Hvis du arbejder med elektronisk musik, vil du hurtigt finde ud af, hvor vigtigt et MIDI keyboard er. Keyboardet er med til at gøre musikproduktionen nemmere, og det giver dig mulighed for at eksperimentere med din musik.
Du vil her på siden have mulighed for at læse om MIDI keyboardet. Jeg vil gå i dybden med instrumentet og vende og dreje hver en sten. Derudover har jeg fundet markedets bedste produkter, som jeg vil dele med dig. Derved behøver du ikke selv at bruge tid på at finde et godt MIDI keyboard.
Bedst i test: De 3 bedste MIDI keyboards



Hvad er MIDI?
Jeg hører ofte mine elever (jeg underviser i elektronisk musik) sige: “Jeg tror da også lige, at jeg køber mig en MIDI”. Sagen er bare den, at MIDI ikke er noget man køber. Det er ikke et produkt. I stedet for er MIDI et format ligesom MP3 eller WAV.
Det betyder altså, at du køber produkter, som understøtter MIDI-formatet. For eksempel et MIDI keyboard som vi på denne side går i dybden med. Næsten alle keyboards der findes idag, understøtter MIDI output og input. Det betyder følgende:
- Keyboardet kan via MIDI-signaler spilles fra eksterne kilder. For eksempel et computerprogram.
- Keyboardet kan sende MIDI-signaler ud til andre enheder, som gør det muligt at spille “keyboard lyde” på disse enheder.
Det hele afhænger faktisk af de her MIDI-signaler. MIDI-signaler findes i mange forskellige udgaver. Men det mest almindelige signal er en node. Ja, du hørte rigtigt. En helt almindelig node som fortæller hvilken node, der skal spilles, hvor lang noden er, hvor kraftig noden er, osv.
For at disse MIDI-signaler lyder af noget, så har du brug for en enhed, som har lyde i sig. For eksempel en synthesizer. Når du forbinder dit MIDI-keyboard med din synthesizer (eller en anden enhed der indeholder lyde), så modtager synthesizeren signalerne og spiller noderne ud fra de lyde, som er på synthesizeren.
Inden vi går videre, vil jeg gerne give dig lidt viden om, hvordan disse MIDI-signaler bruges til at lave musik. Hvis du har erfaring med elektronisk musik, kender du sikkert allerede til programmer som f.eks. Cubase og FL Studio.
Når du arbejder med sådanne programmer, så støder du ofte på to former for tracks: MIDI og audio.
Audio tracks bruger du, når du skal optage en rigtig lydkilde live. For eksempel en guitar eller en saxofon.
MIDI tracks bruger du derimod til at optage noder, som sendes videre til en synthesizer. Fordelen ved MIDI er, at du nemt kan flytte rundt på elementerne, hvilket betyder at du ikke behøver at bruge til på at genoptage.
Opbygningen af instrumentet
Der findes forskellige typer af instrumentet, og derfor er det svært at komme med en beskrivelse, som er dækkende for alle MIDI keyboards.
Dog kendetegnes alle typer ved at sende disse MIDI-signaler. Selve MIDI keyboardet har altså ikke nogle lyde i sig. Det har kun MIDI-signalerne, som sendes videre til en ekstern enhed.
Antal af tangenter kan variere fra 25 til 88, og der findes både keyboards med anslagsfølsomme tangenter og nogle uden. Det er også muligt at få vægtede tangenter.
Der findes dog også pads, hvor man trykker på knapper i stedet for tangenter. Det kalder man for en MIDI pad. Teknologien i MIDI keyboards og MIDI pads er ens.
Forskellige typer MIDI keyboards
Overordnet set skelner vi mellem to typer. Hvordan og hvorledes det hænger sammen, skal vi se nærmere på nu.
MIDI controller
Et MIDI keyboardet og en MIDI pad er det, som man traditionelt anser for at være en MIDI controller. De skiller sig ud ved ikke at have nogen lyde i sig. Som vi også tidligere har været inde på, er det netop det, der kendetegner et traditionelt MIDI keyboard/pad. Du har altså behov for en ekstern lydenhed, som f.eks. en synthesizer.
Man skelner mellem et MIDI keyboard og en MIDI pad. Forskellen ligger i, at MIDI keyboardet er udstyret med et keyboard. Altså med et antal tangenter. Og en MIDI pad er udstyret med firkantede knapper. På en MIDI pad trykker man altså på knapperne for at få lyde frem.
MIDI pads og MIDI keyboards varierer rigtig meget i pris. Du finde nogle lige fra 500-10.000 kroner. Nogle har rigtig mange funktioner og vægtede tangenter, samtidig med at andre næsten ingen har.
Hvis du køber denne type, skal du sørge for at have en ekstern lydenhed.
Traditionelt keyboard
Har du allerede et helt almindeligt keyboard, så er der en chance for, at keyboardet understøtter MIDI out og MIDI in. Det traditionelle keyboard kendetegnes ved at have indbygget højtalere og rigtig mange lyde.
Denne type er ikke skabt til at fungere som et MIDI keyboard. Af den grund vil der også være nogle fundamentale funktioner, som dette keyboard ikke har i sig. Hvis du derfor ofte skal bruge MIDI-delen af keyboardet, vil jeg til enhver tid anbefale dig at købe et decideret MIDI keyboard eller en MIDI pad.
Workstation
Den sidste type af keyboards, som understøtter MIDI-formatet, er en workstation. Dette keyboard har ikke indbyggede højtalere, som vi kender fra det traditionelle keyboard. Men alligevel genererer en workstation lyde. Det kræver dog, at man tilslutter keyboardet et lydkort eller en højtaler.
De workstations som idag findes på markedet, fungerer super som MIDI keyboards, og ofte har de også et væld af andre funktioner. For eksempel kan du finde workstations med sequencer og synthesizer.
Valg af MIDI keyboard
Der er en række ting, som du bør tænke over, før du endeligt køber dit keyboard. Jeg vil herunder gennemgå de vigtigste overvejelser, du bør gøre dig.
Overvejelser
Antallet af tangenter: dette punkt er efter min mening det vigtigste. Der er KÆMPE forskel på, om du har 37 eller 88 tangenter at arbejde med. Antallet af tangenter kan også afhænge af, hvor meget plads du har i studiet, og om du har planer om at spille med begge hænder på keyboardet. Hvis du skal have keyboardet med rundt omkring, kan det være en fordel med få tangenter. Uanset hvad er det noget, du bør overveje. Overordnet set fås MIDI keyboards med 25, 49, 61 og 88 tangenter. Jeg har også set keyboards med 32, 37, 73 og 76 tangenter. Så antallet varierer en smule.
Keyboard delay/action: en anden faktor du skal være opmærksom på, er de forskellige “actions”, der findes. Action fortæller noget om, hvor lang tid der går fra du trykker på en tangent, og til at keyboardet afspiller tonen. Vi skelner mellem 3 forskellige typer actions: vægtet action (reagerer som et normal klaver), semi-vægtet action (reagere hurtigere end vægtet action) og synth action (reagerer hurtigst).
Aftertouch: aftertouch er en form for sensor, som er indbygget i tangenterne. Aftertouch betyder at du, ved at variere trykket på tangenten, kan bende tonerne. Det vil sige, at du kan få tonen til at lyde højere eller lavere, alt efter hvor hårdt eller let du trykker på tangenten.
Funktioner: der findes et væld af funktioner, og nogle er mere nyttige end andre. Overordnet set skelner vi mellem faders, knapper og drejeknapper. Disse funktioner kan gøre en stor forskel, når du sidder og laver musik. Der er kæmpe forskel på at arbejde med musikken imens man spiller, i forhold til at sidde bagefter og redigere på computeren.
Pris: sidst men ikke mindst vil prisen også have en stor betydning for de fleste af os. Det er klart, at jo flere muligheder du vil have i dit keyboard, des dyrere bliver det også.
Mærker
Udvalget af MIDI keyboards er kæmpe stort. Derfor kan markedet være svært at sortere i. Et af problemerne er, at der findes rigtig mange mærker, som producere nogle forfærdelige produkter. Nogle som slet ikke bør eksistere.
For at du ikke ender med et elendigt keyboard, vil jeg herunder liste de mærker, som producerer markedets bedste MIDI keyboards. Dem kan jeg til hver en tid anbefale.
Midiplus: Midiplus er et brand under det taiwanske selskab, Ta Horng Musical Instrument. Det taiwanske selskab blev etableret i 1974 og har siden opstarten haft et stort fokus på produktion af keyboards. Deres MIDI keyboards og pads er altid i god kvalitet og sælges til nogle fine priser.
Novation: Novation er et brand under den engelske virksomhed, Focusrite. Siden 1985 har Focusrite solgt produkter for musikproduktion. Novations produkter kendetegnes ved at være at høj kvalitet, og derudover sælges de til favorable priser.
Korg: den japanske virksomhed, Korg, har siden 1963 været med til at forme musikbranchen. Korg har været med til at sætte nye standarder inden for speciel elektronisk musikproduktion. Jeg synes personligt, at Korg´s MIDI controllers er blandt verdens bedste. Ikke nok med at kvaliteten og prisen er super. Korg formår også altid at udstyre deres produkter med et væld at brugbare funktioner.
Native Instruments: hvis du virkelig skal have en professionel og eksklusiv MIDI controller, så bør du uden tvivl overveje Native Instruments´ produkter. Den tyske virksomhed fokuserer kun på elektronisk musikproduktion, hvilket også betyder, at de altid har fingeren på pulsen. Deres produkter er revolutionerende, af høj kvalitet og udstyret med et væld af funktioner.
Hjælp/Spørgsmål/Kommentarer
Hvis du endnu ikke er sikker på, hvilken MIDI controller du bør købe, så er du mere end velkommen til at kommentere her på siden. Du kan også fange mig på livechatten.
Har du ris/ros eller kommentarer, er du velkommen til at skrive her på siden eller via e-mail.
Hej jeg har købt et novation impulse. Det skal bruges i fl studio 12, men jeg kan ikke få noget lyd ud af den. Faktisk er jeg på helt bar bund så lidt hjælp til at komme igang ville være rart. Når jeg fx bruger nexus og trykker med musen i programmet så afspiller den, men kan ikke få mit keyboard til det. Tror det har noget med opsætning at gøre men syns jeg har prøvet det meste. Hvad gør jeg galt?
Hej Kasper
Super god oversigt og forklaringer 🖒.
Jeg er på udkig efter en synt med gode blæsere. Spiller i et cover band. Har et nord stage som mit primær keyboard, men har brug for et nr 2 til blandt andet blæsere. Hvad anbefaler du? Har et Moxf6 i kikkerten.
Vh
Anders
Hej Anders,
Moxf6 er også det jeg ville anbefale dig – så det kan du roligt gå videre med. Det har nogle virkelig gode blæsere.
Hej Johan,
Tjek evt. denne video ud og følg den til punkt og prikke. Så er jeg sikker på, at du får det fikset 🙂
Kære Kasper
Jeg har aldrig spillet klaver/keyboard før, men jeg har længe gerne ville lære det, hvorfor jeg er på udkig efter et godt instrument og dermed også et par gode råd.
Det er en jungle, når man er helt ny, men jeg har kigget på to (meget) forskellige instrumenter. Et YAMAHA P-45 og IK Multimedia iRig Keys I/O 49. Jeg vil gerne kunne anvende instrumentet med Mac/iPhone/iPad.
Eftersom et klaver har 88 tangenter, hvilken betydning har det så, at der “kun” er 49 tangenter? Vil jeg kunne lære alle noder?
Min tanke var at købe bogen “Klaverleg 1”, at starte ud med.
Har allerede været godt rundt på din gode og oplysende hjemmeside 🙂
Med venlig hilsen
Maria
Hej Maria,
Tak for dit spørgsmål 🙂
Jeg synes helt klart i din situation at du skal købe et elklaver og ikke starte ud med et MIDI Keyboard. Yamaha P-45 er et super fint klaver, men jeg ville vælge et Casio CDP 230 i stedet for. Du kan sagtens lære alle noder, selvom du “kun” har 49 tangenter. Fordelen ved at have flere tangenter er, at du derved har mulighed for at spille i flere oktaver. Du kan altså med 88 tangenter få din musik til at lyde meget lys og meget dyb.
Hej Kasper. Dette er vist et meget specielt spørgsmål. Men jeg er en amatør orgelbygger, altså bygger akustiske små orgler. Nu har jeg tænkt mig at bygge et gadeorgel dvs. en lirekasse altså med rigtige piber og har fået den tanke, at det må kunne styres med midi i stedet for den gammeldagse med en valse eller et hulkort. Der sidder en magnet for hver tone, som så åbner og lukker for luften. Sagen er, om man kan påvirke disse magneter ved hjælp af midi og hvilken elektronik skal der mon til, for at det kan lade sig gøre??? Nu kan en tosse som bekendt spørge om mere, end ti vise kan svare på, men det kunne jo være, at du kan hjælpe mig å sporet. Mvh Arne
Hej Arne,
Synes det lyder som et virkelig spændende projekt. Super fedt at du bare kaster dig ud i det. Jeg tror helt sikkert godt det kan lade sig gøre med MIDI, men jeg må indrømme, at jeg ikke er den skarpeste på den front. Jeg synes du skal prøve at tage kontakt til nogle professionelle orgelbyggere eller måske nogle producenter for at se om de kan hjælpe dig på rette vej. Alt held og lykke herfra.
Mvh
Kasper