hjemmeside her.
Sound Technology Ltd er en stor distributør og leverandør af musikudstyr og -instrumenter, som har været i branchen siden 1978. Virksomhedens kerneopgave er at levere kvalitetsudstyr til musikere og lydteknikere, hvilket spænder fra professionelle lydsystemer til musikinstrumenter og studieudstyr.
Vi anvender ofte deres produktinformationer, analyser og tekniske specifikationer, når vi selv foretager undersøgelser eller tester produkter. Det underbygger gør vores analyser og gør, at vores indhold fremstår soleklart og samtidig også troværdigt. Besøg deres hjemmeside her.
Higher Hz er et relativt nyt magasin, der specialiserer sig i alt inden for musikudstyr og -instrumenter. Siden deres etablering har Higher Hz formået at skabe et solidt ry inden for musikbranchen, takket være deres dybdegående anmeldelser, guides og artikler, som er skrevet af passionerede og kompetente musikere.
Hos musik247 skæver vi ofte over til Higher Hz for at få inspiration og blive klogere, når det kommer til det nyeste inden for udstyr og teknologi. Deres anmeldelser og guides kan hjælpe os med at forstå detaljerne i de produkter, vi vurdere og undersøger, og det giver os mulighed for at lave endnu mere velinformeret og troværdigt indhold. Samspillet mellem Higher Hz’s analyser og vores egne tests sikrer, at du som læser får adgang til informationer, som både er detaljerige og objektive.
American Songwriter er et anerkendt musikmedie, som har været en central kilde til inspiration og viden om sangskrivning og musikproduktion, siden det første gang så dagens lys i 1984.
Vi henter ikke blot inspiration fra deres omfattende artikler og interviews, men anvender også deres indsigt til at udvide vores egne anmeldelser og indhold. Det gør at vores indhold ikke alene er relevant og aktuelt, men også fyldt med dybdegående viden og forskellige perspektiver.
Besøg deres hjemmeside her.
Sound On Sound er et førende internationalt magasin dedikeret til musikproduktion, lydteknik og teknologi, som startede i 1985. Magasinet er kendt for dets dybdegående anmeldelser, tekniske vejledninger og interviews med branchens eksperter, hvilket gør det til en kanon god kilde for både amatører og professionelle inden for musikverdenen.
Sound On Sound’s omfattende artikler om musikudstyr og -software er en vigtig ressource for os, da vi bruger dem til at supplere vores eget indhold med. Dette er med til at give vores læsere en bredere og mere detaljeret analyse og undersøgelse af de seneste tendenser og produkter. Magasinets fokus på kvalitet sikrer, at informationerne er både troværdige og nyttige.
Besøg dem her.
