Rørforstærker
Uanset om du er på udkig efter en rørforstærker til guitar eller hifi, så er du landet det rigtige sted! Her på siden vil jeg vise dig de 3 bedste rørforstærkere til både hifi (lyd og audio) og guitar. Produkterne er udvalg på baggrund af vores dybdegående test, hvor vi har været omkring mere end 100 forskellige produkter. Vi har haft fat i næsten alle de forstærkere der findes, og har givet dem bedømmelse ud fra parametre som pris, lyd, design, holdbarhed og kvalitet.
Så hvis du ikke selv er ekspert på området, så læn dig tilbage i stolen og brug vores testresultater som en hjælp, når du skal købe din næste rørforstærker.
Enhver el guitarist har brug for mere end blot sin elektriske guitar. En forstærker er bestemt ligeså nødvendig for spilbarhed. Ligeledes er rørforstærkeren også et symbol på rockguitarens storhedstid. Hvem har ikke været til koncerter og set en mur af Marshall rørtoppe og kabinetter (trods de fleste af toppene ikke er sat til, og mange af kabinetterne tomme)? Rørlyden er bare blevet stort set synonym med de store guitarhelte, og det er ikke uden grund. Med opfindelsen af rørforstærkeren og den elektriske guitar, fik guitaristerne helt nye muligheder hvad angik tone og kontrol over instrumentet. Man kunne nu pludselig spille store trommesæt op. For slet ikke at tale om stadionkoncerter, som nu var blevet muligt på grund af rørforstærkernes umenneskelige kraft til at spille højt – gamle mennesker ville nok sige for højt, men som man siger: ”If it ain’t loud, it ain’t rock n’ roll”, og her kommer rørforstærkeren i den grad til sin ret. Det er dog ikke kun den varme forvrængede rock lyd som bruges, når der er snakke om rørforstærkere. Også mange jazz musikere har haft rørforstærkeren som deres go to forstærker når de har spillet live. Igen da den giver mulighed for en stor og varm lyd. Dog ikke skruet så højt op, at den forvrænger lyden (en mellemting ses dog tit af fusionsmusikere inden for denne genre af jazz).
Bedst i test: De 3 bedste guitar rørforstærkere
Jeg har testet mere end 100 forskellige rørforstærkere. Jeg er en professionel musiker og har i mange år undervist. Lad os se på resultaterne – her kommer de 3 bedste forstærkere.
Bedst i test: Den bedste hifi rørforstærker
Hvad er en rørforstærker?
Rørene er nok den mest indlysende del af en rørforstærker. De er også en af de mest omtvistelige dele, da de kan skiftes ud med forskellige typer af rør, for at få en anderledes tone. Grunden til at de er så vigtige, er på grund af de naturlige toner og overtoner de laver. Derfor den mest centrale del af en rørforstærker. Helt essentielt styrer de flowet af elektroner (som kommer fra guitaren), lidt på samme måde som vandtrykket i en vandhane kan styres, alt efter hvor meget tryk man ønsker. De fleste rørforstærkere har to sæt af rør. Preamp rør og powerrør. Preamp rør er det første dit guitarsignal rammer. Den forstærker dit signal. De er typisk de rør som lyser en lille smule. Powerørene er til gengæld de rør som lyser meget. De forstærker signalet yderligere, og gør signalet klar til at blive sendt til højttalerne, som så udsender lyden.
Når man på en rørforstærker ændrer på EQ og Gain, så er der typisk tale om en justering af preamp rørene. Det er altså i preamp rørene at størstedelen af din tone kommer fra. Gain betyder helt præcist hvor hårdt dine preamp rør skal arbejde. Dette signal bliver så sent til powerrørene. Dette forklarer også hvorfor så mange rørforstærkere, som ikke har en master volume kontrol, bliver så høje. De allerede hårdtarbejdende preamp rør har forstærker signalet så meget og forvrænget det, og så bliver det sendt til powerrørene, som yderligere forstærker det. I gamle dage var powererørene typisk som ved stereohøjtalere – de skulle forøge lydstyrken, men uden at forvrænge lyden. Vær dog opmærksom på, at lyden allerede kan være forvrænget igennem preamprørene.
Også powerrørene kan forvrænges, men så er vi typisk oppe på ett lydniveau der er så højt, at vores ører bløder. Det giver dog en meget bedre forvrænget lyd. For at holde lydniveauet nede, og samtidig få forvrængningen, kan man enten modificere sin rørforstærker med en master volume modifikation, eller ved en attenuator. Typisk er alle rørene placeret på det man kalder et guitarhoved. Dette hoved er så ved hjælp af kabler tilkoblet et kabinet med højttalerenheder, som sender lyden ud. Der kommer derfor ikke lyd ud af et guitarhoved alene. Et alternativ er comboforstærkeren. Her er hovedet og kabinettet bygget sammen i ét. Dette gør det nemmere at transportere, og typisk er der ikke ligeså mange højttalere i som ved et kabinet alene. Derved kan man få den forvrængede lyd, ved lavere volume.
Rørforstærkere er oftest bygget i en trækasse, hvor der inden i sidder al indmaden, som er det der rent faktisk giver lyden. Nogle gange kan de også være lavet af metal, men træ er det typiske materiale som det bygges i. Dette gør det også enkelt at skille ad, hvis man ønsker at reparere og justere på selve forstærkeren.
Historien bag rørforstærkeren
Indtil opfindelsen af transistor forstærkeren i 1947, var de fleste højfrekvens elektroniske forstærkere lavet ud fra elektriske rør. Det mest simple rør, kaldet en diode, da den havde to elektroder, blev opfundet af John Ambrose Fleming imens han arbejdede for The Marconi Company i London i 1904. Dioden sendte strøm i en ensrettet bane, og blev brugt som radioopfanger, og som en ensretter. I 1906 opfundet Lee De Forest en tredje elektrode, og opfandt den første forstærkerenhed. Den første reelle brug af rørforstærkeren kom med opfangelsen af telefonsignaler. Senere blev rørforstærkning brug til det ’trådløse marked’, som begyndte i de sidste 30’ere. Snart herefter blev rørforstærkerne også brugt til musik og TV.
Nu til dags bruges rørforstærkere stadig flittigt af mange professionelle artister af den ene og den anden art. Særligt inden for lydstudier og inden for guitarforstærkere. Blandt stereo entusiaster, af der er subkultur som sværger til rørforstærkere, til hjemmelytning. De mener at rørforstærkere udgiver en varmere og mere naturlig tone til aflytning og afspilning af musik. Firmaer i Asien og Østeuropa producerer fortsat rørforstærkere til at lytte musik på til markedet, hvilket vi ikke så ofte længere ser i Vesteuropa i ligeså stor en skala.
Mange professionelle og amatør guitarister bruger rørforstærkere (tube amps) på grund af deres karakteristiske tone. Med tone menes der her den lyd der kommer fra rørene, intonationen og lydfarven herfra. Det er en meget subjektiv holdning til rørforstærkerne. Mange sværger på livet til dem. Hvad der helt præcist gør en rørforstærker til noget helt særligt hvad angår kvalitet og lydtone, er meget individuelt fra person til person. Mange lydteknikere og forskere mener at ”en jævn forvrængning”, som den en rørforstærker producerer, lyder mere behagelig til det menneskelige øre fremfor en transistor, uanset hvilken type rørforstærker og genre af musik. Mange musikere som stadig gør brug af en transistorforstærker når de spiller, gør det oftest på grund af bekvemmeligheden ved transport (transistorforstærkere er ikke nær så tunge som rørforstærkere), lave pris og høje slitagekraft. Oftest faktisk ikke på grund af tonen, som selve forstærkeren producerer.
Det er disse tonekarakteristika ved rørforstærkeren, som har gjort dem til, og bevaret status som, industristandard inden for guitarer og studiemikrofoner og forstærkere. Rørforstærkere reagerer forskellige fra transistorforstærkere når signal niveauerne nærmer sig og når det punkt som kaldes for clipping (forvrængningen). Ved rørforstærkere er forandringen fra den lineære (ikke forvrængede) signalværdi til den forvrængede ikke ligeså pludselig og hård som på en transistorforstærker. Dette resultereer i en mere flydende og behagelig overgang mod det punkt hvor og er den klipper. Af denne grund foretrækker mange guitarister en 100 % rørforstærker, da de æstetiske egenskaber ved rørforstærkere vs. Transistorforstærkere er højere. Dette er dog en større diskussion inden for guitarist miljøet. Rørforstærkere er stadig den dag i dag kongen inden for guitar lydforstærkning. Rørforstærkere lever i bedste velgående, trods at blandt andet modelling forstærkere er begyndt at overtage markedet mere og mere grundet deres store alsidighed. Man kan i enhver musikforretning og til enhver koncert se de store rørforstærkere stå og lyse og varme hele lokalet op.
Valg af rørforstærker
Rørforstærkere findes som sagt i et hav af valgmuligheder. Men hvad er det egentlig man skal gå efter, når man skal ud og finde en rørforstærker? Først og fremmest er det bedste råd at være realistisk. Rørforstærkere spiller monster højt. Dette betyder altså også, at det er værd at have i mente, hvad forstærkeren egentlig skal bruges til. Skal man blot bruge den hjemme på værelset og hyggespille? Skal den ud i øvelokalet, hvor den skal spille et trommesæt op, eller er man så langt i sin musikkarriere, at man skal ud og spille live? De fleste skal nok bruge forstærkeren til enten punkt et eller to. Her er et rigtigt godt bud det som kaldes for en combo rørforstærker.
En combo rørforstærker vil sige, at man både har en top (der hvor signalet fra guitaren ryger ind), samt kabinettet (der hvor lyder rent faktisk kommer ud) i én. Disse har typisk ikke ligeså mange højtalere i sig, som top plus kabinet løsningen. En combo har typisk mellem en og to højtalere i sig, hvorimod et kabinet i sig selv normalt har mellem to og fire. På denne måde kan man spille på et lydniveau der er til at holde ud. Dernæst skal man også finde ud af hvad forstærkeren skal bruges til. Skal man spille rock og metal musik, hvor man gerne vil have forstærkeren forvrænget? Hvis man ikke gør brug af guitar pedaler, så skal man skrue højt op for forstærkeren før rørene forvrænger. Det er det man kalder for at cranke en forstærker. Hvis det er denne lyd man går efter, så er de store toppe plus kabinettet simpelthen for meget, da de skal op og spille alt for højt inden man rammer dette punkt. Der er dog et par måder, som man kan ’snyde’ på. Den ene er hvis de har det man kalder for en master volume. Her er forstærkeren modificeret således, at rørene forvrænger ved en lavere volumen. Den anden er det som kaldes en attenuator, som gør det samme. Denne er dog en ekstern ting, som kobles til forstærkeren, og som ikke er indbygget på samme måde som en master volume.
Ønsker man i stedet for eksempel at spille jazz eller pop på en rørforstærker, hvor man ikke har et behov for forvrængning, så kan en top plus kabinet dog stadig godt være en mulighed, da man her kan have den ved forholdsvis lav volume stadig. Dog vil anbefalingen fra os være en combo, som stort set altid vil være det mest oplagte valg. Den kan både lyde godt derhjemme ved en lav volume, men samtidig kan den også spille højt nok til at spille et trommesæt op i øvelokalet. Samtidig er en combo også meget mere praktisk at slæbe rundt på. Mange bliver med tiden utroligt trætte af at slæbe rundt på en top plus kabinet hele tiden. Og så fylder de!
Når man så skal ud og købe, vil vi altid anbefale med rørforstærkere at man køber brugt. Brugtprisen ligger simpelthen så langt under nyprisen, at det ikke kan betale sig at købe nyt. Naturligvis har man den fordel ved at købe nyt, at man kan få vejledning af ekspedienten i musikforretningen. Denne har man ikke når man køber brugt. Til gengæld så er det ret simpelt at købe en brugt rørforstærker. Her er det vigtigste blot, at man kommer ud og prøver den og bruger sine ører. Det er ret lige til – den skal bare lyde godt. Gør den det, er det en vinder, og et godt bud på en forstærker der skal med hjem. Hvad man dog skal være opmærksom på, er hvor gamle rørene er. Rør i en rørforstærker skal i ny og næ skiftes (alt efter hvor hårdt man bruger dem, og hvor ofte man spiller).
Hør derfor altid efter dette, da det kan være anledning til et lille afslag i prisen. Nye rør er heldigvis ikke så dyre. Ligeledes skal rørforstærkere også bias tjekkes en gang cirka hvert andet år. Her tjekker en tekniker alle spændinger med mere igennem på forstærkeren, og tjekker op på at alt er i orden. Igen kan dette være en anledning til et afslag i prisen. Husk også at hvis man køber en rørforstærker, er det vigtigt at man sørger for at den får lov til at stå og varme op i noget tid inden man sætter den væk fra standby. På denne måde bliver rørene varme, og er klar til at tage imod det enorme pres og høje spænding, som er en del af det at spille guitar. På denne måde skåner man sine rør, og der vil gå længere tid inden de skal udskiftes, og på denne måde sparer man også penge i det lange løb – både på nye rør og på en grundjustering af selve forstærkeren.
musik247.dk drives af Toft Digital ApS som også driver