Klaver noder
Du skal kunne læse klaver noder, hvis du vil spille klaver. Men det behøver altså ikke at være besværligt at lære noder. Moderne klaver bøger kan nemlig hurtigt lære dig at spille efter noder.
Her på siden vil jeg give dig en introduktion til klaver noder. Jeg vil allerførst vise dig de klaver bøger, som jeg selv kan anbefale. Og derudover anbefaler musikskolerne også bøgerne. Som nybegynder lærer du bedst ved at købe en klaverbog. Med en klaverbog kan du udvikle dig i det tempo, der passer til dig.
Top 3 klaver bøger
Det kan være svært at finde ud af hvilke klaver noder, der passer bedst til dig. Det afhænger nemlig både af, hvor dygtig du er, og hvilken genre musik, du spiller. Hvis du er nybegynder, bør du købe en klaverbog, der lærer dig alt den basale viden. Se med herunder:
Noder til klaver
Alle musikere har gode muligheder for at lære at spille musik. En af disse muligheder er noder til musik, som måske kan virke meget kompliceret. Men i virkeligheden er sagen en anden. Det er faktisk ikke helt så svært, som de fleste går og tror at lære at forstå og spille efter noder. Jeg lærte det selv i løbet af et par måneder, og det sidder stadig fast i hovedet. Noder er fantastiske til mange ting. Det gør hele øveoplevelsen lettere (og præcis). Det er også en måde, hvorpå man kan give sine ideer eller øvelser videre til andre, som derefter kan spille det korrekt. Noder er så at sige musikkens svar på skriftsproget, og et nodehæfte kan derfor ses som en bog. Forfattere skriver bøger og læser dem offentligt op. På samme måde skriver musikere noder og opfører dem offentligt. Nu til dags kan vi også lære sange ved at lytte til de originale indspilninger. Men havde det ikke været for noderne, så havde vi for eksempel aldrig vidst hvordan Mozart eller Bach ville have at vi skulle spille deres værker – eller hvad de i det hele taget havde komponeret. Vi har derfor meget at takke noderne for indenfor musikken. Og de er ligeså vigtige den dag i dag, som de var for to hundrede år siden.
Oprindelse og brug
Inden oprindelsen af det vi i dag kender som klaver noder havde man det som blev kaldt for neumer. Når vi hører musik kan vi ofte mærke og høre om stemmen bliver lysere (højere) eller mørkere (dybere). Dette gælder for alle instrumenter. Dette var ideen bag forgængeren til klaver noder. Her noterede man altså ikke deciderede toner eller rytmer. Det var nærmere om stemmerne (som her var til gregoriansk munkesang) blev dybere eller lysere. Disse noteringer var mere tommelfingerregler og vejledninger end deciderede krav.
I længden holdt dette ikke da man havde brug for at være mere præcis. Derfor blev nodesystemet stille og roligt men vist opfundet. I starten var der ingen klar regel om hvor mange linjer et sådant system skulle have. Men med tiden blev fem linjer (som det også er i dag) normen. Man mener, at den første som kom frem til et system, som ligner det vi bruger i dag, var musikteoretikeren Guido af Arezzo i år 1050. Nodesystemet er altså ikke ligefrem en ny opfindelse. Det er næsten tusinde år gammel!
Systemets opbygning
For at benytte sig af klaver noder – uanset om det er at spille dem, eller bruge dem til at nedskrive sin egen eller andres musik – skal man huske nogle få grundideer bag systemet. Disse grundideer er bygget på selve systemet, men også på musikteori som hele udgangspunktet. Først og fremmest har et nodesystem fem linjer. Dette kan nemt huskes ved at man tænker på hvor mange fingre man har på en hånd. Allerede nu er vi faktisk færdige med at lave et nodesystem, men selvfølgelig er det ikke så spændende. Det svarer jo til en bog med blanke sider! Det næste man skal finde ud af, såfremt man selv skal skrive musik ned, eller lægge mærke til hvis man skal spille andres værker, består af tre essentielle og livsnødvendige ting. Først skal vi se på hvilken ’nøgle’ noderne står noteret i. Der findes mange forskellige nøgler, men de to vigtigste (og mest genkendelige) er henholdsvis g-nøglen og f-nøglen. Disse nøgler fortæller os hvilket udgangspunkt vi skal tænke i tone- og afstandsmæssigt. G nøglen er for lyse instrumenter (såsom violiner og guitarer) og F nøglen er for dybe instrumenter (såsom basser og fagotter). Disse nøgler fortæller os hvor vi skal starte med at tælle toner fra. Nøgler er altså nodesystemets facitbog. Hvis de ikke var der, så kunne man sætte en node ind hvor som helst i systemet og kalde den hvad man ville. G nøglen fortæller hvor g er, og f nøglen fortæller hvor f er. Når vi har fundet ud af dette skal vi kigge på hvilken taktart sangen går i. Typisk i vestligt musik vil dette gå i 4/4, 2/4, 3/4 eller 6/8, men det kan ske at det er noget andet. Dette fortæller os hvad vi skal tælle til. Ved 4/4 tæller vi f.eks en, to, tre, fire (et eksempel på en sang i dette kunne være Silverflame af Dizzy Mizz Lizzy). Ved 3/4 en, to, tre (typisk kendt som vals og et eksempel her kunne være brudevalsen) og så videre. Og så er der er kun et sidste ”forhåndsarbejde”, vi skal foretage os. Inden vi for alvor kan komme i gang med at notere vores toner og rytmer, skal vi kigge på fortegnene. Det er sådan at forskellige tonearter har forskellige fortegn. Nogle tonearter har krydser (#), og andre fortegn har b’er (b). Hvis man ikke kan huske hvilke som har hvad, så kan man slå ’kvintcirkel’ (eng. Circle of fifths) op på Google og tjekke efter.
Med disse tre ting har vi så at sige fundet ud af hvilket ”sprog” vi taler på i musikstykket og vi skal nu til at finde ud af hvilket vi skal sige på dette sprog. Når vi skal sætte toner ind kan vi placere dem to steder. På en linje, eller mellem to linjer. Musikkens grundalfabet hedder a, b (eller på dansk h), c, d, e, f, g og har man en tone, lad os sige c, i et nodesystem og man går op, så går man videre i alfabetet. Går man ned i nodesystemet går man ligeledes en tone ned og sådan fortsætter det. Skal man videre efter tonen g starter man forfra igen, og skal man dybere end tonen a, så går man baglæns. Man kan dog risikere at man kommer så højt eller dybt i nodesystemet at man ikke kan komme videre. Her kan man så tilføje det som kaldes for hjælpelinjer. De fungerer præcis ligeså de faste linjer, men skal kun skrives ind hvis man skal bruge dem. Dette er lavet sådan så man ikke skal skrive en masse linjer ind og bruge en masse plads hver gang. Man har altså altid fem faste linjer, og resten er efter behov. På klaveret kan vi også spille akkorder. Dette vil sige at vi spiller minimum tre forskellige toner på en gang. Dette er noteret ved at noderne står ”ovenpå” hinanden.
Det som gør et nodesystem unikt er at det både fortæller os hvad vi skal spille og hvordan vi spiller det. Selve noderne (navnene på tonerne) fortæller os hvad vi skal spille. Rytmerne derimod fortæller os hvordan vi skal spille tonerne og det er derfor det sidste vi skal sætte ind før vi har lavet et komplet værk som kan spille eller synges. Der findes mange forskellige typer af rytmer. Fjerdedele, ottendedele, trioler, sekstoler med mere og de udgør hver især en værdi. For eksempel svarer to ottendelsrytmer tidsmæssigt til det samme som en fjerdel. Herfra er musik faktisk lidt som en matematisk gåde vi skal have løst. Hvis en sangs taktart eksempelvis er 4/4 (fire fjerdele – læg mærke til navnet), så skal det passe med at vi har rytmer der svarer til præcis fire fjerdele. Herefter starter en ny takt som er markeret ved en vertikal streg igennem nodersystemet, og som er det tidspunkt vi starter med at tælle fra et igen. Her kan vi som eksempel spille fire toner på hver en fjerdel eller tre fjerdele og så to ottendele. Begge går op rent tidsmæssigt og er korrekt noteret.
Dette er faktisk alt der er i nodesystemet. Det kan naturligvis gøres mere avanceret med løse fortegn og dynamikker. Men alt i alt er præcis dette alt som er nødvendigt for at klaver noder kan spilles. Hvis man støver sin gamle højskolesangbog eller salmebog med melodier frem. Så vil man se bevis for at nodesystemet faktisk ikke er lavet for at se flot ud og forvirre som mange tror. Men derimod er det lavet for at være så simpelt som muligt.
Særtegn for noder til klaver
Et typisk klaver har 88 tangenter. Husk at enhver tone har en fast plads i et nodesystem og med fem linjer er det 9 forskellige toner (5 på linjerne og 4 i mellem). Skulle man putte alle klaverets toner ind i et enkelt system ville man derfor skulle lave ufatteligt mange ekstra linjer og det holder selvfølgelig ikke. Derfor siger man at midten og så til højre for klaveret noteres i g-nøglen imens at til venstre fra midten noteres i f-nøglen. Dette betyder ikke at vi aldrig kommer ud for ekstra linjer, men det gør det hele noget nemmere.
Vi spiller typisk også klaver med to hænder. Når man derfor spiller efter klaver noder, så læser man faktisk både et system med f-nøglen og et system med g-nøglen på samme tid. Dette kræver selvfølgelig træning, men det kan lade sig gøre – en organist spiller ofte med 3 systemer på en gang, da de også har bastoner ved fodpedaler!
Det kan dog sagtens lade sig gøre, at man også spiller efter to g-nøgler systemer. Hvis man spiller et stykke hvor begge hænder skal spille langt til højre på klaveret, så gør man det naturligvis sådan. Og ligeledes hvis man spiller et stykke hvor begge hænder skal spille noget meget dybt, så noterer man begge systemer i f-nøglen. Man skal altid huske på, at ting bliver noteret således at de er så nemme at læse som overhovedet muligt, således at pianisten har en chance for nemt at lære det, eller måske endda spille det direkte fra bladet uden at have øve det på forhånd.
Et klaver har også pedaler, men de har en noget andet funktion end på et orgel. På et klaver giver de ikke en bestemt tone, men derimod en effekt. Den mest brugte er ’sustain-pedalen’ og for at gøre det tydeligt at pedalen skal holdes nede på et givent øjeblik, skrives der ofte ’ped.’ Under noden. Det er dog ikke altid at man vælger at notere det, og dermed er det op til pianisten selv at fortolke og at gætte sig frem.
Ligeledes ser man ofte dynamikker over en node. Dette kunne være f som står for forte (kraftigt) eller p som står for piano (svagt). Disse fortæller pianisten hvordan han skal udtrykke og spille det bestemte sted. Man kan tænke det ligesom, hvis der er udråbstegn i et bog. Så læser vi det med en råbende stemme i hovedet. Og det er lidt den samme mentalitet pianisten skal have fat i hvis han ser f. Disse dynamikker er meget brugbare, hvis man vil være sikker på at en musiker spiller det præcist som man selv havde tænkt det. Men det er absolut ikke et krav. Jo mere præcis og detaljeret man noterer, jo mere præcist spiller musikeren. Jo mindre præcist og detaljeret man noterer, jo mere personligt kan musikeren udtrykke sig. Dette ser man for eksempel hos Bach, som aldrig noterede dynamikker – det skulle være op til musikeren selv!
På klaveret er der mulighed for at spille flere toner på en gang ligesom på en guitar. Ved noder til instrumenter som kan dette, ser man ofte at der ovenover noderne står et bogstav, som indikerer en akkord. Dette indikere at hvis man ikke vil spille noderne præcis som de står skrevet. Så kan man som alternativ også spille den skrevne akkord i stedet. Dette ser man for eksempel i højskolesangbogens melodibog til klaver.
Hvordan bliver man god til at læse noder til klaver?
Vil du være god til at læse klaver noder? Så skal du starte ud med at finde noder, som ikke er for svære. Det er det allerbedste råd, jeg kan komme med. Men skal sørge for ikke at kigge på sine fingre. Man kan eventuelt dække dem til. Og så skal man fokusere på at læse noderne og spille dem. Jo mere man gør dette, jo bedre bliver man også. Dette kaldes også for prima vista, og der findes mange bøger, som er bygget op for at styrke dette.
Køb af klaver noder
Hvis man gerne vil spille efter klaver noder er der masser af muligheder. Alle de store musikforretninger har noder til salg. Ydermere findes der også deciderede nodebutikker som gør sig i at sælge noder – både fysiske butikker og online. Det gode ved noder er at man ikke rigtigt kan gå galt i byen. Alle instrumenter har sit eget liv og er forskellige. Men noder er trykt præcist ens, og derfor behøver man ikke at bruge energi på at ”prøve dem af”. Det eneste det kræver er blot, at du finder noderne og køber dem. Og så ellers i gang med at lære det nummer du altid har villet lære at spille!
musik247.dk drives af Toft Digital ApS som også driver